Nazisten, der skulle have holdt sin mund

Den i dag 91-årige dansker, som sidste år blev anmeldt for krigsforbrydelser under Anden Verdenskrig, har siden fortrudt, at han nogensinde fortalte om sine oplevelser under krigen.

Som barn voksede Helmuth Leif Rasmussen op i et dysfunktionelt hjem, og som teenager flyttede han ind hos en onkel med nazistiske sympatier, der rådede den 17-årige Helmuth Leif Rasmussen til at melde sig til Frikorps Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: th christensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Jeg skulle aldrig have fortalt, at jeg så de grimme ting. […] Man forestiller sig ikke, at fordi man fortæller, hvad man har set andre gøre og lave, at man så pludselig selv bliver en part i det,« sagde Helmuth Leif Rasmussen sidste år til Berlingske i sin bolig i Hovedstadsregionen.

Den tidligere nazist henviste dermed til den forklaring, han efter krigen gav dansk politi i forbindelse med en sag mod en overordnet SS-officer, tiltalt for at dræbe en jødisk mand med sin geværkolbe i en udryddelseslejr i den hviderussiske by Bobruisk.

Forklaringen afslørede på samme tid, at Helmuth Leif Rasmussen var vagt i samme lejr, hvor 1.400 jøder blev henrettet.

»I januar-februar 1943 gik fængslede vagt i militærlejren Waldlager, og under vagttjenesten så han flere jøder blive henrettet med nakkeskud. Jøderne skulle grave grøfter, holde vejene fri for sne og ellers udføre almindeligt rengøringsarbejde i militærlejren. […] Og når disse ikke kunne arbejde mere, blev de beordret ud til nogle store massegrave, som lå ved udkanten af militærlejren. Her blev de beordret til at afføre sig deres klæder og fik herefter ordre til at lægge sig på maven i graven. Når det var sket, blev de skudt med nakkeskud, hvorefter der blev smidt jord og sne på dem,« står der i politirapporten, som er gengivet i bogen »En skole i vold« om de danske SS-soldater.

Som barn voksede Helmuth Leif Rasmussen op i et dysfunktionelt hjem, og som teenager flyttede han ind hos en onkel med nazistiske sympatier, der rådede den 17-årige Helmuth Leif Rasmussen til at melde sig til Frikorps Danmark.

Efter et kort ophold i Polen og Tyskland endte hans deling i Bobruisk-lejren, ifølge danskeren selv for at modtage træning som rekrut.

»Men det siger sig selv, at når man marcherede rundt som rekrut, kunne man ikke undgå at komme til at se det andet,« fortalte han sidste år til Berlingske.

Efter krigen vendte Helmuth Leif Rasmussen hjem til Danmark, hvor han sad tre år i fængsel for at være gået i nazisternes tjeneste. Siden skiftede han navn og stiftede familie.