Narkoen flyder på det mørke net

Hvert år bliver der på globalt plan handlet ulovlige stoffer for milliarder på skjulte hjemme­sider. Det internationale fænomen har bredt sig til Danmark – og både Europol og dansk politi erkender, at det er meget vanskeligt at komme handlen i internettets underverden til livs.

Narkotika i alle afskygninger til salg på internettets skjulte og krypterede markedspladser. Foto: Iris Fold sammen
Læs mere

De to politimænd virkede overraskede, da Carsten åbnede hoveddøren for dem.

De havde måske ikke troet, at der på den anden side af døren var en tilsyneladende ganske almindelig mand, der går på arbejde fra 8 til 16, betaler sin skat og både har kone, hus og bil.

Den aften i fjor var betjentene kørt ud til Carstens hjem på den rolige villavej, fordi toldere i Københavns Lufthavn havde beslaglagt et mistænkeligt brev adresseret til Carsten. I brevet lå et større antal LSD-frimærker, som virker euforiserende, når man slikker på dem.

Det var langt fra første gang, Carsten havde bestilt stoffer over nettet, men brevene var aldrig blevet snuppet før. Og nu kunne det ende rigtig galt. Antallet af LSD-frimærker var stort nok til, at han risikerede at blive sigtet under straffelovens strengeste narkoparagraf for at være forhandler. Det kan resultere i en fængselsstraf på op til ti år.

Carsten hedder i virkeligheden ikke Carsten, men Berlingske kender hans identitet og lader ham her fortælle anonymt.

Ifølge Carsten selv havde han ingen intentioner om at sælge mærkerne videre – men på samme måde som han køber »lidt ekstra« grænseøl til venner og bekendte, når han kører til Tyskland, havde han dog bestilt flere LSD-frimærker, end han egentlig havde brug for. Og nu stod der altså to betjente på hans dørtrin og ville sigte ham for at være pusher.

Skærmdumpet viser et udsnit af resultaterne af en søgning på ordet »cannabis« på det ulovlige Crypto Market på nettet. Fold sammen
Læs mere

Berlingske er dykket ned i internettets underverden for at kortlægge omfanget af narkohandlen i nettets skygger. Politiet kender ikke markedets reelle omfang, men Berlingske har fundet frem til otte danske sælgere, der tilsammen står bag i alt over 5.500 handler af ulovlige stoffer.

Det virkelige antal er sandsynligvis højere, fordi pusherne bruger forskellige værktøjer til at skjule deres identitet, så myndighederne har enorme problemer med at komme narkohandlen til livs.

»Det her er kommet for at blive. Det er naivt at tro, at vi får det lukket ned,« siger Lisbeth Jessen, vice­politiinspektør hos Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter.

Carsten er langt fra den eneste, der bestiller ulovlige stoffer via en del af internettet, hvor alle brugere er anonyme, og hvor intet kan spores. Denne skjulte del af internettet kaldes »The Dark Web«, det mørke internet. Det er kun tilgængeligt via browseren Tor, der fungerer nogenlunde ligesom f.eks. den velkendte browser Firefox. Forskellen er, at Tor ikke efterlader digitale fodspor, og at ens færden derfor er så godt som umulig at spore.

Tor blev oprindeligt udviklet af det amerikanske militær som et værktøj til at sikre anonymitet på internettet, så fortrolige informationer ikke havner i de forkerte hænder. I 2005 blev teknologien frigivet til alle interesserede.

Nu bliver Tor anvendt af blandt andre journalister, whistleblowere og personer i diktaturstater, der vil kommunikere på nettet uden at blive overvåget. Men fordi Tor gør brugerne anonyme, bliver det også brugt til kriminel våbenhandel, distribution af børneporno og køb og salg af ulovlige stoffer.

