Nej tak til at blive præst

Antallet af dem, der vælger at sige ja og amen til at blive præst i folkekirken, falder.

Interessen for at blive præst i folkekirken er faldende. Det viser en opgørelse over antallet af ansøgere til ledige præstestillinger, som Kirkeministeriet har indsamlet i landets 10 stifter, skriver Kristeligt Dagblad. Undersøgelsen dækker en periode på tre år fra 2004 til 2006.

Kirkeministeriet har bedt stifterne om at indberette antallet af stillingsansøgere for hvert enkelt år, og det viser sig, at der i 2004 i gennemsnit var 24 ansøgere til hver af landets ledige præstestillinger, men tallet faldt til 19 året efter og nåede ned på 18 sidste år - et fald på 25 procent.

Det er første gang, der er foretaget en undersøgelse af, hvor mange ansøgere der reelt er til folkekirkens ledige præsteembeder. Det er gennem et spørgsmål fra Kirkeudvalget, som kirkeminister Bertel Haarder (V) netop har besvaret, at tallene er dukket frem.

Samtidig er ansøgerantallene på pastoralseminarierne og teologistudiet i København også dalende.

Det overrasker ikke Fyens Stifts biskop, Kresten Drejergaard. Han mener, tallene afspejler en generel utilfredshed med præstejobbet:

- Både lønmæssigt og arbejdsmæssigt har præstestillingen lavstatus. Der er ikke adgang til de samme genetillægsbetalinger og lønudvikling som i andre job, og fra yngre præster hører jeg ofte sangen om, at de står til rådighed døgnets 24 timer. De ser det som et problem, at de ikke har den afgrænsede arbejdstid, som der er i funktionærjob, siger han.

Også formanden for Den Danske Præsteforening, Sabine Bech-Hansen, er bekymret :

- Der er opstået en ny bevægelse blandt præster, som ikke har været der før, hvor flere og flere vælger at skifte karriere, for eksempel til det private erhvervsliv. Det hænger sammen med, at præstestillingerne ikke længere er attraktive nok med hensyn til arbejdsvilkår som boligpligt og vanskeligheder med at få familielivet til at passe sammen med jobbet, siger hun og tilføjer, at mange ikke vil finde sig i at være tvunget til at bo i lejet tjenestebolig længere.

Formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen, vil granske tallene nærmere og derefter gå ind i diskussionen:

- For hvis de ting tilsammen viser, at mange udmærkede teologer ikke længere synes, at præstestillingen er attraktiv, så er det da virkelig et problem, siger hun.

Socialdemokraternes kirkeordfører og næstformand i Folketingets kirkeudvalg, Karen Klint, har taget sagen op med kirkeministeren efter sommerens debat om præsternes dårlige arbejdsvilkår. Der blev rejst kritik af præsternes pligt til at bo i tjenestebolig, nogle ønsker en mere fleksibel ordning omkring frihed på søndage, og en arbejdsmiljøundersøgelse har vist, at præsterne generelt er mere stressede end andre akademiske faggrupper.

- Spørgsmålet er, om holdningen til stillingen som præst er ved at ændre sig, siger Karen Klint.

- Tidligere var gerningen et kald, men efterhånden er der hos ansøgerne opstået flere overvejelser over almindelige arbejdsvilkår, som for eksempel arbejdstid og ægtefællens beskæftigelse. Vi skal passe på med ikke at gøre jobbet som præst mindre attraktivt. Bliver der for smalt et ansøgerfelt, kan det påvirke den gode rummelighed, som jeg gerne ser bevaret i folkekirken, siger Karen Klint og opfordrer blandt andet Menighedsrådsforeningen, Præsteforeningen og biskopperne til at se kritisk på baggrunden for tallene.

Kilde: Kristeligt Dagblad