Nedslående tendens: Hvis dit barn bliver mobbet i år, sker det nok også næste år

Skolerne er ikke gode nok til at bekæmpe mobning, lyder meldingen fra Ellen Trane Nørby. Med en ny aktionsplan mod mobning vil hun fokusere på tilskuere og medløbere til mobning.

Torsdag fremlægger børne- og undervisningsministeren sammen med børneorganisationerne Red Barnet, Børnerådet og Børns Vilkår en fælles aktionsplan mod mobning i daginstitutioner, i skoler og på ungdomsuddannelser. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

Det er svært at slippe ud af mobning. Hvis et barn først bliver mobbet, er der stor risiko for, at barnet også bliver mobbet året efter, viser nye tal fra folkeskolens trivselsmålinger. Seks ud af ti børn, som bliver mobbet i år, blev også mobbet sidste år.

Det er utilfredsstillende, og de nye tal viser, at skolerne ikke er gode nok til at bekæmpe mobning, lyder meldingen fra børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).

»Tallene bekymrer mig, for de viser, at mobning i høj grad handler om gengangere. Når knap seks ud af ti elever oplever, at mobning ikke bare er enkeltstående tilfælde, men er noget, der sker igen og igen, så sender det et signal til mig om, at skolerne ikke i tilstrækkelig grad overholder deres pligt til at gribe ind. Det er et udtryk for, at skolerne ikke er gode nok til at få taget hånd om mobning,« siger Ellen Trane Nørby:

Hun mener, at politisk handling er påkrævet for at sikre bedre trivsel for børnene.

I Børns Vilkår, hvor mobbede børn ringer til Børnetelefonen for at søge vejledning, genkender man billedet af, at det samme barn ofte bliver mobbet over længere tid.

»Det svarer til dét, de mobbede børn fortæller, og det svarer til det, mange af os har oplevet gennem livet. Vi ved jo godt, at det ofte er den samme, der bliver mobbet år efter år. Det understreger, at mobning ikke er noget, der går over af sig selv. Mobning sætter sig fast, og der skal en professionel indsats til fra de voksnes side for at få bugt med det,« siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Det kræver også, at de professionelle voksne – for eksempel pædagoger, lærere og skoleledere – skal undlade at komme med gode råd til de mobbede børn om, at de bare kan lege med nogle andre børn, gå med noget andet tøj, tabe sig eller lade være med at være så hidsige.

»Mobning er børnenes problem, men det er de voksnes ansvar. De, der bliver mobbet, kan ikke selv løse problemerne. Børn, der bliver mobbet, er en del af en kultur, der fastholder dem som mobbeofre. Uanset hvad de gør, bliver det vendt imod dem. De voksne skal sikre, at der er en sund kultur,« siger Rasmus Kjeldahl.

De to første års trivselsmålinger for 2015 og 2016 viser, at af de elever, der har svaret, at de bliver mobbet i 2016, blev 58 procent også mobbet i 2015.

Elever og lærere forsvarer mobning

Helle Rabøl Hansen fra Aarhus Universitet, som forsker i mobning, er ikke overrasket over tallene.

»Når først mobbemønsteret er i gang i en klasse, har det tendens til at blive fastlåst og bide sig fast. Vi taler om »mobningens træghed«. Hvis mobbemønsteret får lov at gentage sig og ikke for alvor bliver udfordret af skolen, så begynder eleverne at føle det som det rigtige – vel at mærke de elever, der ikke er ramt af mobning,« forklarer Helle Rabøl Hansen og uddyber:

»De begynder at legitimere mobning. Jo længere tid mobningen har fundet sted, desto flere elever begynder at forklare og forsvare den mobning, der finder sted i klassen. Det sker ikke kun i elevgruppen, men også i lærergruppen. Elever og lærere begrunder mobningen med barnets opførsel og personlighed. De siger, eleven bliver mobbet, fordi han for eksempel er hidsig, hun er en nørd, han trækker sig og gider ikke være med og den slags.«

Helle Rabøl Hansen mener, at alt for mange skoler fortsat er præget af det traditionelle mobbesyn, hvor man fokuserer på mobning som et anliggende mellem mobberen og den mobbede – ikke for hele klassen.

»Skolerne skal løfte blikket og opfordre alle elever til at blande sig for hinanden. Man skal blande sig i andres forhold, når det drejer sig om mobning. Det er en værdi, skolerne skal italesætte: Bland dig,« siger Helle Rabøl Hansen.

Formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, er ikke enig i kritikken af skolernes indsats mod mobning.

»Vi har gjort et godt stykke arbejde«

»Jeg mener faktisk, der er god dokumentation for, at vi har bekæmpet mobning igennem de seneste 15 år, hvor vi kontinuerligt har sørget for, at der er mindre og mindre mobning i folkeskolen,« siger han.

Claus Hjortdal understreger, at det ikke er ensbetydende med, at problemet med mobning er løst, eller at folkeskolen ikke kan blive endnu bedre til at forhindre mobning.

»Men jeg synes, ministeren mangler anerkendelsen af, at vi har gjort et godt stykke arbejde gennem mange år, og hun svigter folkeskolen ved at fortælle, at det går dårligt med at gribe ind over for mobning,« siger Claus Hjortdal, der ikke mener, at skolerne mangler sanktionsmuligheder.

»Det er meget udansk at arbejde med konsekvenser, og der er ingen grund til at indføre svenske tilstande med lovgivning og straf. Jeg tror, vi opnår meget mere gennem dialog,« siger han.

Medløbere og tilskuere skal sige fra

Torsdag fremlægger ministeren sammen med børneorganisationerne Red Barnet, Børnerådet og Børns Vilkår en fælles aktionsplan mod mobning i daginstitutioner, i skoler og på ungdomsuddannelser. Planen er blevet udarbejdet efter to stormøder i juni med skolens parter og i faglig sparring med Maryfonden.

»Når vi ved, hvor ødelæggende mobning er for børn og unge, kan vi ikke se gennem fingre med disse tal. Derfor ønsker vi en styrket indsats til bekæmpelse af mobning, der er ødelæggende for børn og unges liv og i værste fald kan drive dem ud i selvmord. Når børn oplever, at mobning gentager sig år for år, er der nogle voksne, der svigter deres ansvar. Både forældre, medarbejdere og ledere på uddannelsesinstitutioner,« siger Ellen Trane Nørby.

Ministeriet vil ikke løfte sløret for aktionplanens konkrete indhold, men i 2015 – før Venstre kom i regering – foreslog partiet, at der skulle indføres en ny mobbelov, som fastlægger sanktioner over for skoler og involverede, såfremt de ikke handler.

Et fokuspunkt i planen bliver dog de elever, som ikke er direkte involverede i mobningen, men som måske sidder og fniser af mobning, fravælger den mobbede og undlader at gribe ind.

»Med aktionsplanen vil vi gøre mere ud af at få det nye syn på mobning udbredt på skolerne. Mobning handler om utrygge børnekulturer, og derfor handler det ligeså meget om tilskuerne og medløberne i klassen, som det handler om mobberen og den mobbede. Forældre skal vide, hvilket ansvar de har for den samlede børnegruppe og ikke bare for deres eget barn. Man kan ikke læne sig tilbage og sige: »Jeg behøver ikke gøre noget, for mit barn mobber ikke,« siger Ellen Trane Nørby.