Naturen har plads til mere vildt

Der er plads til mange flere vildtlevende kronhjorte og dådyr i Danmark. »Det vil give publikum større naturoplevelser,« siger Poul Hald-Mortensen, vicepræsident i Danmarks Natur- fredningsforening.

Det skal blive nemmere at komme til at smile til en kronhjort og nyde synet af dåvildt i den danske natur. Derfor har Vildtforvaltningsrådet under Miljøministeriet nedsat 12 såkaldte Kronvildtgrupper, der bl.a. skal udarbejde anbefalinger til, hvordan man kan gøre det lettere for kronvildt og dåvildt at sprede sig fra landsdel til landsdel.

»Vi er mange, der synes, at naturens egne store planteædere og græssere i højere grad skal tilbage i landskabet. Det vil gøre publikums naturoplevelser større og rigere, samtidig med at vi får mere varierede landskaber, fordi vildtet også i vidt omfang er effektive naturplejere,« siger biolog Poul Hald-Mortensen, der er vicepræsident for Danmarks Naturfredningsforening og både medlem af Vildtforvaltningsrådet og den arbejdsgruppe under rådet, der særligt beskæftiger sig med hjortevildt.

Ifølge de seneste opgørelser er der ca. 12.000 vildtlevende krondyr og omkring 7.000 dådyr uden for de indhegnede dyrehaver. Dåvildtet findes især i Øst- og Syddanmark i landbrugsdominerede områder som Fyn, Langeland og Lolland. Kronvildtet har hidtil især holdt til i større øde områder i Midt- og Vestjylland og på Djursland, men i de seneste år er der også blevet flere vildtlevende kronhjorte i Vest- og Nordsjælland, ligesom der for ca. 30 år siden blev udsat krondyr nord for Limfjorden. De foretrækker steder, hvor der er fred og ro, godt med føde og så lidt jagt som muligt. Der er aktuelt i det traditionelle kronvildtterræn i Oksbøl nord for Blåvand fem gange så tæt en bestand af krondyr end i tilsvarende områder i Thy, selv om fødegrundlaget stort set er det samme.

»Det viser blot, at der i det nye nationalpark-område er et potentiale for mere kronvildt, hvilket biologisk set vil være at foretrække frem for planerne om at udsætte de for dansk natur fremmede får med lønnede hyrder,« siger Poul Hald-Mortensen.

»Jeg vil tro, at der spredt ud over Danmark er plads til 20.000 stykker kronvildt i naturen, uden at det kommer til konflikter med landmændene konflikter, man skal tage alvorligt. Krondyr kan nemlig godt lide dyrkede afgrøder som vinterrug, kartofler, majs, gulerødder. raps, og hvede,« fortsætter han.

Jagttid minimeres
»En ø som Læsø rummer gode forudsætninger for en krondyrbestand. Hvis der kan opnås enighed om det, skal der skal i givet fald transporteres nogle dyr derover, men ellers vil dyrene langt de fleste steder kunne sprede sig af egen drift, hvis det får betingelserne til det. Og de bedste betingelser er kortere jagttider. Den mest udbredte jagttid for kron- og dåvildt er fra 1. september til 31. januar for handyr og fra 1. oktober til 31. januar for hundyr og kalve, men i Thy og Hanherred har man for kronvildtets vedkommende i mange år haft en frivilligt indskrænket jagttid fra 1. november-31. januar, og det har medført, at man her i brunsttiden i september kan opleve flere store hjorte, der omgivet af deres hinder kan forplante sig i fred. Friluftsrådet der også er repræsenteret i Vildtforvaltningsrådet har agiteret meget for, at dyrene skal være fredet i september overalt i landet, og det er en holdning, Danmarks Naturfredningsforening og de andre grønne organisationer i rådet støtter,« siger Poul Hald-Mortensen.

Både når det gælder kronvildt og dåvildt er der en skæv køns- og aldersfordeling i bestanden.

»En erfaren dåhjort på 8-10 år og en kronhjort på 10-12 år er i deres bedste alder brunst- og avlsmæssigt, men det er en forsvindende lille brøkdel af dem, der bliver så gamle, fordi jægerne ikke har tålmodighed til at vente og skyder hjortene bort, inden de når deres højdepunkt. Og det er ærgerligt, for det går ud over bestandens helt naturlige udvælgelse og trivsel.

Det ville også være en langt større oplevelse for publikum bl.a. i brunsttiden at kunne se de modne hjorte med de store gevirer,« siger Poul Hald-Mortensen, der mener at det måske kan blive nødvendigt at sikre både bestandenes køns- og alderssammensætning ad lovgivningens vej.