Godmorgen og velkommen til.

Vi har scannet nyhedsbilledet, så du kan være godt klædt på til at tage hul på dagen.

Her til formiddag kommer i hvert fald én dagsorden til at fylde rundt omkring i de danske medier. Efter en lang – og måske tiltrængt – pause, har statsminister Mette Frederiksen (S) nemlig indkaldt til coronapressemøde klokken 10.

Pressemødet handler om den coronastrategi, som regeringen flere gange har varslet ville komme inden sommerferien, og du kan naturligvis holde dig opdateret på, hvad der bliver sagt her på Berlingske.

Men indtil da kan du dykke ned i overblikket her, hvor du blandt andet kan læse om, hvad det er, en række forsvarsadvokater anklager Justitsministeriet for, og om efterforskere, der gerne vil bruge slægtsforskning til opklaring af forbrydelser som eksempelvis drab.

Først zoomer vi dog ind på, hvad en stor pose penge, der blev sat af til forsvar og sikkerhed i marts, er blevet brugt på.

Rigtig god fornøjelse.

Reserve har fået ben at gå på

Pengene, der blev sat af på det nationale kompromis på forsvars- og sikkerhedsområdet i marts, har fået ben at gå på.

Ekstrabevillingen – den såkaldte reserve – der sammenlagt tæller syv milliarder kroner, skulle blandt andet styrke Forsvaret.

Over fem af de milliarder, der blev sat af, er allerede spenderet, fremgår det af et svar fra Forsvarsministeriet til Berlingske.

Tre af dem har fundet vej til Forsvaret, og af dem er omkring halvdelen gået til Letlandsbataljonen og til at lukke huller i økonomien.

Forsvarsministeriet vil ikke oplyse, hvor stor en del af beløbet der er gået til egentlige løft af militæret.

Det kan du læse mere om ved at klikke her.

Slægtsforskning skal knække uopklarede drab

En gruppe efterforskere vil have lov til at tage et helt nyt værktøj i brug, så de kan opklare gamle sager, der aldrig har fået en afslutning.

Det skriver dr.dk.

Efterforskerne har stillet et borgerforslag, hvor det fremgår, at de gerne vil have lov til at bruge genetisk slægtsforskning, når de skal arbejde med drab, grov personfarlig kriminalitet og terror.

»Det her værktøj vil for mig at se kunne komme til at stå som en milepæl i dansk drabsefterforskning,« siger Martin Wittrup Enggaard, der arbejder som drabsefterforsker ved Københavns Politi til dr.dk.

Helt konkret vil efterforskerne have oprettet en database, hvor folk frivilligt kan aflevere dna, som så kan bruges af politiet.

På den måde vil man muligvis kunne finde en slægtninge til en ukendt gerningsmand, som ikke findes i politiets register, hvis vedkommende ikke er tidligere straffet.

Advokater anklager Justitsministeriet

Det har været i strid med EU-retten, når Danmark har indhentet teleoplysninger i straffesager om grov kriminalitet. Det har EU-Domstolen tidligere slået fast.

Alligevel vil myndighederne blive ved med at bruge de oplysninger, der allerede er indhentet. Det møder kritik fra flere forsvarsadvokater, skriver Jyllands-Posten.

Ifølge Anklagemyndigheden og Justitsministeriet er det dog i sidste ende på til nationale domstole at beslutte, om de indhentede data må bruges.

Teledata er et redskab, som politiet flittigt har gjort brug af. I 2019 blev der eksempelvis ifølge Jyllands-Posten hentet teledata 3.936 gange.

Du kan læse historien her.

Dansk flyselskab bekymret over nye penge til SAS

Det er ikke alle, der glæder sig over de milliarder, der er på vej til det kriseramte skandinaviske luftfartsselskab SAS.

Med milliarder af kroner fra staten frygter mindre det mindre danske flyselskab DAT endnu mere konkurrence fra selskabet.

En af dem, der følger spændt med i, hvordan SAS kommer igennem de næste par uge, er Jesper Rungholm, der er administrerende direktør i DAT.

»Fra min stol ser det svært ud, men jeg er særlig bekymret for, at vi skal slås med et selskab, som lever af statskroner, og hvor vi konkurrerer på absolut ulige vilkår,« siger han til Berlingske.

Det kan du læse mere om ved at klikke her.

Litauen fulgte sanktioner og er nu omdrejningspunktet i strid med russerne

Spændingen mellem Rusland og Litauen, der er medlem af NATO, er taget til på få dage. Det sker, efter at Litauen er begyndt at efterleve en række EU-sanktioner mod den russiske enklave Kaliningrad.

Det har gjort Rusland så forarget, at det nu truer det lille baltiske land med gengældelse, skriver Jyllands-Posten og dr.dk.

Striden er spidset til, efter at en række EU-sanktioner trådte i kraft i weekenden, hvilket fik Litauen til at standse alle tog fra Rusland til Kaliningrad, der transporterer varer på sanktionslisten.

Der er blandt andet tale om kul, metaller, byggematerialer og avanceret teknologi.

Den litauiske premierminister, Ingrida Simonyte har sagt, at Litauen ikke har interesse i at eskalere situationen, men at landet er nødt til at overholde sanktionerne. Det har fået lederen af Kremls sikkerhedsråd, Nikolai Patrushev, til at svare igen:

»Der vil blive truffet passende foranstaltninger i den nærmeste fremtid. Konsekvenserne vil få stor negativ indflydelse på den litauiske befolkning,« har Patrushev sagt ifølge dr.dk.

Det sker også i dag:

DR præsenterer efterårets nye programmer: Danmarks Radio holder pressemøde, hvor efterårets nye programmer præsenteres. Vært på pressemødet er Ane Cortzen, der sammen med aktuelle gæster præsenterer flere af DRs kommende kulturprogrammer- og satsninger.

Anklager forsøger at få syv dømt for drab i Rungsted: En mand på 20 år blev ramt af skud i panden, da to grupper tørnede sammen på Strandvejen ved Rungsted i april 2019. De tiltalte blev i 2021 frifundet ved retten i Helsingør, fordi det ikke var muligt at udpege, hvem der havde affyret pistolen. I dag skal Østre Landsret tage stilling til skyldsspørgsmålet.

Og som vi nævnt i starten af overblikket:

Pressemøde om fremtidig coronastrategi: Statsminister Mette Frederiksen (S) holder pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet om coronastrategien for de kommende måneder.

Rigtig god dag derude.