NATO skal spille ny rolle

Fremtid: NATO må omstilles til at bekæmpe trusler uden for Europa - først og fremmest den globale terrorisme - hvis alliancen skal have nogen fremtid, siger den amerikanske præsident George Bush før åbningen af dagens NATO-topmøde. Det vil kræve større forsvarsudgifter for europæerne, gør han også klart.

Af Ole

Bang Nielsen

og Jesper

Larsen

PRAG

Europæerne skal øge deres forsvarsudgifter og stille sig solidarisk med USA i kampen mod den globale terrorisme, krævede den amerikanske præsident George W. Bush i går i en tale i Prag før åbningen i dag af NATOs topmøde i den tjekkiske hovedstad.

»På dette topmøde vil vi gennemføre de vigtigste reformer i NATO siden alliancens oprettelse i 1949,« erklærede George Bush og udnævnte højtideligt NATO til fortsat at være USAs vigtigste internationale partner.

Men i talen, der var henvendt til tjekkiske studenter, gjorde han også klart, at USA hverken kan eller vil blive ved med at støtte en alliance, hvis eneste formål er at forsvare de europæiske lande mod en aggression udefra. Han pegede - ikke overraskende - på den internationale terrorisme som den største udfordring for NATO i det 21. århundrede.

»Det gamle Sovjetunionen er væk, men friheden har stadig fjender. Den globale terrorisme og truslen fra ustabile regimer,« sagde han. »Vi står over for trusler, som vi aldrig har set før. De er lige så farlige som de, jeres forældre og bedsteforældre stod over for,« forklarede den amerikanske præsident de unge tjekker, hvis land først i 1990erne undslap fra et halvt århundrede domineret af først nazistisk besættelse og derpå kommunistisk diktatur.

»Da truslen kommer uden for Europa, må NATO være klar til at operere uden for Europa,« sagde den amerikanske præsident - og krævede betydelige militære reformer af den 53-årige forsvarsalliance.

»NATO er en militær alliance. Alle skal kunne komme med et militært bidrag. For nogle kræver det en forhøjelse af forsvarsudgifterne. For andre en ændring af den måde, som forsvarsudgifterne bruges på,« sagde George Bush.

I talen langede præsidenten endnu en gang ud efter Irak og ikke mindst præsident Saddam Hussein som den måske største trussel mod verdensfreden i øjeblikket.

»Vi kan ikke tillade Saddam Hussein at tyrannisere frihedselskende folk. Han er en diktator, som har brugt masseødlæggelsesvåben mod sit eget folk,« sagde George W. Bush.

Håb om opbakning

Tidligere på dagen havde den amerikanske præsident på et pressemøde appelleret til alle USAs allierede - inden for eller uden for NATO - om at bakke op om en mulig militær konflikt med Irak, hvis Saddam Hussein ikke accepterer FNs krav.

»Jeg håber, at alle vores venner og allierede slutter sig til os,« sagde George Bush. Samtidig gjorde amerikanske embedsmænd dog klart, at USA på topmødet i dag ikke vil bede om noget samlet militært bidrag fra NATO eller give alliancen en afgørende militær rolle. Indsatsen i Irak vil i stedet blive en såkaldt »koalition af villige«, sådan som det også var tilfældet i Afghanistan.

Den amerikanske regering har allerede henvendt sig til et halvt hundrede lande - herunder også Danmark - om muligheden af at bidrage militært eller på anden måde til en krig mod Irak, bekræfter NATO-kilder.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) oplyste i går, at Danmark er parat til at bidrage til en international styrke.

»Fjenden er ikke Rusland. Fjenden er den globale terrorisme,« sagde Bush i går og gjorde dermed klart, at han ønsker en fuldstændig omlægning af NATOs strategi fra Den Kolde Krigs tid.

Udenrigspolitiske eksperter peger da også på, at topmødet i Prag kan blive sidste mulighed for en amerikansk præsident til at skabe opbakning om NATO, der i stigende grad er i konkurrence med EU, som har ambitioner om også at spille en militær rolle.

»NATO-topmøder har altid en evne til at få amerikanske præsidenter til at fokusere på Europa,« siger Ronald Asmus, tidligere udenrigspolitisk rådgiver for den amerikanske regering - og peger på, at Bill Clinton i de første år af sin præsidentperiode nedspillede betydningen af det sikkerhedspolitiske forhold til europæerne, men at det ændrede sig efter NATO-topmødet i 1994.

