Narko-provokation skal vække unge

Da ecstasy-frygten var på sit højeste, formåede én narkokampagne at sparke døren ind til teenageværelserne og skabe debat. Nu forsøger Psykiatrifonden med en ny, kontroversiel kampagne at gentage den 13 år gamle succes.

Psykiatrifondens kampagne »Styr på stoffer« viser unge, der tager stoffer på forkerte måder. Målsætningen er at få de unge til at tage stilling til stoffer på et oplyst grundlag. Fold sammen
Læs mere

Kritikken fra Dansk Folkepartis sundheds- og forebyggelsesordfører, Liselott Blixt, var ikke til at tage fejl af:

Psykiatrifondens nye narkokampagne med sloganet »vær sikker på, du ved, hvad du laver« lærer de unge at tage stoffer, lød anklagen i blandt andet Aftenshowet på DR.

Fondens direktør, Vibe Klarup Voetmann, lægger da heller ikke skjul på, at kampagnen er kontroversiel. Men det vender vi tilbage til.

Først skruer vi nemlig tiden tilbage til omkring årtusindskiftet, da ecstasy-bølgen for alvor skyllede ind over techno-miljøet og de danske natklubber.

I slutningen af 1990erne var der sket en markant vækst i udbredelsen af feststoffet »E« blandt unge. Medierne bragte flere historier om dødsfald på grund af overdoser, og Sundhedsstyrelsen fandt udviklingen decideret foruroligende. Det samme gjorde organisationen Danish Dee Jay Organization, som tog initiativ til en storstilet kampagne, der skulle få de unge til at holde sig fra ecstasy-pillerne. Metoden var opsigtsvækkende.

»Det eneste, der gør dig happy...«

»Fuck fremtiden – »E« slår alt,« lød en af de slagkraftige overskrifter. Kalkulen hos reklamebureauet Reklametjenesten var, at man næppe når ud til en yngre målgruppe via pjecer på biblioteket. Det var nødvendigt at provokere. I et reklamespot blev TV-seerne hjemme i stuerne således mødt af en ung fyr på et støjfyldt diskotek. Badet i neonlys småråbte han overgearet ind i kameraet:

»Hallo makker! Ecstasy, mand. Det er det svedigste narko, der findes på gaden. Det sparker røv til alt, hvad du har prøvet, mand. Fuck familien, fuck dine venner, fuck hele din fremtid. Who gives a shit? Det eneste, der virker – det eneste, der gør dig happy – det er Ecs-ta-sy!«

Kampagnen blev fulgt op af banner­annoncer med budskaber som »Lørdag er fremtid nok for mig« og »Lægerne ved ikke en skid«. Hver gang med henvisning til kampagnehjemmesiden ecstasy.dk, hvor unge kunne hente information og diskutere brugen af »E«.

»Vi lavede kampagnen ud fra devisen om, at kampagner ikke kan få folk til at stoppe med at tage stoffer, men de kan skabe debat, hvis provokationen er tilstrækkelig stor,« husker Hans Troldahl, som dengang var ansat hos Reklametjenesten, men i dag er konceptchef hos reklamebureauet Market­square.

Kampagnen vakte »usædvanlig stor opmærksomhed« og satte de unges ecstasy-forbrug på dagsordenen, konkluderede en efterfølgende rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen. Hele 83 pct. af målgruppen havde – hjulpet på vej af presseomtale – bemærket budskaberne, hvilket var usædvanlig højt. Næsten halvdelen havde tilmed drøftet dem med deres omgangskreds. Det var dog kun de færreste, som forstod, hvem afsenderen var, og kampagnen formåede ikke i tilstrækkelig grad at videreformidle relevant information om bivirkningerne ved ecstasy, konkluderede rapporten. Til gengæld var målgruppen ikke i tvivl: Budskabet var anti-E.

Se videoen fra ecstasy-kampagnen (artiklen fortsætter nedenfor)

Farligt eksperiment

Og så er vi tilbage ved Psykiatrifondens aktuelle kampagne, »Styr på Stofferne«. Med samme ikke-fordømmende tilgang som E-kampagnen 13 år tidligere viser TV-spot og bannerreklamer nu unge mennesker, som eksperimenterer med stoffer. De ved bare ikke, hvordan de skal gøre.

Én forsøger at sniffe pot med et stykke rullet jointpapir, og en anden prøver at tage kokain med et sugerør – i munden. Punchlinen er: »Vær sikker på at du ved, hvad du laver«. Underforstået: Hvis du absolut skal tage stoffer, så gør det på den rigtige måde.

Psykiatrifondens direktør, Vibe Klarup Voetmann, medgiver, at der er en risiko for, at nogle unge kan blive inspireret til at tage stoffer:

»Vi ved godt, at vi udfordrer nogle,« siger hun. Men når man rådgiver unge, er det afgørende, at man ikke er fordømmende, understreger hun. Og selv om antallet af 16-24-årige, der har prøvet hårde stoffer, er halveret på to år, som Berlingske skrev i lørdags, er der stadig behov for at nå ud til de grupper, der prøver grænser af:

»Vi tager det alvorligt, at disse unge allerede er i gang med at eksperimentere med stoffer. Det er det miljø, vi kommunikerer ind i. Vi løfter ikke pegefingre, men siger »okay, I tager stoffer, lad os tale om virkningerne,« siger Vibe Klarup Voetmann.

Kampagnen er et frisk pust, selv om budskabet godt kunne være klarere, mener Frederik Preisler, administrerende direktør i reklamebureauet Mensch.

»Man forholder sig til en realitet, hvor stoffer er en del af de unges liv. Det er nærmest forfriskende,« siger han.

Det store spørgsmål er dog, om kampagnen virker?

»Det kan man ikke sige endnu, men den har en større chance for at virke end så meget andet, fordi den ikke bliver afvist af de unge. Den er lavet på en måde, som de unge accepterer. Det er kampagnens chance. At den kan vække debat i målgruppen. Og nej, jeg tror ikke, at de unge opfatter det sådan, at Psykiatrifonden opfordrer til at tage stoffer,« mener Frederik Preisler.

Læs de to tidligere kapitler om unge om stoffer: