Nej, Elses plejere er ikke onde, siger psykolog: »Der findes simpelthen ikke onde mennesker«

Ifølge forfatter og psykolog Dorthe Birkmose overser fagpersonale såvel som politikere pointen i sagen om 90-årige Else. Når problemerne opstår, vaskes der hænder og fyres, men det, som man ifølge Dorthe Birkmose ikke ønsker at tale om, er den gennemgribende forråelse på området.

Psykolog Dorthe Birkmose føler sig overset af politikerne, når hun taler om forråelsen på velfærdsområdet. Episoden fra plejehjemmet i Aarhus var et udtryk for onde handlinger, mener hun, men ikke for onde mennesker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix/Arkiv

De skjulte videooptagelser fra plejehjemmet Kongsgården i Aarhus sendte et gys gennem befolkningen, da de viste 90-årige demente Else blive udsat for et overgreb af plejehjemsansatte, som virkede decideret ligeglade. Måske endda ondskabsfulde.

Ja, de var ligeglade, lyder det, men de ansatte var bestemt ikke onde.

»Vi skal have tungen lige i munden, for deres handlinger gør ondt, så det er onde handlinger. Men de mennesker, som udfører de onde handlinger, de er bare mennesker,« siger Dorthe Birkmose.

Hun er psykolog, foredragsholder og forfatter til bøger om et emne, som der ikke bliver forsket i, men som i den seneste uge har været på alle parters læber i sagen fra Aarhus.

»Forråelse er et begreb, der dækker over, at vi mennesker kan blive så pressede og så afmægtige, at vi tyer til forråelse for at passe på os selv. Forråelse er en overlevelsesstrategi,« siger hun.

Regeringen vil til bunds i sagen

Dorthe Birkmose har brugt de sidste 17 år på at tale om forråelse på velfærdsområdet. At medarbejdere i omsorgssektoren når til et punkt, hvor de ikke længere kan drage omsorg, klinger ikke godt i ørene på mange mennesker.

»Der bliver ikke forsket i det, og gang på gang oplever jeg, at politikerne afviser min viden,« siger hun.

Noget kunne nu tyde på, at de er begyndt at lytte.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) satte torsdag ferien på pause for at oplyse, at han nu vil til bunds i sagen.

Han indkalder til ældrepolitisk topmøde for alle parter, da det står klart for ham, at noget er helt galt på området.

»Det er et produkt – tror jeg, at man må sige – af mange, mange svigt. Der er ledelsesmæssige svigt, der er formentlig også et økonomisk svigt, der er også de pågældende medarbejderes uddannelse og kompetencer (...) og så er der hele kulturen, for det er ikke til at bære, at vi skal have sådan en kultur på vores ældrepleje her i Danmark, det hører ingen steder hjemme,« sagde han torsdag til TV 2.

Venstre, SF og Ældre Sagen har nævnt forråelsen og en ødelagt kultur på området. Ældre Sagen kræver, at politikerne tager ansvar og får kulegravet området for at komme til bunds i et problem, som rækker langt ud over Kongsgården og 90-årige Else.

Den umiddelbare impuls

Den hurtige reaktion, folk får, når de ser klippene af 90-årige Else, som hejses op i en lift, bliver beordret til at have afføring på en ble og bliver grinet ad, er vrede og forargelse. Men det er den nemme reaktion, mener Dorthe Birkmose.

»Efter mange år er jeg blevet opmærksom på, at vi skal undgå at blive i forargelsen. Når du og jeg og alle andre ser klippene, rammes vi, og vi forarges. Det er den umiddelbare impuls,« siger Dorthe Birkmose:

»Det er fair nok, at vi bliver bange og pressede, og vi kan slet ikke holde ud, at Else bliver behandlet på den måde, og vi kan ikke holde ud at blive konfronteret med denne type krænkelser.«

Sagen er langtfra enestående. Inden for den seneste tid har 31 pårørende til ældre på Skæring Plejehjem rettet kritik mod forstanderen og områdechefen og har skrevet til samtlige byrådsmedlemmer.

På plejehjemmet Huset Nyvang i Randers har TV 2 – ligesom ved sagen på Kongsgården – med skjulte videooptagelser afdækket svigt af flere ældre – heriblandt den 91-årige Niels, der tilsyneladende uden opsyn har kunnet gå fra plejehjemmet, hvorefter han faldt og brækkede sit ben.

