Nedskæringer fører til ringere badevand

Lidt færre blå flag til de danske strande i år på grund af presset økonomi i kommunerne, mener Friluftsrådet.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kommunerne er presset så meget økonomisk, at det går ud over de ellers mange rene, publikumsvenlige, danske badestrande og rene havne.

Det antyder Friluftsrådet, der netop for 25. gang har uddelt Blå Flag til de bedste badestrande og lystbådehavne.

Modtagere er 220 strande og 60 lystbådehavne i år.

Antallet af blå flag er faldet lidt siden 2010, oplyser Friluftsrådet. Det er mest lystbådehavnenes standard, der går ned.

- Kommunerne og havnene arbejder hårdt for at leve op til de internationale krav om sikkerhed, vandkvalitet og miljøformidling, og det er dejligt, at deres arbejde bliver synliggjort med Blå Flag, siger Brian Samuelsson fra Friluftsrådets Blå Flag-program.

Han mener, at årsagen til nedgangen i antal flag på havnene skal findes i det økonomiske pres, som landets kommuner oplever.

- Kommunerne prioriterer deres indsatser, hvilket desværre har haft en negativ indvirkning på nogle af de havne og strande, som tidligere har haft Blå Flag. Det er ærgerligt, at trang økonomi går ud over vores fælles natur og indsatsen for miljøet, siger Brian Samuelsson.

Han glæder sig dog over, at især Nordsjælland igen er repræsenteret med mange Blå Flag på både strande og havne.

Generelt er antallet af Blå Flag strande steget med fire Blå Flag i forhold til sidste år, mens antallet af Blå Flag på lystbådehavnene er gået væsentlig ned.

Hvilke strande og havne, der i år får blåt flag kan ses på www.blaaflag.dk

/ritzau/