Skal en filmatisering af en roman være bogstavtro? Skal den følge handlingen slavisk og blot omsætte forfatterens beskrivelser til billeder?
Mener man det, er Alex Garlands filmatisering af Jeff VanderMeers »Annihilation« noget bras, ja, måske endda direkte uetisk. Garland har nemlig ikke baseret sin film på romanen, men meget frit ladet sig inspirere af dens historie om en ekspedition bestående af fire kvinder – en biolog, en antropolog, en topograf og en psykolog – der sendes ind i »Område X«. Et område, der længe har været afspærret, fordi »noget« eller »nogen« huserer derinde, og tidligere ekspeditionsmedlemmer er enten døde i området eller kommet tilbage som skygger af sig selv.
Hos Garland er romanens fire kvinder blevet til fem og snart sagt alt, hvad der sker i »Område X«, afviger fra romanen. Hvordan fører for vidt at komme ind på her, men for mig er det heller ikke så afgørende, om filmen følger bogen, men snarere om den er tro mod dens ånd og atmosfære.
Det er den i dén grad; uhyggen og skønheden er stadig bærende i Garlands vision, hvor en syg form for mutation, måske forårsaget af forurening, måske af en alien, får dyrearter til enten at vokse i størrelse eller gradvist forvandler dem – herunder mennesker – til planter. Og indimellem også kloner dem. Scenerne med to ens hjorte, der bevæger sig synkront med blomstrende gevirer, er sygt smukke, og såvel skræmmende som sørgelig er den kolossale muterede bjørn, hvis brøl er blandet op med en menneskestemme.
»Område X« fremstår de første dage som et paradis i et nordlys-agtigt skær, men gruen og mutationerne åbenbarer sig gradvist for ekspeditionen. Måske finder alt dette sted, eller måske sker det hele inde i kvinderne, måske er det et trip, der bliver til et bad trip, men at forsøge at forstå »Annihilation«, at få alle brikker til at passe, er under alle omstændigheder noget nær umuligt.
Men det var åbenbart, hvad filmselskabet satte sig for, og de endte med at vurdere filmen for »intellektuel« for et bredt biografpublikum. Derfor røg den direkte på Netflix, hvilket er synd for så billedstærkt og fascinerende et værk. Og i stedet for at lege fortolker, lod jeg mig bare glide ind i »Område X« og ind i hele mareridtet sammen med den uhyre velspillende Natalie Portman, som spiller biologen, og møder gigantiske, glubske krokodiller, ser krystaltræer, mennesker, der er blevet til buske, og finder sin mand, der var deltager på en tidligere ekspedition. Eller måske er det bare en klon?
»Annihilation« kredser om en natur, der vender sig mod mennesker, der ikke vil os det godt. Noget, som er ligeglad med os. Som er invasivt. På den måde er den en spejling af, hvordan naturen ser os. Hvis den ellers kunne. Og det kan den i det sære, uhyggelige, dybt fascinerende stykke øko-horror, Garland har skabt. Men lidt hjælp fra VanderMeer.
Annihilation. Instruktion: Alex Garland. Medvirkende: Natalie Portman, Jennifer Jason Leigh. Kan ses på Netflix.