Når velstillede forældre svigter

Psykisk omsorgssvigt i ressourcestærke familier kan være svært at opdage. Forældre i de højere samfundslag er ikke i kontakt med systemet og vil helst undgå det.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Huset har en flot facade. Indvendigt bor veluddannede, velstillede forældre med børn, der udadtil har det godt, men som bag facaden oplever psykisk omsorgssvigt. Et svigt, der kan være vanskeligt at opfange for de sociale myndigheder, fordi de ressource­stærke forældre ved, hvordan de skal svare igen.

Sådan lød konklusionen fra 23-årige Daniel i søndagens udgave af Berlingske, der selv har oplevet en sådan opvækst. En konklusion eksperterne giver ham ret i.

Niels Peter Rygaard er psykolog og har i mange år beskæftiget sig med omsorgssvigtede børn. Han mener, at vores sociale system er gearet til de svage.

»Skolen og forvaltningen konfronterer sjældent overklassen med deres omsorgssvigt. Vi har et hierarkisk samfund, hvor magten betyder noget. Hvis forældre i overklassen eller den højere middelklasse oplever problemer med deres børn, vil de heller aldrig selv kontakte systemet. I de velstillede områder har man en forestilling om den perfekte familie, som er svær at bryde. Der ligger et meget stort prestigetab, hvis den bliver brudt.«

Niels Peter Rygaard har tidligere holdt kurser for kommuner om forebyggelse af seksuelle overgreb. Der var stor forskel på reaktionen afhængigt af indkomstniveauet i kommunen.

»Når jeg var ude i rabarberkvarterne, havde lederne ingen problemer med at tale om børnenes vanskeligheder, og de havde endda et meget åbent sprog omkring det. I de rigere kvarterer nægtede de simpelthen at deltage i en overgrebsordning. Der var det et tabu,« siger Niels Peter Rygaard.

Forudfattede meninger

Vi tror, at penge hænger sammen med ordentlighed, omsorg og kærlighed. Den forestilling skal vi give slip på, lyder det fra børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen. Han ser Daniels historie som en huskeseddel til det offentlige system.

»Det bygger på nogle forudfattede meninger om, at de velstående lag består af folk, der har styr på det. Vi svigter ofte de børn, fordi vi tror på forældrene. Vi er så vant til historier som Tøndersagen, at vi tror, at anstændigheden hører hjemme i de lag, der har det socialt godt. Den fraværende far og egoismen er i den grad udbredt i de højere klasser. Konsekvensen er, at børnene forbliver usete og bærer den smerte resten af livet.«

Socialt dårlige kår afslører, hvor dårligt et barn har det. Socialt gode kår kan skjule det.

»Velstand fungerer som en slags buffer, hvor man søger privat hjælp eller indskriver barnet på en kostskole. Forældrene sidder på en magt, hvor de kan tale igen til systemet. Derfor er det svært for en lærer eller en pædagog at indberette dem. De tør ikke fastholde deres forståelse af barnet. Der er et skævt magtforhold fra starten,« siger Per Schultz Jørgensen.

Den mest udbredte form for omsorgssvigt er psykisk og begynder altid med, at børnene er for meget alene. I de højere samfundslag hænger det ofte sammen med forældrenes engagement i deres karriere, vurderer Lars Rasborg, specialist i børnepsykologi.

»De er selvoptagede og tænker ikke på, hvordan barnet har det. Når de er selvoptagede, har det en grund. Den er meget ofte, at de selv har manglet følelsesmæssig omsorg. Men sådan oplever de det ikke nødvendigvis selv. Det er det samme hos lavstatus-forældre, der overlader deres børn for meget til sig selv,« siger han.

Resultatet af et liv med psykisk omsorgssvigt er typisk, at børn kommer til at opleve voksne som modstandere.

»De vil se voksne som nogen, der er vendt imod dem. Enten kæmper man mod dem, eller også overtilpasser man sig dem. På sigt vil det betyde, at barnet får svært ved at indgå normalt i andre relationer senere i livet,« siger Lars Rasborg.