Når unge bliver ekstreme

Alene i de seneste måneder har kommunen modtaget 28 henvendelser om bekymring over en ung persons radikalisering.

Foto: Søren Bidstrup. I årets første måneder har kommunen modtaget 28 henvendelser fra forældre, socialarbejdere, politifolk og gadeplansmedarbejdere om bekymring over en ung persons radikalisering.
Læs mere
Fold sammen

Ekstremismens skygge ligger fortsat over København. I årets første måneder har kommunen modtaget 28 henvendelser fra forældre, socialarbejdere, politifolk og gadeplansmedarbejdere om bekymring over en ung persons radikalisering.

Langt størstedelen af henvendelserne drejer sig om unge mænd, som pludselig fatter interesse for ekstremistisk ideologi og begynder at socialisere med radikale grupperinger.

Indberetningerne handler overvejende om ekstreme islamistiske grupperinger som den ikke-voldelige Hizb ut-Tahrir, men ifølge Københavns Kommune bliver også mere voldsparate organisationer som Milatu Ibrahim og Kaldet til Islam nævnt.

Hovedstadens særlige enhed til antiradikaliseringsindsatsen modtog sidste år i alt 60 henvendelser, hvilket er markant flere end tidligere år. Med 28 henvendelser i årets første måneder tegner 2015 til at blive et nyt rekordår.

Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester ser to primære årsager til stigningen:

»Vi har både gjort meget ud af at uddanne frontpersonale og gadearbejdere til at spotte bekymrende adfærd og indberette til VINK (kommunens radikaliseringsinitiativ, red.). Men tallene dækker desværre nok også over, at flere unge er i risiko for at ende i radikaliserede miljøer,« siger Anna Mee Allerslev (R), som ikke vil ind på, hvilke konkrete boligområder i København der er hårdest ramt.

Overlap til bandemiljøet

Borgmesteren peger dog på en ny tendens, hvor der tilsyneladende er et større overlap mellem nuværende og tidligere bandemedlemmer og de ekstreme grupper.

»Det er et diffust og kompliceret trusselsbillede, vi står overfor i dag. Det har ændret sig, og som kommune skal vi gøre alt for, at de unge får job i stedet for at blive tiltrukket af bander. Det er den vigtigste indsats. Og når vi kan se, at det er gået galt, skal vi sætte ind med alle vores redskaber,« siger Anna Mee Allerslev.

Kommunen har nedsat en ekspertgruppe, som torsdag mødes i København for at diskutere emnet. Med Magnus Ranstorp i spidsen skal gruppen efter planen komme med anbefalinger til, hvordan København håndterer situationen. Også den svenske terrorforsker bider mærke i de 28 indberetninger i 2015.

»Det er signifikant. Det afspejler, at der har været meget fokus på radikalisering. Udfordringen er hverken at under- eller overreagere,« siger Magnus Ranstorp og tilføjer:

»På den ene side så vi begravelsen af Omar, hvor 600 deltog. Mange af deltagerne var udefra, og mange var Omars venner. Men der var en antidemokratisk, antiautoritativ stemning. På den anden side skal vi også holde os for øje, at radikalisering i nogle miljøer er en trend, hvor folk siger ting, for eksempel at de synes, Osama bin Laden er en helt eller lignende. I disse tilfælde kan det dække over en trend snarere end at være et udtryk for reel radikalisering.«