Nedsat kriminel lavalder uden effekt

En undersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor viser, at sænkelsen af den kriminelle lavalder til 14 år ikke ser ud til at have haft betydning for de 14-åriges kriminalitet.

Der lød ramaskrig fra fagfolk og oppositionen, da VKO sidste år nedsatte den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år - selv medlemmerne af regeringens kommission for ungdomskriminalitet advarede imod det. Nu viser nye tal fra Justitsministeriets Forskningskontor, at lovændringen sidste sommer ikke har haft en målbar effekt på de 14-åriges kriminalitet.

Når det kommer til kriminalitetsudviklingen ligner de 14-årige nemlig børn og unge i alle de andre aldersgrupper - fra de tiårige til de 17-årige. For alle aldersgrupper er kriminaliteten faldet. For de 14-årige fra 4.095 registreringer hos politiet i 2006 til 2.344 registreringer og sigtelser i 2010, men der kan ikke spores ændringer i udviklingen efter 1. juli 2010, da lovændringen trådte i kraft.

»De 14-åriges udvikling er fuldstændig som de andre aldersklassers, og der er ikke sket noget afbræk i deres kriminalitet i relation til lovændringen. Man kunne måske forvente, at færre ville begå kriminalitet, fordi de var afskrækket af den sænkede lavalder, så tallene faldt mere efter 1. juli 2010, end for andre børn og unge. Men det kan vi ikke se. Så der er ikke tegn på nogen forandring i forbindelse med lovændringen,« forklarer leder Britta Kyvsgaard fra Justitsministeriets Forskningskontor.

Ren symbolpolitik

Formand Geert Jørgensen fra Børnesagens Fællesråd sad med i regeringens kommission, og han ser tallene som bekræftelse på fagfolkenes argumenter for ikke at pille ved lavalderen.

»Vi har jo hele tiden sagt, at man ikke ser noget spring i kriminaliteten ved den kriminelle lavalder. Ja, de 14-årige er mere kriminelle end de 13-årige, men de 13-årige er også mere kriminelle end de 12-årige, for det vil altid vokse med alderen. Det er fuldstændig uden indvirken på ungdomskriminaliteten, at man sænkede lavalderen. Det er bare ren symbolpolitik,« siger han.

Justitsminister Lars Barfoed (K) glæder sig over, at børne- og ungdomskriminaliteten generelt er faldet, og ser ikke noget behov for at tage den nedsatte lavalder op til revision.

»At det ikke kan påvises, om faldet i de 14-åriges kriminalitet skyldes nedsættelsen af den kriminelle lavalder, ændrer ikke på regeringens holdning om, at unges kriminalitet bør mødes med konsekvens og fasthed, og at det sker bedst inden for det strafferetlige system,« fastslår ministeren.

Heller ikke støttepartiet Dansk Folkeparti ser behov for at genoverveje lovændringen. Ifølge DFs Peter Skaarup, formand for Folketingets Retsudvalg, giver det ikke mening at se særskilt på statistik for de 14-årige:

»Jeg forstår ikke helt ideen om, at man skal kunne måle nøjagtigt på sænkelsen fra 15 til 14 år. Det er jo det samlede billede, vi skal måle på. Og her kan vi se, at vores samlede plan har virket, herunder den hårdere justits over for de 14-årige, hvilket smitter af på de andre aldersgrupper,« siger han og påpeger, at den sænkede lavalder blev ledsaget af ressourcer til at opprioritere det forebyggende arbejde lokalt og nationalt.

Det forebyggende arbejde bliver bl.a. udført at SSP-medarbejderne rundt omkring i landet, og formanden for det landsdækkende SSP-Samrådet, Jørgen Pedersen, kalder det for tidligt at vurdere, om den sænkede kriminelle lavalder virker præventivt ude lokalt.

»Vi skal have en længere periode, hvor SSP-folk skal ud et år tidligere på skoler og blandt forældre for bl.a. at tale straffeattester,« siger han.

Hos S og SF ser retsordførerne de nye tal som bekræftelse på deres oprindelige modstand mod den lavere lavalder, og de fastholder, at lavalderen bliver sat op til 15 år igen, hvis de kommer til magten efter næste valg.