»Bush har nu muligheden for at sætte sit personlige stempel på NATOs fremtid,« argumenterer Ronald Asmus, som er sikker på, at præsidenten vil benytte sig af det.

På Prag-topmødet skal der ud over optagelsen af de syv nye medlemslande træffes en række beslutninger, som på forskellig måde skal vise, at USA stadig er interesseret i NATO som det vigtigste forum for sikkerhedspolitisk samarbejde:

Der vil blive sagt ja til et amerikansk forslag om at oprette en hurtig udrykningsstyrke under NATO-kommando med deltagelse af enheder fra så mange af alliancens medlemslande som muligt. Udrykningstyrken vil blive på omkring 21.000 mand og hovedsageligt sammensat af eliteenheder af den type, som hovedparten af de europæiske lande bidrog med til USAs felttog i Afghanistan. En række af de europæiske lande er fortsat bekymrede for, at NATO på denne måde bliver koblet militært på som juniorpartner for USAs udenrigspolitik over alt i verden. Men selv skeptiske lande som Tyskland og Frankrig er klar over, at man fra europæisk side bliver nødt til at acceptere styrken, idet et nej for amerikanerne vil være det endelige bevis for, at NATO er irrelevant.

NATO-landene vil opstille et katalog med løfter om udvikling af bestemte typer enheder og våben for at dreje alliancens strategi væk fra at være en forsvarsalliance vendt mod Rusland. I stedet skal NATO-landene investere mere i den type militær slagkraft, som der er brug for i begyndelsen af det 21. århundrede: Transportfly til at flytte store troppeenheder til indsats over alt i verden, flere bomber og missiler til præcisions-bombning, flere professionelle eliteenheder og mobile hovedkvarterer til at lede krigsindsats uden for NATOs geografiske område.

Det forsøgte man ganske vist også at sætte gang i på sidste NATO-topmøde i 1999, men uden større held. Denne gang ser det imidlertid ud til, at en række af de europæiske lande vil begynde at bidrage af frygt for den voksende kløft mellem USAs militære formåen og europæernes. NATOs militære øverstkommanderende, den amerikanske general Joseph Ralston, har advaret om, at det snart bliver umuligt for enheder fra USA og Europa at arbejde militært sammen, hvis europæerne ikke går hurtigere frem med en modernisering af deres militær. Men graden af vilje til at investere i forsvaret i Europa er forskellig. Frankrig og Storbritannien planlægger betydelige investeringer for at følge med amerikanerne, mens Tyskland, Canada, Italien og hovedparten af de små lande ikke ser nogen stor interesse heri.

Og endelig vil NATO i Prag sige ja til at indlede en undersøgelse af, om de amerikanske planer om at udvikle et missilskjold til at beskytte Nordamerika mod rakettruslen fra »slyngelstater« som Irak og Nordkorea også kan udvides til at omfatte Europa. NATO-diplomater skynder sig at understrege, at der dermed ikke er taget nogen principiel beslutning om, at Europa også skal udstyres med et missilskjold, der kommer til at koste enorme summer - og som efter amerikanske forsøg langt fra har vist sig effektivt. »Der bliver udelukkende tale om at bestille et studie om muligheden heraf,« hedder det.

Men i NATOs sluterklæring vil det blive understreget, at USA og Europa vil arbejde sammen for at modgå truslen fra masseødelæggelsesvåben. Efter at Rusland har opgivet sin tidligere kraftige kritik af USAs missilskjolds-planer, har USA også givet udtryk for en vilje til at dele teknologien med sine allierede. Ved i første omgang symbolsk at koble NATO på missilskjoldet, håber USA at fjerne et irritationspunkt i det transatlantiske forhold.

Offensiv rolle

Spørgsmålet er fortsat, om det vil være nok til at puste nyt liv i NATO, som mange allerede ved Den Kolde Krigs afslutning og Sovjetunionens opløsning i 1991 spåede en hurtig død. Allerede for otte år siden krævede den daværende formand for det amerikanske Senats udenrigsudvalg, Richard Lugar, at NATO måtte omstille sig til en offensiv militær rolle i tæt samarbejde med USA, hvis den amerikanske offentlighed skal blive ved med at bakke op om alliancen.

»Det er enten out-of-area eller out-of-business,« sagde Richard Lugar og krævede, at NATO var parat til at stille med tropper uden for NATOs geografiske område.

Nøjagtig det samme budskab, som Bush leverede i går.

jela@berlingske.dk

le@berlingske.dk