Nedim Yasar-sagen: »Jeg lover dig, jeg fik ikke en mand hjem, der havde slået nogen ihjel«

Den ene tiltalte for drabet på radiovært og tidligere gangster Nedim Yasar græd i cellen, mens den anden var rasende. Flere vidner så en hætteklædt mand kort før drabet. Den ene tiltalte var ifølge hans kæreste rolig, da han kom hjem kort efter drabet, forklarede hun i retten tirsdag.

Der blev lagt blomster og hilsner på Hejrevej efter drabet på Nedim Yasar 19. november 2018. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Tidligt om formiddagen, tre uger efter at Nedim Yasar blev likvideret på klos hold, græd den ene af de to tiltalte i sagen i sin celle.

Det var ham, A, som politiet mente ventede i skyggerne 19. november 2018, mens Nedim Yasar fejrede, at bogen om hans liv skulle udkomme næste dag. Ifølge politiet gik A omkring klokken 19.35, da receptionen sluttede, frem til Nedim Yasars bil og skød den tidligere kriminelle radiovært direkte i hovedet gennem bilruden.

Dagen efter, den dag bogen om hans liv udkom, døde Nedim Yasar af sine kvæstelser.

På optagelser af aflytninger af cellen, som anklageren læste op i retten, blev den tiltalte, A, ved med at gentage »Vær en mand. Vær stærk. Tag det som en mand. 16 år. 16 år.« Formentlig med henvisning til straffelovens længste tidsbestemte straf.

Lidt efter undskyldte han over for sin gravide kæreste og sin mor og sin far. Til sidst hulkede han »du har taget livet fra mig« og nævnte en bestemt person, som Berlingske omtaler som J, ved navn.

Han var frustreret og forvirret forklarede han i retten. Tre dage før aflytningerne af hans celle, og dagen efter at han blev fuldgyldigt medlem af rockerklubben Satudarah i december 2018, var han pludselig blevet vækket og anholdt af politiet i sin bil.

Siden havde han ikke haft kontakt til andre end politiet, og til en forsvarsadvokat, der mente, at han godt kunne regne med at blive dømt. Han havde set nok af sine venner blive dømt for ting, de aldrig havde gjort, forklarede han, til at vide, at det her var alvorligt.

»Jeg fik paranoia på,« sagde han.

Politiet blev ved med at sige til ham, at det var en af hans venner, J, der var skyld i, at han nu sad der. Det var derfor, han beskyldte ham for at have ødelagt hans liv, forklarede han.

Vennen, der er i midten af 30erne, har tidligere haft tilknytning til rockerklubben Bandidos og har i dag tilknytning til Satudarah. I en længere periode, helt frem til december sidste år, var han også sigtet i sagen. De to første retsdage har han kommet med opmuntrende tilråb til sin tiltalte ven fra tilhørerpladserne.

»Jeg havde lyst til at smadre hele lortet«

I en anden celle sad den medtiltalte barndomsven, M, som politiet mener førte bilen til den planlagte likvidering. I slutningen af 2018 og begyndelsen af 2019, kunne man på rumaflytninger høre, at han var rasende på sin ven og medtiltalte, A.

Alle havde afgivet forklaring undtagen vennen. I retten forklarede han, at politiet pludselig en dag havde anholdt ham på hans arbejdsplads, uden at han anede hvorfor. Politiet blev ved med at sige, at de godt vidste, at det var hans ven A, der havde siddet i bilen.

Han havde i forvejen været imod, at vennen blev medlem af Satudarah, og nu, bedst som han kæmpede for at få forældremyndigheden over sin ældste søn, sad han i stedet i en celle, hvor alle planerne styrtede i grus.

»Politiet sagde direkte, at A havde dræbt ham, og at han nok skulle blive dømt. Jeg har sagt tusindvis af gange, at jeg smadrer A. Jeg havde lyst til at smadre hele verden. Jeg havde lyst til at smadre hele lortet. Jeg var træt af at sidde inde for et drab, jeg intet havde med at gøre, og jeg var frustreret over, at A ikke ville afgive forklaring,« forklarede M i retten.

