Når virkeligheden altid får ret

Det er mange år siden, danske soldater kun lærte at skyde på en skydebane. Nu ændrer soldaternes uddannelse sig konstant i takt med den verden, de skal stå over for. Ellers dør man.

En deling soldater, der er på vej til Irak, blev i går udsat for stress og frustrationer, da de i øvelsesbyen ved Oksbøl blev »beskudt«, mens de befandt sig mellem civile. Foto: Palle Hedemann Fold sammen
Læs mere

Soldaten ser rådvild ud, da en fattigt klædt kvinde nærmer sig og beder om hjælp med indtrængende stemme. »Gå væk«, råber soldaten, og tager ladegreb på sin riffel. Men hun kommer nærmere og nærmere, han sigter på hende og ser ud som om han vil gøre alvor af truslen. Så vender hun sig om og går væk.

Den iscenesatte konfrontation foregår i Brikby, i øvelsesterrænet ved den militære øvelsesplads ved Oksbøl nord for Esbjerg. Her er næsten 1.000 soldater i gang med den afsluttende træning, inden de skal af sted til Afghanistan, Kosovo og Irak. Det er her en ung soldat døde, da han onsdag under skarpskydning blev dræbt af et skud fra en af sine kammeraters våben. En anden blev såret.

I Brikby øver en af de delinger, der skal til Irak, en vanskelig disciplin. Soldaterne er på patrulje, da de bliver beskudt i byen, midt blandt civile, der som i Irak går rundt mellem soldaterne og ikke er til at skelne fra dem, der skyder. Soldaterne sidder fast; de kan ikke bare skyde på alt, hvad der rører sig og skal lære at tackle frustrationen, der opstår, når en civil trænger sig på og står mellem soldaten og den fjende, der skyder på ham.

Øvelsen er så realistisk, som den kan blive, når opgaven gælder Irak. Dem der skal til Kosovo, skal især træne »riot control«, altså at kontrollere ophidsede folkemængder med knipler og skjolde som politifolk gør.

»Train as you fight«, altså træn som du skal kæmpe, lyder mantraet i Oksbøl.

Dagens frivillige og professionelle soldater får derfor en ganske anderledes uddannelse end de værnepligtige, som blev uddannet til at møde Den Røde Hær. Deres uddannelse justeres konstant i takt med, at truslerne ude i virkeligheden ændrer sig.

»Da jeg kom til Irak som kompagnichef, var vi trænet i, hvordan vi skulle kigge efter vejsidebomber. Men i løbet af min tjeneste dernede udviklede irakerne mere koordinerede angreb. Vejsidebomber blev kombineret med et opfølgende angreb,« forklarer kaptajn Kenneth Nielsen, der i disse dage er ved at efteruddanne den kaptajn, der skal til Irak som kompagnichef på hold 9.

Stabschefen i 2. Brigade, der har ansvaret for at uddanne de danske soldater, oberstløjtnant P.K. Nielsen, forudser, at træning med våben, som skyder med laserstråler eller splatterkugler vil blive endnu mere anvendt end de allerede er. Erfaringerne er ganske skræmmende. Det viser sig, at en fjerdedel af dem, der bliver ramt under træning med splatterkugler, bliver ramt af deres egne.

Soldaterne skal også se videooptagelser af deres træning for at minimere antallet af fejltagelser.

Men træning med ufarlige våben er ikke nok. Der skal, siger oberstløjtnanten, også skarp træning til.