På »The Dark Web« er der talrige markedspladser, såkaldte kryptomarkeder, hvor man uden det store besvær kan købe alverdens narkotika. Cannabis, kokain, heroin, receptpligtig medicin, svampe, ketamin, MDMA – alt findes derinde. Når man først er kommet igennem mørket og er nået frem til krypto­markederne, foregår alt helt åbenlyst: Med brugeranmeldelser og indkøbskurve fungerer handlen nøjagtigt, som vi kender det fra internetbutikker som nemlig.com, Den Blå Avis eller eBay. Men i stedet for madvarer, brugte møbler eller en ny mobiltelefon er det ulovlige rusmidler, som postbude og helt legitime kurérfirmaer kører ud til køberne.

Ifølge Jakob Demant, som forsker i rusmidler ved Københavns Universitet, går markederne en gylden tid i møde.

»I løbet af de seneste år har flere og flere købt narko på nettet, og de her markeder kommer uden tvivl til at indtage en vigtig plads på fremtidens stofmarked,« siger han.

Skærmdump af tilbuddet om 100 Ecstasy-piller. Sælgeren kalder dem »Warner Bros« efter filmselskabet. Fold sammen
Læs mere

Men narkokøberne skal alligevel indstille sig på, at det ikke er lige så sikkert at bestille 50 gram rygeheroin fra et kryptomarked, som det er at købe en sovepose på dba.dk.

Det er risikabelt at bruge kryptomarkederne, fordi politifolk og efterretningstjenester konstant arbejder på at lukke handlen. Selv om politiet erkender, at de er oppe mod mægtige, skjulte kræfter på det mørke internet, er det i flere tilfælde lykkedes for myndighederne at fange nogle af de folk, som står bag den ulovlige narkohandel.

12. november 2014 kørte en dansk kriminalassistent således til Tyskland, hvor lokale myndigheder faldt over en mistænkelig pakke på vej til en adresse i Københavns Nordvestkvarter. Pakken indeholdt tilsyneladende træningsudstyr, men ved nærmere eftersyn viste den sig at gemme på otte kilo amfetamin. Afsenderen er endnu ikke fundet.

Pakken var sendt via logistikfirmaet DHL, så den danske kriminalassistent erstattede det hvide pulver i pakken med kartoffelmel, iførte sig firmaets uniform og kørte ud til den københavnske adresse i en DHL-vogn. Her afleverede han pakken, og da den 23-årige mand i døren modtog den, blev han anholdt.

Den 23-årige mand og en 26-årig medskyldig blev sigtet for at have modtaget 85 kilo amfetamin og i alt 23 pakker. I Retten på Frederiksberg blev de 19. august i år dog kun dømt for den ene pakke, som politiet opsnappede. Den 23-årige fik ni års fængsel. Den 26-årige blev dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling, fordi han ifølge dommen – som Berlingske har fået aktindsigt i – er »sindssyg«.

Præcis en uge før den danske kriminalassistent kørte til Tyskland, lykkedes det samtidig Europol, FBI og en række andre efterretningstjenester i en samlet politiaktion at lukke 33 kryptomarkeder, som stod for cirka en tredjedel af det samlede salg på markederne, efter måneders efterforskning.

17 personer blev anholdt, og politiet beslaglagde store mængder stoffer, guld og sølv, omkring 6,7 mio. kr. i kontanter og over 1,3 mio. kr. i Bitcoin. I Europols rapport om cyberkriminalitet for 2015 står, at operationen sender »et stærkt signal om, at de her tjenester ikke er uden for myndighedernes rækkevidde«.

Men aktionen havde ikke den store indflydelse på handlen som helhed. For når politiet lukker et marked ned, åbner andre bagmænd typisk et nyt kort tid efter. I et forskningsprojekt fra august 2015 fastslår to forskere fra det amerikanske Carnegie Mellon University, at udbuddet af ulovlige stoffer i internettets baggård aldrig har været større end nu, og det volder myndighederne massive problemer.

Købere og sælgere slører deres identitet med så effektive tekniske værktøjer, at det er svært for politiet at bevise, hvem der har med handlerne at gøre. På det grundlag er politiet ofte nødt til at droppe sigtelser mod narkokøberne fra nettets anonyme afkroge.

