»Når vi først sidder ude på vandet, er alt sliddet glemt«

Det dejlige påskevejr lokkede mange mennesker ud i solen skærtorsdag. På havnen ved Svanemøllen myldrede det med glade folk.

Cecilia og Mads Mikkel nyder deres frokost ved Svanemøllehavnenefter at have slebet og pudset deres båd hele dagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bøje Nielsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sol, smil og bare arme. Der er ikke mange fingre at sætte på vejret denne skærtorsdag. Selvom biltermometeret ”kun” viser 17 grader, føles det varmere. Den bagende sol har dagen igennem lokket mange vinterblege arme frem, og de svage briser er ikke nok til at få gåsehuden frem.

Det dejlige påskevejr er også blevet nydt på havnen ved Svanemøllen. 

 - Vejret er ellers altid en stressfaktor på denne tid af året, når bådene skal gøres klar til at komme i vandet, fortæller Jeppe, der sammen med sin kone og datter nørkler med det fælles familieprojekt, båden Hlin.

Billedserie: Påskesol over Svanemøllehavnen

Og familien er langt fra de eneste, der har valgt at bruge skærtorsdag på havnen. Det myldrer med bådentusiaster, som er ved at klargøre de sidste både, så de også kan komme i vandet. Og havnen er også et yndet sted bare at gå en tur for at kigge på vandet, på bådene og nyde det gode vejr.

Datteren, 10-årige Marie, nyder også at være på havnen. 

 - Nej, det er da overhovedet ikke kedeligt, siger hun glad. Med måsen i vejret, hele overkroppen hængende ud over broen og hænderne i vandet er hun i fuld gang med at prøve at fange dagens aftensmad med sit fiskenet. Dog uden held indtil videre.

Som et lille kolonihavefællesskab

På havnen går mange rundt, både de helt små børn, de gamle ældre og alt derimellem. Der er både dem, som er på gåtur for at kigge på de mange både, og dem så arbejder for at få bådene klar.

Når det arbejdende folk holder pause fra maling, pudsning og vask snakkes der på kryds og tværs af både, generationer og sociale lag. Sniksnakket om lidt af hvert, stort og småt. Men mest om både.   

 - På mange måder minder det om en kolonihaveforening. Der er et fællesskab her, især os med træbåde kender hinanden,” fortæller bådejer Thorbjørn, der er ved at gøre Ursa klar til en sommer i vandet.

Billedserie: Påskesol over Svanemøllehavnen

Selvom postnummeret hedder 2100 er der ingen Fritz og Poul, snobberne kendt fra satiregruppen Rytteriet, at spotte. Ingen champagne. Ingen poloshirts i fesne farver.

Det er arbejdstøj, skuren og skrubben for at få det hele klart, så bådene kan komme i vandet. For som en på havnen siger;

 - Nu kan vi ikke vente mere. Og når vi først sidder ude på vandet, er alt sliddet glemt. I hvert fald lige indtil båden skal op igen til efteråret.