Når velfærdsstaten slår revner i november

Dunkelhed og kulde, stærke karakterer og ofre, der snublede i velfærdsstaten - det er hovedelementer i »Broen«, siger instruktør Rumle Hammerich

Rumle Hammerich: Krimier er lokomotiver, der kører afsted med det interessante – personerne.
Læs mere
Fold sammen

Selv om der i starten blev leget lidt med de dansk-svenske fordomme, så er udgangspunktet for krimiserien »Broen« især, hvor ens vi er - og det har også været en del af spillereglerne for optagelserne.

»Det hele er en stor metropol - forbundet med den symbolske bro. Vi har ikke filmet bygninger i København og Malmø fra før 1945, selv om der er mange flotte af dem begge steder. Men vi filmer kun ideen om Folkehjemmet og velfærdsstaten - og den må gerne begynde at slå revner. For hele tematikken i »Broen« er jo velfærdsstaten, der begynder at krakelere, hvor dem, der er ekskluderet og falder af i svinget ender som enten forbrydere eller ofre,« fortæller instruktør Rumle Hammerich, der ligesom sidste sæson har været episode-instruktør på flere episoder - bl.a. afslutningen.

»Det var nærmest rørende at få lov at slutte det hele af. Det har jo været en lang rejse for nogle på holdet, som har været med i otte år og 38 afsnit, og jeg synes, det bliver holdt godt i luften i sidste sæson,« siger Rumle Hammerich. Han fremhæver især seriens stærke kvindelige karakter, Saga Norén, spillet af Sofia Helin, og giver filminstruktør Charlotte Sieling en del af æren for fra seriens start at satse på så usædvanlig en hovedperson.

»Danske TV-serier har jo haft succes med stærke kvindelige hovedkarakterer, der slås med at være mennesker i for eksempel »Forbrydelsen« og »Borgen«. Men det er sjovt at arbejde med Saga - folk kan godt identificere sig med hende, og samtidig er hun så meget over the top, at det er interessant at se, hvordan hun klarer sig i forskellige situationer - sex for eksempel,« nævner Rumle Hammerich.

Saga Norén er blot en af de mange specielle karakterer, der befolker »Broen«, og for at holde linjen gennem alle sæsonerne er der flere rettesnore for serien.

»Det er altid november i »Broen«, fordi det er koldt og mørkt og opleves som den tristeste måned. Det er den eksistentielle stemning, der sætter personenerne under yderligere pres - som Nordic Noir,« siger Rumle Hammerich om genren. Han mener, at der er god grund til, at vi i Skandinavien har haft succes med Noir-genren.

»Det er jo koldt og vådt en stor del af året, hvor man går rundt i en eller anden form for tåget tristesse - samtidig med at vi jo ingen nød lider, så der er bedre plads til eksistentielle spørgsmål om, hvem vi er og hvorfor - som der jo er i Nordic Noir.«

DR har dog erklæret, at man vil gå nye veje, og skulle »Broen« bliver genrens svanesang, er der ingen grund til at begræde det, mener instruktøren, der kun ser stilen som levedygtig, hvis den hele tiden bliver fornyet.

»Der har jo været en kæmpebølge af bøger og TV-serier, men mange af dem har manglet de exceptionelle personer - det er ikke nok med mord og kulde. Krimierne er lokomotiver, der kører afsted med de her personer, og det er egentlig dem, vi er sammen med som publikum,« siger Rumle Hammerich.