Nikolaj Coster-Waldau skal spille hovedrollen i BBCs kommende historiske serie »King and Conqueror« – Konge og Erobrer. 

Det skriver BBC.

Serien, der bliver i otte afsnit, centrer sig om historien om Slaget ved Hastings i 1066.

Danskeren har rollen som Vilhelm Erobreren, der er kendt for sin erobring af England. 

Serien følger den første normanniske konge af England, Vilhelm Erobreren, og hans magtkamp mod den sidste angelsaksiske konge Harold Godwinson. De to mænd var engang allierede, men endte i en kamp om tronen.

James Norton, kendt fra blandt andet »Happy Valley« og »Little Women«, spiller rollen som Coster-Waldaus rival.

Coster-Waldau er internationalt kendt for sin rolle som Jaime Lannister i »Game of Thrones« og filmen »Oblivion«.

Serien optages på Island næste år, skriver BBC

Nikolaj Coster-Waldau skal spille Vilhelm Erobreren i ny stor dramaserie. 
Nikolaj Coster-Waldau skal spille Vilhelm Erobreren i ny stor dramaserie.  Loic Venance/AFP/Ritzau Scanpix

Den danske skuespiller skal desuden instruere et afsnit af serien og fungerer også som executive producer på serien. 

Serien er skrevet af Michael Robert Johnson, der stod bag den populære tv-serie »Sherlock Holmes«. 

Det fremgår endnu ikke, hvornår serien forventes at få premiere.