Nedskæringer kan sprænge SU-forlig

Regeringen vil spare 3,3 milliarder kroner på SU'en ved at give de studerende mindre fra staten og lade dem låne mere. Statsministeren truer med at opsige SU-forliget, og de Konservative er klar til at følge trop.

Statsministerens udspil var ikke mange timer gammelt, før de første studerende samledes til demonstration foran Christiansborg. Foto: Emil Hougaard Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Studerende skal enten til at arbejde mere, spare mere eller måske få større økonomisk hjælp fra mor og far, hvis de vil gennemføre en uddannelse.

I forbindelse med sin 2025-plan lægger regeringen nemlig op til et opgør med den frie og gratis SU, der gør det muligt at få SU i op til seks år som stipendium. Og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) truer med at opsige forliget på SU-området for at gennemføre besparelserne.

Med sin plan om »et mere robust SU-system« vil regeringen ændre markant på uddannelsesstøtten, så den fremover skal bestå af lige dele stipendium og lån, ligesom det sjette SU-år skal sløjfes.

I dag får udeboende studerende på videre­gående uddannelser 5.100 kr. i SU om måneden efter skat, og de har mulighed for at låne omkring 3.000 kr. oveni. Fremover vil regeringen sætte SU-stipendiet ned til 4.300 kr. men til gengæld skrue op for lånet, så de studerende kan låne 4.300 kr. om måneden.

På den måde vil regeringen i 2025 kunne spare 3,3 mia. kr. på SUen. En del af pengene skal bruges på at løfte uddannelseskvaliteten.

Regeringen har på forhånd gjort det klart, at vi har »verdens mest generøse SU-system«, og det vil vi fortsat have efter besparelserne, betonede Lars Løkke Rasmussen på sit pressemøde.

Efter næste valg

I valgkampen sidste år bekendtgjorde Løkke, at Venstre ikke havde planer om at ændre i SU-systemet, og at partiet respekterede den aftale om den seneste reform fra 2013, som en bred forligskreds bestående af hele blå blok samt S, R og SF står bag.

Men på pressemødet luftede statsministeren muligheden for at opsige SU-forliget. På den måde kan ændringerne i SU-systemet først træde i kraft efter et valg.

Regeringen lægger da også op til, at ændringerne først skal gælde fra 2019, som »med sikkerhed er efter næste folketingsvalg«, lød det fra Løkke.

»Vi vil selvfølgelig i første række forsøge at få det aftalt i den SU-forligskreds, der er. Det er sådan, Christiansborg fungerer. Hvis ikke vi kan det, vil vi prøve at aftale det i en anden kreds. Og så bliver det sat i værk efter næste valg. Og det betyder jo, at danskerne har en mulighed for at omgøre det,« sagde Lars Løkke Rasmussen.

De Konservative er også klar til at opsige forliget.

»Brede forlig vil altid være at foretrække, men hvis ikke de røde partier er indstillede på at lave om på SUen, så må vi jo opsige forliget og tage konsekvensen af det, så vi kan få gennemført det, vi selv har ambitioner om,« siger politisk ordfører Mette Abildgaard.

Dansk Folkeparti ønsker ikke markante ændringer af SU-systemet og er ikke umiddelbart med på tanken om at opsige forliget. Liberal Alliances uddannelsesordfører, Henrik Dahl, er ikke kategorisk afvisende over for muligheden, men han understreger, at »nu forhandler vi først«.

Ingen accept fra SF

SFs uddannelsesordfører, Jacob Mark, tolker Løkkes melding som, at han allerede har taget beslutningen om et forligsbrud:

»Det lugter langt væk af, at Løkke ikke har tænkt sig at respektere SU-forliget. Han ved udmærket godt, at SF aldrig kommer til at acceptere så markante besparelser på SUen.«

S-formand Mette Frederiksen har også på forhånd gjort det klart, at Socialdemokraterne ikke er tilhængere af SU-besparelser.

»Regeringen har nu lagt frem, hvad den gerne vil, og så går vi ind til forhandlingsbordet og diskuterer det. Men jeg siger meget klart, at det ikke er noget, vi bringer ind til bordet,« siger hun.

SU-opgøret er blevet mødt med protester fra de studerende, mens erhvervslivet er tilfreds med, at besparelserne skal føre til flere midler til uddannelse.

Regeringen lægger også op til at hæve de studerendes frilbeløb, så de kan tjene mere ved siden af SUen. Men det skaber »en smule signalforvirring«, mener Danske Universiteters formand, DTU-rektor Anders Bjarklev.

»Med høj lånefinansiering og større fribeløb vil nogle studerende begynde at arbejde mere. Men der er en fare for, at det går ud over deres gennemførselstider,« siger han.