Nazijæger klar til at anmelde flere Frikorps Danmark-folk

Nye spor fundet i Statens Arkiver belaster flere nulevende Frikorps Danmark-soldater, lyder det fra Simon Wiesenthal Center. Organisationens nazijægerchef anmeldte i juli en 90-årig tidligere frikorpsmand for krigsforbrydelser begået under Anden Verdenskrig.

I juni politianmeldte den israelske nazijæger Efraim Zuroff fra Simon Wiesenthal Centeret en tidligere Frikorps Danmark-soldat for krigsforbrydelser. Nu har organisationen via nyfundne arkivalier fundet frem til flere danskere, »som har interesse«, siger han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Det sidste punktum i historien om Frikorps Danmark-folkenes krigsdeltagelse i nazismens tjeneste er langtfra sat.

I juli politianmeldte Simon Wiesenthal Center en 90-årig dansker for krigsforbrydelser begået under Anden Verdenskrig i den hviderussiske Bobruisk-lejr, hvor størstedelen af de internerede jøder arbejdede sig til døde, blev skudt eller omkom under de kummerlige forhold.

Men nu peger nyfundne arkivalier fra Statens Arkiver ifølge nazijægerchefen på, at op til flere nulevende danskere gjorde tjeneste i arbejdslejren for jøder.

»Vi har fundet frem til flere personer, som var udstationeret i Bobruisk, og de pågældendes fødselsår taget i betragtning har vi grund til at tro, at flere af dem stadig er i live. Det arbejder vi i øjeblikket på at få bekræftet,« siger Efraim Zuroff til Berlingske, som møder ham i en hotellobby i København.

Her løfter han sløret for, at organisationens researchhold »ind til videre« har fundet frem til fire »personer, som har interesse«.

Af dem kan holdet bekræfte, at mindst to fortsat lever.

»Men tro mig, det er kun begyndelsen. Vi er først lige gået igang, og vi er på rette spor. Vi har pengene, vi har det rigtige hold, og vi arbejder på højtryk for at komme til bunds i det her hurtigst muligt. Det er vi nødt til, for vi har tiden imod os,« siger Efraim Zuroff.

Siden politianmeldelsen af den 90-årige dansker i juli har de israelske nazijægere i Wiesenthal-centeret indgået en aftale med Statens Arkiver om eksklusiv adgang til ellers ikke offentligt tilgængelige arkivalier fra tiden under Anden Verdenskrig.

Til gengæld er undersøgelsen, som kører parallelt med den danske anklagemyndigheds efterforskning, finansieret af Simon Wiesenthal Center, som har engageret danske historikere til at granske materialet. Undervejs overdrager researchholdet løbende alle potentielt inkriminerende fund til anklagemyndigheden.

Nazijægerchefen vil ikke sætte beløb på, hvor mange penge hans organisation har afsat til at undersøge danskeres mulige involvering i nazistiske krigsforbrydelser.

»Mange, og nok,« siger Efraim Zuroff kort og slår en latter op. Men han bliver hurtigt alvorlig igen:

»Lad mig slå det helt fast: At få stillet disse danske krigsforbrydere for en domstol har meget, meget høj prioritet for os. Derudover er det her en historisk mulighed for Danmark til at tage det endelige retsopgør med danskeres krigsforbrydelser, som man så gennem fingre med efter krigen.«

Efter Det Tredje Riges fald vendte en stor del af de i alt omkring 6.000 Frikorps Danmark-medlemmer, som tjente under nazisterne som vagter i arbejdslejre eller som soldater ved østfronten, hjem.

SS-soldater fotograferet foran deres barakker i Waldlager-militærbasen ved Bobruisk. Det er uklart, præcis hvornår billedet er taget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Fra bogen »En skole i vold«.

Størstedelen af dem blev idømt to års fængsel for bl.a. tysk krigstjeneste, men kun i ganske få tilfælde fik frikorpsmedlemmernes konkrete handlinger under krigen et ydereligere retsligt efterspil.

Flere danske jurister og historikere har derfor gennem tiden pointeret, at Danmark har forsømt at tage et endeligt opgør med frikorpsfolkenes mulige rolle i krigsforbrydelser.

