NATO: Taleban er på hælene

Ifølge NATO er den afghanske Taleban-milits ikke længere i stand til militært at vinde et regulært slag mod NATO-STYRKERNE. På den anden side giver det NATO store problemer, at Taleban benytter selvmordsaktioner og vejsidebomber.

KABUL/KANDAHAR: Mens Danmark i disse dage er optaget af tabet af yderligere to danske soldater og striden i NATO om manglende solidaritet blandt medlemslandene, er der også gode nyheder fra Afghanistan: Den afghanske Taleban-milits er på hælene. De angriber ganske vist stadig NATOs styrker, men ikke så ofte som tidligere, og når de udenlandske tropper og talebanerne udkæmper et slag, er det altid NATO, der sejrer.

Det fastslår general Carlos Martins Branco, der er talsmand for NATO-styrken i Afghanistan – kaldet ISAF (International Security Assistance Force).

»Taleban er ikke i stand til at udgøre en alvorlig militær trussel. I øjeblikket opererer de kun i meget små lommer uden styrke til at dominere regionalt. ISAF har det militære initiativ. Det er os, der bestemmer betingelserne og tempoet for de militære operationer,« siger den portugisiske general i et interview med Berlingske Tidende.

Men samtidig er der sket en stigning i antallet af dræbte og sårede ISAF-soldater?

»Det er sandt, at vi i år har oplevet flere episoder, men årsagen er primært, at ISAF nu dækker hele landet. Først var vi kun i hovedstaden Kabul, men efter 2003 begyndte udvidelsen, så NATO i september 2006 dækkede hele landet. For det andet har vi lagt et meget stort pres på talebanerne,« forklarer general Branco.

»Taleban truede med en forårsoffensiv, så en sommeroffensiv og senest en offensiv i dette efterår, men intet blev det til. Og nu truer de med at udvide deres aktiviteter til det nordlige Afghanistan ved især at bruge selvmordsbomber og anden terrorisme. Kigger man på historien og tidligere oprørsbevægelser, så er det et tydeligt skridt tilbage, fordi de ikke har kræfter til at konfrontere ISAF og den afghanske hær i en åben kamp. I sommer forsøgte Taleban at konfrontere os, og de led store tab,« fastslår NATO-generalen, der tilføjer, at talebanernes brug af terrormetoder også på anden vis er et svaghedstegn.

»Hvis en oprørsbevægelse skal vinde, skal den være i stand til at kæmpe uden terrormetoder, for ellers kan man ikke vinde befolkningens støtte,« påpeger general Branco.

Men Taleban angriber jo fortsat på konventionel vis NATOs styrker rundt omkring – eksempelvis ved dæmningen i Helmand-provinsen?

»Ja, Taleban har en højborg i nærheden. I Musa Qala. Det er sandt. Men det er også det eneste distrikt, de kontrollerer,« siger general Branco, der dermed bekræfter, at talebanerne fortsat kontrollerer byen Musa Qala, som den danske styrke blev fortrængt fra for et år siden.

Kontrollerer Taleban ingen områder omkring Kandahar?

»Taleban prøvede at true Kandahar nordfra med et betragteligt antal styrker. Det var i begyndelsen af november, men de led et stort nederlag,« siger general Branco, der har til huse i ISAFs hovedkvarter i hovedstaden, Kabul.

I ørkenen uden for byen Kandahar, hvor hovedkvarteret for ISAFs operationer i det sydlige Afghanistan befinder sig, konstaterer man dog, at Taleban også har en højborg vest for Kandahar. Og den lader man indtil videre talebanerne sidde på, ligesom det er tilfældet med Musa Qala.

Det er også i Kandahar, at ISAF-soldater erkender, at det ikke udelukkende er en positiv nyhed, at Taleban militært er på hælene. For i erkendelse af, at de ikke kan matche ISAFs soldater i åben kamp, har talebanerne grebet til selvmordsaktioner og vejsidebomber. Og det har kostet et stigende antal ISAF-soldater livet. Samtidig er det ikke længere kun en trussel, når Taleban siger, at de også vil terrorisere det nordlige Afghanistan.

»Selvfølgelig ville vi foretrække en fjende, der fører en konventionel krig. Det er altid meget svært at beskytte sig selv og især civilbefolkningen mod terrorangreb. Man kan aldrig beskytte sine egne styrker 100 procent,« siger den hollandske oberst Peter Fröhling, der er stabschef for ISAF i det sydlige Afghanistan.

På den anden side indebærer Talebans brug af terrormetoder også, at talebanerne i stigende grad mister befolkningens opbakning, påpeger Peter Fröhling.

»Vi er ikke først og fremmest her for at bekæmpe Taleban. Vi er for at hjælpe den afghanske regering og det afghanske folk, og når talebanerne mere og mere tyer til terrormetoder, mister de i stigende grad befolkningens støtte. Det har vi allerede set indikationer på. Mange afghanere vil ikke have talebanerne i deres nabolag, fordi de frygter de kampe, der kan følge med, og flere vil heller ikke brødføde dem og give dem husly i samme omfang som tidligere,« siger den hollandske oberst.

Han oplyser, at talebanerne også mister lokalbefolkningens støtte på grund af de overgreb, de udsætter de civile for. Eller som Peter Fröhling siger: »Eksempelvis fandt de (taleban, red.) for nylig en dreng med en femdollarseddel på sig. Han blev hængt.«