Næsten 4000 har søgt asyl i Danmark i år

Læs mere
Fold sammen

København. Efter at det ugentlige antal af asylansøgere i en periode har ligget under 100, viser reviderede tal igen flere end 100 asylansøgninger pr. uge.

For tre uger siden søgte 125 asyl og for to uger siden var det 114 på en uge, viser de opdaterede tal. Tallene for sidste uge vidner om 68 asylansøgninger, men det har også været tilfældet ved de første opgørelser for ugerne forinden.

Det er færre asylansøgninger end på samme tidspunkt sidste år.

- Jeg vil sige, at lige nu og her er tingene under kontrol, sagde Lars Løkke Rasmussen i sidste uge.

Med de foreløbigt 68 registrerede asylansøgere fra sidste uge når det samlede antal ansøgninger i år op på 3937.

/ritzau/