Og det er en stor fejl, mener Efraim Zuroff:

»Hvis en fabrik forurener et vandløb, er det til fare for naturen og menneskers fysiske helbred. Hvis en statsanklager ignorerer, at der går ustraffede krigsforbrydere rundt i samfundet, er det forurening af samfundets moral.«

Sandheden må frem

Det er historikerne Dennis Larsen og Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson, som står for den praktiske del af nazijagten i de danske arkiver.

En stor del af Frikorps Danmark- soldaterne blev efter krigen afhørt af dansk politi, forklarer Dennis Larsen, og det er især politirapporter og afskrifter fra afhøringer, som nu belaster dem.

»De indrømmede selv, at de var der, i jødelejren i Bobruisk. Det står simpelthen i domsbøgerne fra dengang, så der er egentlig ikke noget at komme efter,« siger Dennis Larsen, der også er medforfatter til bogen »En skole i vold« fra 2014, som først ledte den israelske nazijæger på sporet af de danske frikorpsmænd og førte til politianmeldelsen af den 90-årige Helmuth Leif Rasmussen.

Også i den 90-åriges tilfælde er det især en afhøringsrapport fra efterkrigstiden, hvor han afslørede indgående viden om forholdene i Bobruisk, som ifølge nazijægeren belaster den tidligere frikorpsmand.

»Nu er det store spørgsmål selvfølgelig, om anklagemyndigheden mener, at det er nok til at rejse en sag, som det var tilfældet i Tyskland, og det er vi selvfølgelig spændt på at finde ud af,« siger den danske historiker.

Han henviser til, at en tysk domstol tidligere på året idømte 94-årige Oscar Gröning, også kendt som »Bogholderen fra Auschwitz«, fire års fængsel for meddelagtighed i massedrab. Grönings arbejde i Auschwitz var at holde regnskab med værdigenstande konfiskeret fra de internerede jøder.

Sovjetiske krigsfanger og internerede jøder i den nazistiske arbejdslejr ved Bobruisk i Hviderusland, 1943. Fold sammen
Læs mere
Foto: Fra bogen »En skole i vold«.

Gröning var med andre ord et lille tandhjul i det store maskineri, som fik Auschwitz til at løbe rundt. Det er Wiesenthal-centerets opfattelse, at den danske anklagemyndighed bør afprøve frikorpssagerne ud fra samme logik.

»Det er vores klare opfattelse, at de danske politimyndigheder tager det her dybt alvorligt. Men jeg er også nødt til at være realistisk; det allerstørste problem med at få et land til at retsforfølge nazistiske krigsforbrydere i 2015 er manglen på politisk vilje. Det håber vi, de danske myndigheder har,« siger Efraim Zuroff, som ifølge eget udsagn gennem tiden har været involveret i »mere end 36 sager« om nazistiske krigsforbrydelser.

Nazijægerchefen fortæller til Berlingske, at han vil politianmelde de nyfundne »personer af interesse« for krigsforbrydelser, hvis ikke anklagemyndigheden af egen drift reagerer på de nye oplysninger.

Sagen mod den 90-årige Helmuth Leif Rasmussen, som Efraim Zuroff politianmeldte i juli, er siden overdraget til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

Her siger statsadvokat Morten Niels Jakobsen til Berlingske, at han »omkring årsskiftet« forventer at være klar med en vurdering af, om der er juridisk grundlag for at rejse tiltale i sagen. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Statsadvokaten på, om og hvordan de nye oplysninger om yderligere nulevende frikorpsmedlemmers engagement i Borbruisk kommer til at påvirke efterforskningen af den 90-årige dansker.

Alligevel er nazijægerchefen fra Wiesen-thal-centeret optimistisk.

»Vi kan ikke acceptere, at man i historieskrivningen forsøger at skjule krigsforbrydelserne fra Anden Verdenskrig. Det er derfor vores ydmyge ønske at kaste lys over, hvad der foregik dengang, og få stillet i hvert fald nogle af dem til ansvar for deres handlinger og gøre vores del til, at sandheden kommer frem,« siger Efraim Zuroff.