Nationalmuseet samler danskeres dagbøger

Læs mere
Fold sammen

Det er 25 år siden, at Nationalmuseet modtog 51.000 dagbøger fra danskere, som havde dokumenteret deres hverdag onsdag 2. september i 1992.

Om en måned bliver eksperimentet gentaget. Museet opfordrer danskerne til at skrive dagbog 6. september og aflevere dem.

Det vil give et fantastisk indblik i hverdagslivet, fortæller Christian Sune Pedersen, der er forsknings- og samlingschef i Nationalmuseet.

- De her dagbøger er vigtige, fordi de udgør et utrolig detaljeret materiale, der er meget tæt på mennesket.

- Vi kan bruge dem til at sammenligne hverdagslivet med sidste indsamling af dagbøger. På samme måde kan man bruge dem i fremtiden, siger han.

/ritzau/