I torsdags vendte amerikanske kamppiloter snuden hjem efter to ugers træning i det danske luftrum. Mens danskerne for en stund stadig flyver rundt i F-16 kampfly, kunne de få et indblik i amerikanernes langt mere moderne F-35ere.

»Det har været en forsmag på, hvad der er venter os,« udtalte oberst Kim Jensen, der chef for Fighter Wing Skrydstrup, i en pressemeddelelse fra Forsvaret, hvor han henviste til det danske indkøb af 27 nye F-35ere, der ankommer til efteråret.