Næsten hver femte dansker kalder sig ateist

På verdensplan ligger ateisme som den tredjestørste livsanskuelse efter kristendom og islam, og tilsyneladende breder tendensen sig også til Danmark. I ny undersøgelse svarer hver femte dansker ja til at være ateist.

18 procent af danskerne bekender sig ikke til nogen religion, men kalder sig ateister. Billedet viser statuen St. Ansgarius foran den katolske domkirke i København, Sankt Ansgars Kirke. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

I en ny undersøgelse, som TNS Gallup har foretaget for Berlingske, svarer næsten hver femte dansker, at han eller hun er ateist.

Det tal overrasker religionssociolog Ina Rosen, der er ekspert i moderne tro og religion. Hun finder det interessant, at tallet pludselig er så højt sammenlignet med andre undersøgelser på området, som ellers har ligget på to til fire procent. Det er dog ikke noget nyt, at de klassiske religioner er trængte.

»Vi ved, at religionen som en samlet pakke er umoderne og har en formaliseret karakter, der ikke passer til moderne mennesker, og derfor vælger nogle den fra. De fleste har brug for noget, der forpligter lidt mindre,« siger hun. Der er imidlertid generelt stor interesse for de eksistentielle og filosofiske spørgsmål - de fleste søger stadig en mening med tilværelsen og har en tro på noget større.

»Tro kan både være en følelse af en individuel relation til gud eller Jesus eller noget andet, og man kan have en følelse af, at der må være noget større i tilværelsen. Men i dag skelner man mellem tro og religion, og troen kan sagtens fungere uden en klassisk religiøs kontekst. Det kan bare være en overbevisning, og du behøver ikke engang at gå et bestemt sted hen. Med kirken kommer der et helt apparat af ting, som mange føler, de ikke kan købe 100 procent. Man vil hellere sætte sin egen pakke sammen, eller dyrke troen uden nogen rammer. Det spirituelle kan folk også finde ved at lære at meditere og så komme i kirken til jul. Man tager det, der giver mening for en,« siger hun.

Religion er umoderne

Men for nogle er både religion og tro umoderne. Faktisk er ateisme på verdensplan den tredjestørste »religion« ifølge en undersøgelse fra Forum on Religion & Public Life fra sidste år. Ifølge Pew Forum drejer det sig om 1,1 milliarder mennesker, dvs. 16 pct. af klodens befolkning, hvilket er omtrent lige så mange som antallet af mennesker, der bekender sig til katolicismen. Og den tendens har måske også bredt sig til Danmark.

Denne sommer fik Ateistisk Selskab gennemført et ønske om religionsneutrale områder, hvor ateistiske københavnere kan blive begravede uden religiøse symboler og ritualer. I fremtiden kan de blive stedt til hvile på Bispebjerg Kirkegård i Nordvest eller på Vestre Kirkegård i Sydhavnen i København uden jødestjerne, kors eller halvmåner.

»Vi ser jo, at der er tomme pladser i kirken, fordi det, der foregår, ikke rigtig har nogen direkte relevans for moderne menneskers liv, så hvorfor skulle man gå derhen? De eksistentielle spørgsmål fylder stadig meget hos folk i dag, men ikke i en kontekst, hvor man har en normativ fortælling om, hvordan verden er konstrueret på en særlig måde ud fra nogle særlige normer,« siger Ina Rosen.

Det samme gælder fællesskabsdyrkelsen, som kirken også har stået for. For det første er vi ikke interesserede i at høre til store fællesskaber, og den fællesskabstrang vi har, kan udleves mange andre steder.

»Det er kun et fællesskabstilbud blandt mange andre, og hele tanken om at man skal kunne fylde kirker med folk der kommer hver uge til gudstjeneste, den passer ikke rigtig til vores moderne liv. Det er svært at få folk til at gå derhen, fordi det peger ikke tilbage til det liv, man har,« siger hun.

Og hvad kan folkekirken så stille op overfor det?

»Det er en svær udfordring. Men en folkekirke skal rumme mange former og forskellige positioner, så alle har mulighed for at se sig selv i den. Derfor må de ud og finde ud af, hvad folk har brug for. De skal forstå deres målgruppe og vide, hvad det er for nogle tilbud, der vil have resonans,« siger hun, men understreger: »Folk har jo heller ikke lagt den bag sig. Vi har en helt uhørt høj organisationsgrad i folkekirken i forhold til, at der ikke er tvang, så kirken giver jo stadig mening, bare ikke sådan, at man gider komme der hver søndag. Det bør kirken fæstne sig ved.«