Indland

Ni lande er allerede i mål med centralt NATO-løfte – 12 andre har sat deadline. Og Danmark er nummer sjok

Danmark og resten af forsvarsalliancen skal senest i 2024 bruge to procent af BNP på forsvar. Men danske politikere har valgt udsætte opfyldelsen af løftet til 2033, imens de andre sætter fart på.

Socialdemokraterne har gjort klart, at de vil begynde forhandlingerne om det næste historisk lange forsvarsforlig med det samme, hvis det lykkes dem at danne regering. Favorit til at lede forhandlingerne er fungerende forsvarsminister Morten Bødskov (S) med rådgivning fra forsvarschef Flemming Lentfer (th.). Først i det tiårige forsvarsforligs allersidste år vil forsvarsudgifterne nå to procent af BNP. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Ikke kun er det stik imod løfterne til de øvrige medlemslande i NATO. Men Danmarks nøleri risikerer også at give skyts til amerikanske isolationister i præsidentvalgkampen i 2024.

Sådan lyder det fra flere eksperter, efter at en ny opgørelse fra Berlingske sætter tyk streg under, hvorfor forsvarsalliancen i sin nyeste evaluering af dansk forsvar kritiserer vores manglende militærinvesteringer.