Naturfredningsforening vil bandlyse sportsgren fra Nordsjællands skove, fordi det »forstyrrer«

Hvem har egentlig ret til at bruge de danske skove? Og hvad skal de bruges til? Debatten raser i nordsjællandske kommuner, efter at discgolfbaner har gjort sit indtog i naturen.

Discgolf er en afart af traditionel golf, hvor golfkølle og -kugle erstattes med en frisbee, mens selve hullet erstattes med en specialdesignet discgolfkurv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Don Knight/Ritzau Scanpix (arkivfoto)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Under nedlukningen tog danskerne for alvor den danske natur i brug. Der blev indkøbte mountainbikes og stram lycra i metervis, og landets skove var pludselig et langt hyppigere besøgsmål end tidligere.

Også antallet af discgolfbaner er skudt op flere og flere steder rundtomkring i landet.

Men banerne har på ny rejst en debat om, hvad Danmarks naturområder egentlig skal bruges til.

En række lokale afdelinger af Danmarks Naturfredningsforening (DN) i Nordsjælland kritiserer nemlig disc golf for at være farlige og for at ødelægge naturen.

Det skriver TV 2 Lorry.

»Det er vores opfattelse, at vi skal være lidt forsigtige, for naturen skal have lov at være i fred og ikke blive forstyrret. Vi får en mere fattig natur, hvis vi giver lov til, at man benytter skoven til alle mulige sportsaktiviteter,« siger Marianne Engberg, der er formand for DN Allerød, til TV 2 Lorry.

Hun forklarer, at naturen i skoven i forvejen er under pres fra andre aktiviteter, hvad end det er overnatning i shelters eller andre motionister som mountainbikeryttere.

Discgolferne selv mener, at foreningen også må være interesserede i, at der er aktiviteter i skoven, skriver TV 2 Lorry. Det ville være ærgerligt, hvis man ikke må andet i skoven end at gå en tur og kigge på naturen, lyder det.

»Gamle damer er ved at miste både tænder og gangstativ«

Debatten er langtfra enestående. Berlingske har sidste år beskrevet, hvordan de såkaldte gravelcykelryttere skabte stor debat.

Her var det blandt andet Jes Aagaard, naturvejleder i Naturstyrelsen i hovedstadsområdet, som kritiserede rytterne for at fylde for meget i naturen.

»Mange af dem ligger og kører ræs, ligesom man gør på landevejene, hvor man konkurrerer om at være den hurtigste. Og det er jo slet ikke foreneligt med naturens resterende gæster,« sagde Jes Aagaard dengang.

»Gamle damer er ved at miste både tænder og gangstativ, når de kommer ræsende i fuld fart,« lød det.

Ovenpå coronapandemien fik boomet af gæster i naturen problemet til at vokse, medgav Peter Meinert, cykelkonsulent i DGI Sydøstjylland.

Han definerede det dog dengang som et »storbyproblem«, der opstår i de områder omkring hovedstaden, hvor mange med forskellige formål mødes på lidt plads.

»Min holdning er, at alle skal have lov til at færdes i naturen, og at man selvfølgelig skal køre fornuftigt efter forholdene,« sagde Peter Meinert sidste år.

»Men i bund og grund skal der jo være plads til os alle sammen.«