Han fortalte, at han ville fortælle alt om sin egen færden, den aften Nedim Yasar blev skudt, men han ville ikke navngive andre. Det mente han, at sagen var for alvorlig til.

Indblik i angsten

Den alvor ramte også vidnerne. Det var et indblik i angsten. To af vidnerne var skræmt fra vid og sans over at skulle vidne i en sag, der udsprang af en koldblodig likvidering på åben gade. Den ene havde fået psykologhjælp via sit arbejde, og den anden tryglede politiet om at blive fritaget for at vidne i retten.

»Der er tale om et tilfældighedsvidne, der er meget, meget bange og er sikker på at blive slået ihjel. Det er en sag, hvor vi har at gøre med to tiltalte, der er tidligere straffede for personfarlig kriminalitet, og hvor den ene er medlem af en rockerklub,« forklarede anklageren.

De tiltaltes venner, blandt andet den tidligere sigtede J, var forargede.

»Hvorfor skal det altid piskes op til at være så farligt. Det påvirker jo også nævningene,« hviskede han halvhøjt fra tilhørerpladserne.

Dommerne afgjorde, at de to vidner kunne afhøres, uden at tiltalte og tilhørere ud over pressen var til stede i retten.

Manden med hætten

De to første vidner forklarede uafhængigt af hinanden, at de var blandt de sidste, der gik fra Nedim Yasars bogreception.

Begge så en mand stå på Hejrevej lidt skråt over for receptionen og holde øje. Ingen af dem kunne huske det præcise tidspunkt. Men Nedim Yasar blev dræbt omkring klokken 19.35. Det ene af vidnerne var tidligere politibetjent, der hurtigt registrerede, at manden faldt uden for normalen. Han stod helt stille med hænderne i lommerne, og hætten trukket ned over øjnene, så han måtte bøje hovedet let tilbage, hvilket gav ham en lettere arrogant fremtoning.

Det andet vidne syntes, det så ud, som om manden holdt øje med vinduerne ind til bogreceptionen. Han lagde mærke til, at manden var hvid dansker med fuldskæg og almindelig af bygning. Den tiltalte, A, har lettere krøllet hår, fuldskæg og er almindelig af bygning.

Lidt efter, han kunne ikke huske hvornår, men måske omkring 19.40, så en lokal mand på vej hjem fra crossfit en mand med hætte stå og ryge på Hejrevej. Lidt efter passerede han tre personer, der tog afsked med hinanden. Han genkendte den enes stemme som Nedim Yasars. Da han kom hjem, kunne han høre udrykning.

De tre vidner havde forskellige erindringer om, hvilken farve mandens hættejakke havde. En mente den var grå, en anden mente den var grøn.

»Jeg er 100 på«

I samme tidsrum ringede A til sin kæreste. Politiet har registreret, at opkaldet gik via en telemast, der dækkede gerningsstedet. Kæresten var hjemme i Høje Gladsaxe. Hun var træt af ham. De havde aftalt, at de skulle have en hyggeaften, og han havde lånt hendes bil. Politiet har registreret, at de helt frem til 21.26 skrev sammen. Kæresten husker nok, at hun var irriteret over, at han ikke kom hjem, men husker det ikke som om, at hun ventede så længe. Da han kom hjem, mærkede hun intet, der antydede, at han kunne have begået et drab kort inden.

»Jeg lover dig,« forklarede hun forsvareren.

»Jeg fik simpelthen en ganske almindelig fyr hjem, ikke stresset, ikke forvirret, en almindelig mand, der lagde sig på min sofa, hvor vi begyndte at hygge. Man skal være rimeligt kølig, hvis ens egen dame ikke engang kan se, man har lavet noget. Jeg er 100 på, at han havde været sprælsk, hvis han havde gjort noget. Jeg fik ikke en mand hjem, der havde slået nogen ihjel, så havde du fået en flyvsk fyr hjem på 24 år, men han var stille og rolig,« forklarede den lidt ældre tidligere kæreste.

Hun huskede ikke om, hans sorte jakke havde hætte.

Sagen om drabet på Nedim Yasar fortsætter 3. februar.