Over middel den ene uge og under middel den næste. Så meget svinger resultaterne for den samme elev i en test på samme niveau, der er foretaget med kort tids mellemrum.

Det er Ørum Skole i Norddjurs Kommune, der har foretaget de nationale test på eleverne med kort mellemrum, fordi kommunen tidligere har lagt op til, at den frivillige udgave af de nationale test skulle være obligatorisk. Det skriver fagbladet Folkeskolen i dag.

Resultaterne af testene er fortrolige, men Ørum Skole fremlægger tre 6. klassers anonymiserede resultater i læsning og sprogforståelse. De viser, at elevernes resultater i de tre klasser svinger fra 15 (under middel) til 47 (middel), fra 75 (over middel) til 49 (middel) og fra 29 (under middel) til 61 (over middel).

»Vi er usikre på de nationale test, så vi tør ikke lade dem stå alene, men supplerer med andre typer læse- og stavetest, og vi vil også begynde at bruge en anden type matematiktest,« siger Ørum Skoles leder, Karsten Refsgaard, til Folkeskolen.

»Det, lærerne melder tilbage til mig, er, at det er hele vejen rundt, der er udsving – engelsk, biologi og så videre, og at der ikke umiddelbart er noget klart mønster i de udsving, de ser,« siger han.

Statistisk usikkerhed

Det er ikke første gang, de nationale test er i søgelyset. Sidste år gennemgik Undervisningsministeriet selv teknikken bag dem. Gennemgangen viste, at de var præget af større statistisk usikkerhed end tidligere antaget.

»Vi brugte mange kræfter på at finde ud af, om den statistiske usikkerhed var kritisk høj. Den var højere end ventet, men ikke kritisk, hvilket vi også har fået bekræftet af flere eksperter i statistik. Men det er selvfølgelig ærgerligt,« siger kontorchef i kontoret for prøver, eksamen og test, Rasmus Vangaard Knudsen.

Evalueringer har der også været mange af, men de har forsømt at kigge på målesikkerheden – de såkaldte reliabilitetstjek. De skal sikre faglig præcision, når man måler det samme flere gange, forklarer professor i pædagogisk statistik på DPU, Peter Allerup.

»Det er vigtigt, at man sikrer sig, at man måler det samme, som man målte for lidt siden, så man kan bruge ændringerne. Men det at måle med kort mellemrum er desværre ikke belyst,« siger professoren.

Han mener, at resultatet må være en øjenåbner i ministeriet, som er nødt til at undersøge reliabiliteten, og selvom selve udviklingen af testene allerede har kostet 100 mio. kr. mere end ventet, er det vejen frem, mener han.

Forskerne sidder lige under gulvtæppet

Et andet problematisk punkt ved de svingende resultater er, at de i stigende grad bruges som grundlag for forskning.

»Vi forskere sidder lige under gulvtæppet og skal følge børn og studere med rettidig omhu, og forskergrupperne støtter sig mere og mere til de nationale test,« siger Peter Allerup, der dog overordnet er begejstret for de nationale test og deres ambitionsniveau.

Ministeriet har ikke haft lejlighed til at kigge på data fra Norddjurs endnu, men de vil kigge på det, forklarer Rasmus Vangaard Knudsen.

»Vi har fået en henvendelse fra Norddjurs, og den er vi glade for, for det giver os en konkret anledning til at undersøge spørgsmålet nærmere. Men man skal huske, at testen viser elevens præstation på dagen, og vi vil gerne kigge på det for en større gruppe elever. Her har vi tre konkrete resultater, som svinger. Det er en vigtig præmis,« siger han.