Naturfredningsforening: Landbrugspakken bør genåbnes

EU-Kommissionens kritik af regeringens landbrugspakke er usædvanligt skarp og klar, mener Danmarks Naturfredningsforening.

arkivfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

EU-Kommissionens såkaldte pilotskrivelse til den danske regering om den netop vedtagne landbrugspakke skal ses som et alvorligt vink med en vognstang.

Det mener Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen.

Landbrugspakken, der bl.a. tillader mere kvælstof på landbrugsjorderne, blev vedtaget tidligere i år af et flertal i Folketinget efter massiv kritik af beregningerne bag pakken. Kritik, der i sidste ende førte til daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens (V) afgang som minister.

Nu melder EU-Kommissionen sig altså også i koret af skeptikere af landbrugspakken med en stribe kritikpunkter og spørgsmål.

»Det er en usædvanlig klar og meget grundig gennemgang af landbrugspakkens konsekvenser og de spørgsmål, den rejser, og jeg hæfter mig ved, at udtalelserne er skarpere, end de henvendelser, vi normalt ser fra EU om miljøspørgsmål,« siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

»Jeg ville være ret bekymret, hvis jeg var minister, og tage henvendelsen meget alvorligt. Partierne bag pakken må nu overveje, om der er grund til at genåbne den,« siger hun.

Tre direktiver i spil

Henvendelsen fra EU-Kommissionens Generaldirektorat for Miljø er en såkaldt pilotskrivelse og er udtryk for de helt indledende øvelser til en eventuel sag om traktatkrænkelser. Den danske regering har nu ti uger til at besvare kommissionens otte spørgsmål og kritikpunkter, før en eventuel åbningsskrivelse kan markere den formelle åbning af en sag mod Danmark.

Ella Maria Bisschop-Larsen hæfter sig især ved, at kommissionen mener, der er risiko for, at Danmark med landbrugspakken vil overtræde både habitat-, vandramme- og nitratdirektivet.

»Det er voldsomt, at alle tre direktiver er i spil. Det viser, at regeringens tydeligvis har indstillet forventningerne forkert.«

Kommissionen peger blandt andet på, at mange af  de miljøkompenserende tiltag i landbrugspakken er baseret på, at landmændene frivilligt gør en indsats.

»Det har vi prøvet før, og historien viser, at det ikke har nogen stor effekt. Så det er meget usikkert at tage med i regnestykket,« siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der også peger på EU-Kommissionens tvivl om, hvor stor effekt den såkaldte baselineeffekt har - det er miljøeffekter, der stammer fra andre ting end landbrugspakken.

Danmark mangler viden

Netop diskussionen om baselineeffektens størrelse var startpunktet for den debat, der i sidste ende fik et flertal i Folketinget til at udtrykke mistillid til Eva Kjer Hansen.

»Kommissionen tvivler på, at de strukturelle forhold overhovedet har en effekt på kort sigt. Og derfor er det problematisk at bruge dette som grundlag for at tillade landmændene at gøde mere.«

Ella Maria Bisschop-Larsen tvivler på, at regeringen kan svare tilfredsstillende på kommissionens spørgsmål inden for ti-ugersfristen:

»Det bliver ikke nemt, for mange af de ting, Danmark skal svare på, kræver en viden, vi ikke har. Eksempelvis viden om, hvordan miljøet forringes i hvert enkelt sårbart naturområde i Danmark, eller viden om, hvordan grundvandet påvirkes,« siger hun.