NATO på slankekur

NATO har militære hovedkvarterer og afdelinger i halvdelen af medlemslandene. Fra amerikanske Norfolk i vest til tyrkiske Izmir i øst og fra Stavanger i nord til Napoli i syd. Men nu skal der barberes kraftigt ned.

BRUXELLES: 4.000 militære job skal skæres bort i NATO, der efter topmødet i Lissabon i slutningen af denne uge tager fat på, hvordan det skal ske. Målet er at give skatteborgerne mere forsvar for pengene, og det udløser et opgør med alliancens mange dobbeltfunktioner.

»Se på den private sektor. Når man fusionerer og laver opkøb, fjerner man dubletter. Betragt reformen af NATO som en kæmpe fusion. Vi vil rationalisere og konsolidere. Og vi vil maksimere udbyttet af det, der er tilbage,« siger en højtstående NATO-embedsmand, der arbejder med opgaven.

Under Den Kolde Krig gav det måske god mening, at NATO var militært til stede i så mange af alliancens medlemslande som muligt, siger en diplomat i NATO. Det gav en fornemmelse af solidaritet, at alliancen havde fordelt sine militære hovedkvarterer med jævn hånd.

Men prøv at tage NATOs øverste militære hovedkvarter for Sydeuropa og Balkan som eksempel: Det har ikke mindre end seks underafdelinger. Ud over selve hovedkvarteret i italienske Napoli er der underafdelinger og fælles kommandoer i fem af alliancens medlemslande: I Spanien, Portugal, Grækenland, Tyrkiet og Albanien samt et hovedkvarter for NATOs militære mission i Kosovo.

I dag er der ingen militære argumenter for at være så spredt. Og der er store summer at spare ved at fjerne dobbeltfunktioner. På Lissabon-topmødet lægger NATOs generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, derfor op til, at antallet af hovedkvarterer barberes ned. Antallet af udstationerede officerer skal gå fra 13.000 til 9.000.

Det er ikke nogen ny proces. Allerede efter afslutningen af Den Kolde Krig tog daværende generalsekretær Manfred Wörner fat på at ændre alliancen. Han ville have et NATO, der var »lean and mean« - slankt og hårdt. Siden er antallet af hovedkvarterer og deres personale mere end halveret.

Men det er sket på baggrund af kraftig national modstand. At lave en reform af NATOs hovedkvarterer er lige så politisk følsomt, som når en dansk regering skal beslutte sig for lukning af kaserner. Dels er der civile arbejdspladser tilknyttet de militære hovedkvarterer. Dels er der den nationale prestige. Grækenland kæmper f.eks. indædt for sit NATO-hovedkvarter i byen Larissa, hvis tyrkiske Izmir fortsat skal huse hovedkvarteret for luftvåbenstyrkerne i Sydeuropa.

Internt i NATOs civile hovedkvarter i Bruxelles skal antallet af agenturer skæres ned til tre i stedet for 14. og der vil også blive ryddet ud i de 300 forskellige udvalg og komiteer i NATO.

Reformen sker, mens der barberes budgetter efter finanskrisen. Tidligere i år måtte generalsekretæren love medlemslandene, at der ville blive sparet på NATOs budget til personale og administration, efter at der er opstået et hul på næsten fem mia. kr. på det årlige budget.

Efter Lissabon-topmødet venter hårde forhandlinger om, hvilke af de 14 medlemslande, der i øjeblikket huser en eller anden form for militært hovedkvarter, der skal give sig:

»Der er altid lande, der har større appetit på at bevare et hovedkvarter på deres jord, end andre har,« siger den højtstående NATO-embedsmand.