Netsalg af sæd truer donorbørns helbred

Sikkerhedsnettet forsvinder under donorbørn, når sæd sælges på nettet. Ingen ved reelt, hvem og hvor mange, de er. Det giver problemer, hvis de skal advares om arvelig sygdom hos en donorfar.

Sagen om en britisk moders tvangsinseminering af sin 14-årige datter har fået den danske sædbank Cryos i problemer. Spørgsmålet er nu, om der er tilpas sikkerhed med donorsæd. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen/ Panos Pictures

På sædbankers hjemmeside kan man med få klik udvælge sig en donor, svinge kreditkortet og få sendt sæden hjem til privatadressen. Akkurat som vi kender det fra enhver anden form for internethandel.

Men en dansk sædbanks indblanding i en ulykkelig sag fra England har nu sat spørgsmålstegn ved den praksis. Her har en adoptivmor netop fået fem års fængsel for at tvangsinseminere sin adoptivdatter, fordi moderen forinden havde fået afslag på adoption af endnu et barn. Moderen købte donorsæd gennem den danske sædbank Cryos over internettet, adoptivdatteren fødte et barn, og DNA-test viste efterfølgende, at en af Cryos’ donorer er biologisk far til det barn.

Sporbarhed bliver vanskelig

Sagen er ekstraordinær, men den sætter spørgsmålstegn ved, om der er tilpas sikkerhed med donorsæd. Salget til private over nettet er nemlig også med til at gøre det vanskeligt at spore de børn, en donor er ophav til.

Wendy Kramer er ophavskvinde til et amerikansk register, hvor donorbørn over hele verden skriver sig op i håbet om at finde halvsøskende. De første søskendeflokke på over 100 børn er allerede en realitet. Hun mener, at sædbanker for længst har mistet overblikket over, hvor mange børn en donorfar er ophav til.

»Sædbankerne har ingen reel idé om, hvor mange børn, der fødes. Og man gør et ringe forsøg på at følge op på det spørgsmål. Mange familier vender heller ikke tilbage, når et barn er født,« siger Wendy Kramer.

Den manglende registrering af hvor donorbørnene befinder sig i verden, bør tages alvorligt, mener hun. For der er eksempler på, at donorbørn ikke har fået besked, når deres donorfar viser sig at være syg.

»Tusindvis af familier får ikke tilstrækkelig rådgivning, når de køber sæden, og mange får heller ikke besked, når der er indberetninger om sygdomme hos donor,« uddyber Wendy Kramer.

Sædbanken Cryos er tavs om sagen fra England. Direktør Ole Schou er på ferie i Østen, og fra hovedkontoret i Aarhus lyder det, at politiet har givet Ole Schou mundkurv på. Cryos kan ikke oplyse, om det er dansk eller engelsk politi, som har nedlagt forbud mod, at sædbanken udtaler sig. Men hos Østjyllands Politi kender man ikke umiddelbart til sagen.

Flittige danske sæddonorer

I går skrev Berlingske, at sædbankens salg via internettet gav anledning til panderynken blandt sundhedsordførerne på Christiansborg. I forvejen har de sat hinanden stævne, fordi Berlingske tidligere har beskrevet, at danske sæddonorer er ophav til over 100 børn på verdensplan, og at vi på den baggrund risikerer stor spredning af sygdomme.

»Det er et problem, at man bare kan booke det over nettet, når vi samtidig arbejder på en bekendtgørelse, der skal sikre, at man ikke bliver far til hele verden,« siger Benedikte Kiær (K).

Den bekymring deler hun med de Radikales sundhedsordfører, Camilla Hersom, der heller ikke på forhånd kendte til internethandlen med sæd til private.

»Fra dansk side er det vigtigt, at der er sporbarhed på sæden. Hvis man pludselig opdager, at donoren har en svært arvelig sygdom, skal man kunne finde frem til de børn, som er kommet til verden med den sæd.«