Nettet gør debatten vulgær

Tonen i debatten på nettet er vulgær og ofte hadefuld. »Der er sket et etisk skred i debatkulturen,« siger domprovst. Han frygter, at debatniveauet får nogle til at holde sig væk fra vigtige debatter.

Læs mere
Fold sammen

»Magtliderlig klovn«. »Lille prut«. »Narrefisse«.

Ordene er hentet på nettet og er et bevis for, at netdebat ikke kun er spændende og konstruktiv. Den er også rå, hadefuld og vulgær. Både politikere og bloggere bliver jævnligt udsat for verbale angreb, der er på den forkerte side af injurielovgivningen, men det er kun sjældent, at ophavsmændene kommer for retten.

»Der er sket et etisk skred i debatkulturen på nettet. Man udviser mindre respekt for dem, man diskuterer med, end man gør i avisdebatten,« siger Poul Henning Bartholin, domprovst i Århus.

Han synes grundlæggende, at nettet er godt som demokratisk forum, men han frygter, at den hårde og hadske tone kan gøre skade på den demokratiske debat.

»Hvad er det egentlig, medierne vil med denne debat? Er det oplysning, eller afskrækker man nærmere folk, bl.a. sådan en som mig, fra at deltage i debatten, fordi vi ikke vil udsættes for verbale overfald?« spørger Poul Henning Bartholin, som ser tegn på, at den rå tone på nettet også er ved at brede sig til radioen.

Anonymitet og manglende redaktører

Neteksperter, debatredaktører og samfundsdebattører peger på to årsager til den rå tone på nettet: Dels kan folk optræde anonymt, dels er der ikke - som i aviserne - debatredaktører, som sorterer de mest usaglige og vulgære indlæg fra.

Sociologen Henrik Dahl angiver også en anden årsag.

»Vi har været vant til, at der er forskel på den offentlige og private sfære, men den grænse bliver uklar i de nye medier. Man sidder hjemme i sin dagligstue og snakker - via sin computer - ind i det offentlige rum. De skældsord, man tidligere råbte mod TV-skærmen, sender man nu direkte ud på nettet,« siger Henrik Dahl.

Anders Colding-Jørgensen, cand.psych. og internetpsykolog, mener, at tonen skærpes, fordi folk ikke sidder fysisk over for hinanden, når de debatterer på nettet.

»De sociale mekanismer, som normalt regulerer vores adfærd, er sat ud af funktion på nettet. Når vi ikke sidder ansigt til ansigt over for hinanden, så opstår der en anden kommunikation, fordi vi ikke kan se hinandens reaktioner på mimik og gestik. Den sociale kontrol er menneskers hovedspor. Når den forsvinder og kombineres med nogle sprængfarlige debatemner, så kan det bringe nogle sorte sider frem hos nogle folk,« siger Anders Colding-Jørgensen.

Neteksperten Anna Ebbesen, der er rådgiver på netbureauet Advice Digital i København, peger på, at tonen ofte er mere konstruktiv på sociale medier som f.eks. Facebook, hvor folk optræder med fuldt navn, end den er på blogs og på avisernes hjemmesider, hvor folk kan optræde anonymt, og hun tror, at debatten fremover vil blive mere civiliseret.

»Vi er nået til et nyt trin i nettets historie. Først udviklede man en kultur, hvor mange havde lyst til at give deres besyv med på nettet. Nu er vi kommet til næste trin: Hvordan sikrer vi, at folk har adgang, og at man får en kvalificeret debat. Folk vil begynde at forstå, at de ikke skal skrive noget på nettet, som de ikke vil have stående på deres T-shirt. Men der vil stadig være masser af indlæg, der bliver brugt som en ventil af folk, som føler, at de står uden for samfundet,« siger Anna Ebbesen.