Nødråb fra erhvervsskoler: Vi kan umuligt spare mere

Erhvervsskolerne fyrer lærere, fordi de mangler elever. Nye besparelser vil udløse flere fyringer, advarer skolerne.

Organisationen Danske Erhvervsskoler forventer, at der vil blive lukket uddannelsessteder i landets mindre byer. Det vil betyde, at unge får endnu længere til erhvervsuddannelserne, der i forvejen kæmper for at tiltrække elever. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Hvis skolerne var i en situation, hvor de kunne spare på rengøring eller på smartere indkøb, så havde de gjort det i stedet for at afskedige undervisere. Vi kan godt finde ud af at rationalisere, men vi har allerede skåret helt ind til benet. Det, vi skærer væk nu, er hjerteblod for os.«

Ordene kommer fra direktør Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler, der i dag offentliggør en rundspørge blandt medlemsskolerne om de afskedigelser, som netop nu foregår i stort tal. I år har skolerne fyret knap 513 medarbejdere, især undervisere, viser rundspørgen, som 26 af organisationens 66 medlemsskoler har deltaget i.

Fyringerne er primært et resultat af den nye erhvervsuddannelsesreform, der har medført færre elever på erhvervsskolerne, fordi det nu er et krav, at eleverne har mindst 02 i dansk og matematik fra folkeskolen, hvis de har mod på en fremtid som murer, frisør eller elektriker. Oveni denne elevnedgang er skolerne sammen med resten af uddannelsesinstitutionerne blevet udset til at spare to procent om året i omprioriteringsbidrag i regeringens udspil til finanslov. Erhvervsskolerne skal spare i alt 800 millioner kroner.

Regeringen mener, at I kan spare flere penge ved enklere administration, smartere og billigere indkøb samt afbureaukratisering. Kan I ikke det?

»Erhvervsskolerne har været gennem alle de her forslag de seneste år. Vi har sparet på indkøb, IT, administration og rengøring. Der er skåret helt ind til benet, allerede inden to procents besparelserne er vedtaget, og de vil blot medføre endnu en stor fyringsrunde ude på skolerne,« siger Lars Kunov.

Direktøren forventer, at skolerne vil blive nødt til at lukke uddannelsessteder i de mindre byer. Det vil betyde, at unge får endnu længere til erhvervsuddannelserne, der i forvejen kæmper for at tiltrække elever.

Sidste år nåede søgningen til skolerne et foreløbigt bundniveau, da kun 18,5 procent af afgangseleverne ønskede en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Målet i reformen er, at denne andel kommer op på 25 procent i 2020 og 30 procent i 2025.

Siden regeringen meldte to procents besparelserne ud i september, har uddannelsesinstitutionerne i samlet flok protesteret. Ifølge forskere er der grund til at lægge mærke til netop erhvervsskolernes protester midt i strømmen af beklagelser.

Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, der ellers har gjort sig til talsmand for, at de videregående uddannelser godt kan spare, er meget bekymret for erhvervsskolerne.

»Vi har en række uløste problemer i forhold til erhvervsskolerne, som gør det nødvendigt at udskyde besparelserne,« sagde han til Berlingske i sidste uge.

Men erhvervsskolerne kan ikke umiddelbart finde støtte hos undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), der mener, det er »en sund øvelse af vende pengene en ekstra gang for at se, om de kan strækkes længere«.

»En midlertidig nedgang i antallet af elever på erhvervsskolerne ovenpå reformen har været klart for både skolerne og politikere siden reformens vedtagelse under den tidligere regering. Her er det op til den enkelte ledelse på institutionerne at organisere arbejdet ud fra de lokale forhold. Men vi må ikke glemme, at når der kommer flere elever, så stiger bevillingen igen,« skriver Ellen Trane Nørby i en e-mail til Berlingske.