Nødråb fra fremmedsproget i gymnasiet

Der er behov for, at flere gymnasieelever end i dag vælger fremmedsprog, lyder anbefalingen fra tænketank.

V: Sprogfagene skal erobre skoleskemaet. Venstre vil sikre, at unge en gang for alle lærer de danske kommaregler, og så skal flere sendes til udlandet, så de bliver flydende på et fremmedsprog. Ud med det store udbud af kreative studieretninger på ungdomsuddannelserne, og i stedet skal eleverne have flere lektioner i dansk og fremmedsprog. Når Venstre inden længe møder op til forhandlinger med regeringen om den nye gymnasiereform, så bliver det med et hovedkrav om en national sprogstrategi. Fold sammen
Læs mere

Opret sproglige gymnasier og gør det muligt for de mest sprogglade gymna­sie­elever at få ønsker om fremmedsprog opfyldt.

Sådan lyder et par af de ti bud eller anbefalinger til at styrke sprogundervisningen i gymnasiet, som Tænketanken om Sprog i dag afleverer til undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).

De ti bud kommer midt i en tid, hvor det private erhvervsliv i stor stil efterspørger kandidater med andre sprogkompetencer end engelsk. Og midt i en tid, hvor uddannelses­systemet er ramt af noget nær sprogdød. Således er en lang række sprogfag eller sprogligt orienterede fag på de videregående uddannelser blevet nedlagt i løbet af de seneste ti år.

Formand for tænketanken, Gymnasie­sko­ler­nes Lærerforenings formand Annette Nordstrøm Hansen, henviser til, at andelen af gymnasieelever med tre fremmedsprog er faldet fra 33 procent i 2007 til fire procent i 2015. Dertil kommer, at kun otte procent af gymnasieeleverne i 2015 havde tysk som fortsætterfag på a-niveau.

Ifølge tænketanken »er der brug for at vende udviklingen«, så unge ikke alene mestrer engelsk, men også sprog som tysk, fransk og spansk. Derfor lyder et af de ti bud at oprette et eller flere sproglige profilgymnasier, der kan »arbejde langsigtet med udviklingen af et særligt, sprogligt orienteret miljø«.

På samme måde skal gymnasierne blive bedre til at samarbejde om at tilbyde sprogundervisning. Er der eksempelvis ikke tilstrækkeligt mange elever til et tyskhold på a-niveau i 2.g på det ene gymnasium, skal de pågældende elever kunne modtage tyskundervisningen på det andet gymnasium. Ifølge rektor på RUC og medlem af tænketanken Hanne Leth Andersen er sprog som tysk og fransk ved at tabe kampen til engelsk i gymnasiet. Hun kalder det »en misforståelse af globaliseringen, at det hele skal foregå på engelsk«. RUC-rektoren tilføjer, at gymnasie­reformen fra 2005 »har bidraget til at svække sprogfagene i gymnasiet«.

»Problemerne begynder allerede i folkeskolen, og noget af det, vi skal blive bedre til, er at tænke sproglæreruddannelserne mere parallelt mellem professionshøjskolerne og universiteterne – et arbejde, vi allerede er i gang med,« siger  Hanne Leth Andersen.

Ifølge underdirektør i Dansk Industri (DI) Charlotte Rønhof er det i »en global verden ikke blevet mindre vigtigt at kunne tale flere fremmedsprog«:

»Det har i en årrække været opfattelsen, at det gik fint med engelsk. Det gør det da også i mange tilfælde, men hvis man bevæger sig lidt mere rundt i eksempelvis Tyskland, vil de helst tale og handle på tysk,« siger hun.

Ifølge Charlotte Rønhof »gælder det om at vedligeholde de sprog, vi lærer i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne«. Som hun siger, så »lærer en ingeniør ikke tysk på studiet, men vil ofte få brug for at tale tysk i sit arbejde«. De fleste virksomheder efterlyser ifølge hende »netop disse dobbeltkompetencer«.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby oplyser, at en kommende gymnasiereform og en kommende national sprogstrategi skal bidrage til, at »flere unge skal vælge flere sprogfag på højt niveau«.

»Hvis dette skal lykkes, er det afgørende, at der bliver bedre sammenhæng i sprogundervisningen. Det skal vi blandt andet sikre med en national sprogstrategi,« siger ministeren.

Læs også kommentar om emnet her