Næstformand for Etisk Råd: Klinik bør kontakte mor til forbyttet barn

Fertilitetsklinikken, som ved en fejl gjorde en kvinde gravid med en andens kvindes æg, bør hjælpe med at formidle kontakt til den biologiske mor, mener næstformanden i Det Etiske Råd.

Marcus Vestergaard Pedersen er her fotograferet i sin fars have i Hvidsten. En fertilitetsklinik forbyttede to kvinders befrugtede æg, og fejlen betyder, at han ikke er biologisk i familie med de forældre, han er opvokset hos. Nu forsøger han at finde sin biologiske mor. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

En dansk fertilitetsklinik gav ved en fejl en dansk kvinde et befrugtet æg fra en iransk kvinde, og ni måneder senere fødte den danske kvinde sønnen Marcus.

Nu vil 19-årige Marcus Vestergaard Pedersen gerne finde sin biologiske mor, og det bør klinikken hjælpe ham med, mener næstformanden i Det Etiske Råd, Gorm Greisen.

Sagen har rejst en række etiske dilemmaer, men for Gorm Greisen er det især væsentligt, at den iranske kvinde med al sandsynlighed ikke selv har fået et barn med hjælp fra klinikken. Det udelukker, at der er sket en forbytning af de to kvinders æg, og der er derfor ikke andet barn at tage hensyn til.

»For mig er det helt afgørende, at den iranske kvinde ikke har fået et barn, der måske lever trygt og godt i lykkelig uvidenhed, og som man kunne komme til at forstyrre,« siger næstformanden.

Hvis fertilitetsklinikken kontakter den iranske kvinde og lader det være op til hende at beslutte, om hun vil have kontakt til sin biologiske søn, vil klinikken ikke bryde deres tavshedspligt, mener Gorm Greisen.

»Det er selvfølgelig ikke gratis, for hun skal også leve med et samvittighedsproblem, hvis hun vælger ikke at kontakte sin biologiske søn. Men der er da en mulighed for, at hun bliver glad for at få at vide, at hun har et biologisk barn, for hun har selv været i fertilitetsbehandling, og man må derfor gå ud fra, at hun føler en form for solidaritet med den anden familie, som også har været i behandling,« siger han.

Han påpeger, at situationen er forskellig fra en planlagt donation, da den iranske kvinde ikke kan have aftalt med fertilitetsklinikken, at behandlingen skulle foregå anonymt.

»Derudover vægter det højt, at der er et ungt menneske, der har et stærkt ønske om at komme til at kende sit biologiske ophav. Det kan være svært ikke at kende sin biologiske familie, og særligt i den her situation, fordi Marcus ser så anderledes ud end de forældre, han er vokset op hos,« siger Gorm Greisen.