Listen fortsætter og har gjort det længe, og ifølge Dorthe Birkmose er reaktionerne på de sager så forudsigelige, at man nærmest kan sætte uret efter dem.

»Først kommer forargelsen, så kommer fordømmelsen, så bliver medarbejderne hængt ud, den enkelte leder på stedet får skylden, så fyrer man, så flytter man, og så vaskes der hænder,« siger hun:

»Så har vi kødranden af politikere og eksperter, der stiller sig op og slet ikke kan forstå, at det er kommet så vidt, og det er jo helt forfærdeligt og uacceptabelt. Det eneste, der sker, er, at det hele fortsætter – bare bedre skjult.«

Tre former for ondskab

Stadig er de ansatte ikke onde, og det er en fejl at tro, at de er, siger Dorthe Birkmose. Det er dog ikke det samme, som at handlingerne ikke er det.

»Der er tre former for ondskab. En idealistisk ondskab, hvor man gør andre ondt ud fra et ideal om, at man vil det gode. Så er der en egoistisk ondskab, hvor man passer mere på sig selv, end man passer på andre, og det ser vi noget af på klippene, hvor medarbejderne ikke magter at skifte ble. De er trætte og afmægtige, og det har stået på i dagevis. Det er ikke for at skade Else, det er for at overleve selv,« siger hun:

»Den sidste form er den tankeløse ondskab, hvor vi kommer til at gøre andre ondt, fordi vi ikke tænker os om. Personalet tænker i situationen ikke på, at Else er et menneske, og det kan man nærmest se på klippene. Der findes simpelthen ikke onde mennesker, og det er måske det mest opløftende i det her.«

Hvordan når man så dertil, hvor man gør andre mennesker ondt?
»Det har været en lang proces. Jeg kan ikke vide præcis, hvad der er sket på Kongsgården, men jeg kan se i mange andre situationer, at det kommer snigende, og at arbejdsbetingelserne har ændret sig.«

Quickfix løser ikke problemet

Hvem har for dig at se ansvaret for det her?
»Det største ansvar ligger på alle os, som kan regne ud, at det her må ske. Alle, der ved noget, har ansvar. Alle, der har mulighed for at sætte sig i medarbejdernes sted, har et ansvar. Så i et kommunalt system er der mange, der har ansvar,« siger hun:

»Det er vigtigt at sige, at det ikke er besparelsernes skyld, at medarbejderne opfører sig, som de gør, det er meget mere kompliceret. Men besparelser, omstruktureringer og forringelser af arbejdsmiljøet spiller også en rolle.«

Efter de skjulte optagelser har 13 medarbejdere været indkaldt til tjenstlige samtaler, og flere er blevet fyret. Mandag blev den øverste leder på Kongsgården afskediget. For Dorthe Birkmose at se, er det et udtryk for et quickfix.

»Hvis man bare fyrer et par stykker, kan man godt bilde sig selv ind, at man har løst problemet. Men så ansætter man nogle andre, som skal arbejde under de samme betingelser. Når de bliver slidt, så risikerer de også at reagere med forråelse. Og sådan kan det blive ved og ved,« siger hun.

Er det ikke at frikende personerne, som vi kan se begår overgrebet mod Else? Er de fritaget for ansvar?
»Nej, selvfølgelig ikke, men vi er nødt til at se på, om vi ikke kan få rykket skyldsspørgsmålet ud af det her. Selvfølgelig har medarbejderne i klippene et personligt ansvar, men de står ikke alene med ansvaret. Medarbejderne har et ansvar for at kommunikere, at de ikke trives, og at de er afmægtige i forskellige situationer. Det vil jeg tillade mig at tro, at de har forsøgt at kommunikere med eksempelvis hårdhed i deres retorik, nedgørende humor, kritik eller brok.«

»Alle andre har så et ansvar for at se dem og høre dem. Det går galt, når vi alle ikke tager vores del af ansvaret. Politikerne har et ansvar at tage, faglige ledere har et stort ansvar at tage, medarbejderne har et ansvar, men det har samtlige ledere, undervisere og konsulenter også. Det har journalister også.«