Sådan var det også i Carstens tilfælde. Temmelig nervøs inviterede han de to betjente ind i entreen. Mens Carstens kone og et par bekendte sad i dagligstuen, stillede betjentene ham en masse spørgsmål om det suspekte brev. Carsten nægtede al kendskab til brevet, og efter et par minutter havde politimændene ikke mere at spørge ham om. De gik tilbage til deres bil og kørte væk. Havde de ransaget villaen, ville de have fundet udstyr til at teste kvaliteten af LSD, ligesom de ville have fundet en lille pose med det psykedeliske pulver DMT.

Senere fik Carsten et brev fra politiet. I brevet, som Berlingske har set, skriver politiet, at sigtelsen frafalder, fordi de ikke kan bevise, at han har noget med LSD-handlen at gøre.

Carstens bestilling var gået under politiets radar. Da Berlingske besøger ham, viser han, hvordan det gøres: På en helt »ren« computer slører han ved hjælp af to USB-nøgler sin digitale identitet. Det gør han ved både at bruge det anonyme styresystem Tails, Tor-browseren og ved at kryptere al sin kommunikation, så ingen andre end beskedernes modtager kan afkode dem.

Det irriterer Carsten, at han er nødt til at bruge så mange værktøjer for at undgå politiets søgelys. Han tager typisk LSD et par gange om måneden. Nogle gange gør han det alene, andre gange med sine venner. Sommetider med konen.

Siden politiet bankede på, har Carsten været mere forsigtig, når han har bestilt stoffer. Før var han en del af en gruppe, som fik tilsendt gratis LSD af forskellige sælgere for at teste kvaliteten, men det er han stoppet med. Dengang fik han tilsendt breve med op til ti LSD-frimærker hver 14. dag, mens brevene nu kommer sjældnere og altid til andre adresser end hans egen.

Alt tyder på, at politiet i fremtiden får flere problemer med købere som Carsten. Helt almindelige mennesker, der udnytter internettets helt ualmindelige muligheder.

I hvert fald har markedet i løbet af de seneste år vokset sig til en industri. De to forskere fra Carnegie Mellon University anslår, at den ulovlige narkohandel omsætter for op mod 1,2 milliarder kroner om året, og Berlingske har fundet frem til 11 aktive internationale kryptomarkeder, der tilsammen sælger over 80.000 narkoprodukter.

En del af disse produkter bliver også solgt af danske sælgere. Mens det danske politi ikke kender det reelle omfang af den ulovlige internethandel, har Berlingske fundet frem til otte narkohandlere, der opererer fra Danmark. Tilsammen står disse otte sælgere i alt bag mere end 5.500 handler af alt fra morfin til kokain til receptpligtig medicin.

I virkeligheden er antallet af danske sælgere med stor sandsynlighed højere. Mange sælgere oplyser ikke åbent, hvor de sælger fra, og mange skriver således enten bare Europa, Skandinavien eller sågar det fiktive Narnia.

Samtidig foregår store dele af narkohandlen udenfor de etablerede kryptomarkeder, der tager kommission for hver enkelt handel. På samme måde som det ikke er nødvendigt at bruge Den Blå Avis, hvis man vil sælge en cykel, behøver man ikke bruge et kryptomarked, hvis man skal af med et kilo kokain i internettets skygger.

Selv om narkohandlen på nettet er blevet populær, skifter størstedelen af ulovlige stoffer i Danmark stadig hænder i den fysiske verden, forklarer rusmiddelforskeren Jakob Demant.

Han står bag den danske del af Global Drug Survey 2014, som er verdens største uafhængige spørgeskemaundersøgelse af, hvordan stofbrugere benytter sig af narko. I Danmark svarede mere end 1.600 stofbrugere på spørgeskemaet, og af dem havde hver femte købt stoffer på nettet. På verdensplan var danskerne kun overgået af briterne, hvor 22 procent af stofbrugerne havde købt narko på nettet.

Selv om Danmark næsten ligger i toppen af listen, undrer det Jakob Demant, at den internetbaserede narkohandel endnu ikke er blevet mere udbredt.

