Naturklenodie skred i havet

I weekenden blev Møns Klint ramt af det største skred i 50 år. Store mængder kridt, ler og grus fra »Store Taler« ligger nu i en 300 meter lang halvø i vandet sammen med omkring 100 velvoksne bøgetræer.

Flere mennesker benyttede søndagen til at besigtige det der - ihvertfald indtil videre - er den helt nye kystlinie. Foto: Jan Jørgensen Fold sammen
Læs mere

Mudder, snesjap, isede stier og smattede, visne blade. Det kuperede terræn på Møns Klint bærer præg af det pludselige vejrskift fra sne og hård frost til tøvejr og milde vinde.

Lette byger falder med mellemrum fra et skiftende skydække i bløde nuancer af grå. Men trods det grå vejr og det uvenlige terræn, har en del søndagsgæster fundet vej til de uvejsomme omgivelser ved en af landets største naturattraktioner.

Nyheden om at klinten har mistet et af sine mest kendte symboler til havet, har fået folk af huse. Men de voldsomme naturkræfter, der har taget endnu en anseelig bid af den østdanske seværdighed, udfoldede sig ikke på første parket. De nysgerige måtte enten vende om, før de nåede frem til åstedet, eller stole på skridsikkerheden i deres fodtøj.

Men de, der kom helt frem til myndighedernes afspærring, blev mødt med et overvældende bevis på, hvilken brutalitet naturen kan udfolde, når vejr, vind og geologisk bevægelse rotter sig sammen uden tanke for, hvilke naturklenodier, mennesket sætter pris på.

Denne søndag eftermiddag, hvor himlens gråtoner møder det hvidgrønne hav ved klintens kyst, ligger »Store Taler« i ruiner for foden af klinten. Som en blindtarm af en landvinding rækker kridtet fra klintens top nu en 300 meter lang arm ud i Østersøen.

Klinten blev i weekenden ramt af det største skred siden 1952, og store mængder kridt, ler, grus og velvoksne bøgetræer blev kastet i vandet.

Skredet er formentlig sket i det dårlige vejr natten mellem fredag og lørdag, hvor der ingen mennesker var i nærheden.

Det udvaskede kridt giver vandet omkring den nye halvø en nærmest tropeagtig turkis farve, og statsskovrider fra Skov- og Naturstyrelsen Claus Jespersen vurderer, at det kan vare flere år, før den nye halvø er vasket væk.

Alt får lov til at ligge som nu.

»Møns Klint er et af de steder, hvor man kan opleve og mærke naturens kræfter. Og hvor det er meget synligt, at naturen engang imellem også er større end os,« siger Claus Jespersen.

I følge Claus Jespersen har de enorme mængder regn, der er faldet i januar, udløst skredet.

»Nogle af lagene i klinten bliver mættet med vand, der presser på for at komme ud. På den måde dannes der et glidelag,« siger Claus Jespersen.

Skredet har efterladt den tilbageblevne klint med en stor brudflade, hvor man kan se lagene af blåler, kridt og grus.

»Det giver et helt fantastisk farvespil. Men jeg vil gerne understrege, at man færdes derude på eget ansvar. Der er stadig en forhøjet skredfare, og man vil stadig kunne se bruddet til foråret og til sommer. Så der er ingen grund at haste til Møns Klint,« siger han.