Nettets »hydra« er svær at besejre

Det er dyrt og besværligt at få bugt med den ulovlige kopiering og deling af film og musik online, og lukker man en stor spiller på markedet, dukker en underskov af nye op, viser ny forskning.

Et netop offentliggjort internationalt forskningsprojekt om effekten af at lukke downloadcentraler med ulovligt indhold ned viser, at »hydraeffekten« en meget virkelig del af problemet med ulovlig fildeling på internettet. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Herakles lærte det på den hårde måde. Hver gang oldtidens sagnhelt huggede et hovede af uhyret, voksede to nye ud – hydraen lod sig ikke sådan slå ihjel.

Flere tusinde år senere, i dag, står rettighedshavere med samme problem. For selv om søuhyrere ikke længere findes, er »hydraeffekten« en meget virkelig del af problemet med ulovlig fildeling på internettet, der stortrives til trods for flere års indædt kamp mod fildelingspiraterne.

Det viser et netop offentliggjort internationalt forskningsprojekt om effekten af at lukke downloadcentraler med ulovligt indhold ned, som forsker Jörg Claussen fra Copenhagen Business School (CBS) har stået i spidsen for.

»Vi nåede frem til to hovedkonklusioner. Den ene går på, at selv om en stor udbyder med 80 procent af markedsandelen blev lukket ned, kom markedet sig ganske hurtigt igen. Den anden konklusion handler om hydraeffekten, for da den dominerende fildelingstjeneste forsvandt, dukkede mange mindre udbydere op i stedet og dækkede efterspørgslen,« siger Jörg Claussen, postdoc ved CBS.

Forskerne tog i projektet udgangspunkt i lukningen af en stor tysk internettjeneste, www.kino.to, som udbød piratkopierede film til ulovlig download. Tjenesten blev nedlagt af de tyske myndigheder i 2011, og i den forbindelse analyserede forskerne 5.000 anonymiserede internetbrugeres aktivitet online. Her kunne de se, at de anonyme tyskeres forbrug af ulovlige downloads faldt med hele 30 procent i de første fire uger efter lukningen.

Men på grund af de mange penge, som IT-kriminelle kan tjene på annoncer og reklamer på de ulovlige sites, var niveauet allerede ved udgangen af 2011 tilbage ved udgangspunktet.

Og ifølge forsknings­projektet kan lukningen af www.kino.to endda have forværret situationen.

»(Den nye underskov af mindre udbydere, red.) gør potentielt fremtidige politiaktioner af denne art enten mere kostelige, fordi der ikke er en enkelt dominerende udbyder at lukke ned, eller mindre effektiv hvis en aktion kun målrettes et enkelt website,« fremgår det af forskernes rapport.

De lovlige alternativer

Alligevel tager Jörg Claussen flere forbehold, når snakken falder på, om det så overhovedet kan betale sig at fortsætte kampen mod internetpiraterne.

»Der var ikke mange lovlige alternativer tilbage i 2011, hvor kino.to blev lukket ned. Netflix var for eksempel ikke kommet til Europa dengang, så hvis det skete igen i dag, ville flere måske i stedet skifte til lovlige ­tjenester i stedet,« siger Jörg Claussen.

Han betoner, at det formentlig aldrig vil lykkes helt at komme den ulovlige fildeling til livs, men CBS-forskeren giver alligevel sit bud på, hvordan man kan nedkæmpe hydraen:

»Min vurdering ville være, at hydraen kun kan besejres, hvis man reagerer hurtigt og kapper de nye hydrahoveder, så snart de dukker op. Det ville være en lovende tilgang«.

»Vi skal tænke nyt«

Selv om Jörg Claussens forskning er baseret på erfaringerne fra nedlæggelsen af en tysk pirattjeneste, giver forskerens vurdering genlyd hos de danske piratbekæmpere i Rettighedsalliancen. Formand Maria Fredenslund kender også til hydraeffekten, og af samme grund sigter organisationens indsats mod at blokere flere hjemmesideadresser ad gangen.

»Tingene popper jo bare op igen et andet sted, og ja, det er jo derfor, det kræver, at vi tager nye og forskellige værktøjer i brug,« siger Maria Fredenslund.

Gennem de seneste otte år er det lykkedes Rettighedsalliancen at få blokeret 29 internetadresser ved at gå rettens vej, viser en oversigt fra Teleindustrien.

»Her er det vigtigt at understrege, at vi i samme ombæring forsøger med positiv kommunikation at flytte brugeren i retning af et lovligt alternativ,« siger Maria Fredenslund med henvisning til teksten, der møder de danske internetbrugere, når de forsøger at gå ind på en blokeret hjemmeside.

Men den såkaldte DNS-spærring er ikke en perfekt løsning og kan omgås af mere drevne internetpirater med få klik. Derfor arbejder Rettighedsalliancen sammen med Kulturministeriet i øjeblikket på at få andre aktørere online med på antipiraternes hold.

»Vi forsøger lige nu også at få dæmmet op for pengestrømmen til de kriminelle tjenester gennem samarbejder med reklamevirksomher, annoncebureauer, søgemaskiner, anbefalingstjenester og de sociale medier på nettet,« siger Maria Fredenslund.

Positiv effekt af advokatbreve

Udover Rettighedsalliancens betræbelser på vegne af danske film-, musik-, tekst- og design­brancher er flere filmproducenter i både USA, Danmark og resten af Europa den seneste tid begyndt at gå direkte efter de enkelte brugere.

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan flere danske netpirater har modtaget advokatbreve fra et amerikansk filmselskab med en besked om at betale 1.500 kroner for at have downloadet en film ulovligt. En metode, som også danske Zentropa har benyttet sig af i især Tyskland, hvor advokatbrevene angiveligt har haft en positiv effekt på omfanget af den ulovlige fildeling.

Tilbage i oldtiden lykkedes det til sidst Herakles at besejre hydraen ved at svide sårene fra de afhuggede hovedet. Spørgsmålet er, om rettighedshavernes nye initiativer er nok til at få bugt med internetpiraternes hydra, hvor det seneste »hoved« – det brugervenlige Popcorn Time-program – virker særligt genstridigt. Hos Rettighedsalliancens formand, Maria Fredenslund, står svaret klart:

»Vi ved, at vi kan påvirke brugernes adfærd ved at gøre det ulovlige indhold svært tilgængeligt og i stedet vise vejen til de lovlige.«