Han fremhæver, at mange ser nethandlen som en fordel, fordi stofferne ofte er af højere kvalitet, handlen foregår anonymt, og udvalget typisk er bredere end hos en pusher. Europol erkender da også, at der er skræmmende perspektiver i digital narkohandel: I en rapport om cyberkriminalitet for 2015 skriver Europol, at halvdelen af EU-landene oplever, at brugen af Tor og Bitcoin til kriminelle formål vokser.

Ifølge Fruzsina Varga fra Europols kommunikationsafdeling er det en udfordring for politiet, når disse teknologier bliver mere populære. På den måde kan selv folk, der ikke har den store tekniske snilde, nemlig gemme sig effektivt for lovens lange arm.

En af dem, der gemmer sig for politiet, er en dansk sælger, der står bag adskillige handler af ulovlig receptpligtig medicin mod blandt andet depression og angst.

En stor pose cannabis fra en sælger på den hemmelige markedsplads Nucleus. Skærmdump Fold sammen
Læs mere

For ikke at skabe for meget opmærksomhed om sin person går han under dæknavnet »WalterWhite«, den metamfetamin-producerende hovedperson i TV-serien Breaking Bad. Berlingske kender ikke »WalterWhite«s virkelige identitet, men ved at sammenkøre flere tusinde brugeranmeldelser fra en række kryptomarkeder kan vi bekræfte, at »WalterWhite« står bag over 3.000 ulovlige handler.

»WalterWhite« mener ikke, at politiet har tekniske kompetencer til at fange markedspladsernes sælgere. For at gøre det har de har brug for folk som ham. Folk, der kender markederne indefra, skriver han i en krypteret e-mail til Berlingske.

Men det betyder ikke, at han altid føler sig tryg.

»Det er selvfølgelig svært at være aktiv sælger, fordi jeg hele tiden frygter, at nogen er efter mig. Men så er det godt, at jeg sælger beroligende medicin, så jeg har en masse piller at falde i søvn på,« skriver han.

Den frygt kan meget vel være begrundet. For selv om Lisbeth Jessen kalder det naivt at tro, at politiet kan stoppe nettets narkomarked, er kampen ikke tabt på forhånd, forklarer hun.

»Vi har redskaber til at efterforske de her folk. Og der er altid en fysisk pakke, der skal sendes,« lyder det fra vicepolitiinspektøren.

Måske er det ikke kun i den fysiske verden, at politiet har en chance. I hvert fald er myndighederne ikke så magtesløse, som sælgerne udlægger det. Ved hjælp af tekniske værktøjer er det nemlig ikke helt umuligt at afsløre identiteten på de handlende på internettets narkobasarer.

Et af disse værktøjer er at spore Bitcoin-betalinger. De fleste transaktioner på kryptomarkeder foregår via den digitale valuta, og alle Bitcoin-transaktioner er både offentlige og sporbare. Dog kræver det teknisk snilde at spore, hvor en betaling kommer fra. Og såkaldte tumblers kan sløre transaktionerne så effektivt, at brugere bliver så godt som usporlige.

Men ifølge Sarah Meiklejohn, der har forsket i Bitcoin-sporing ved University of London, kan politiet fange en del narkokriminelle ved at forsøge at spore betalingerne.

»Selv om mange tumbler deres Bitcoins nu, er det ikke sikkert, at de gjorde det for to år siden. Alle transaktioner fra dengang ligger offentligt tilgængeligt. Jeg vil mene, at det her er en god og realistisk måde at fange Dark Web-kriminelle,« siger Sarah Meiklejohn.

Selv hvis politiet begynder at spore Bitcoin-betalinger, stopper Carsten dog næppe med at bestille stoffer på nettet. Det er nemlig det eneste sted, hvor kvaliteten af hans LSD er høj nok.

»Hvis du køber det på gaden, kan du være ret sikker på, at sælgeren ikke aner, hvad han sælger, eller hvor stærkt det egentlig er,« siger Carsten.

»Sådan er det ikke på Dark Web. Slet ikke.«