Når tusinder af børn kommer unødvendigt på hospitalet, har det en kæmpe konsekvens

Ny undersøgelse fra Region Hovedstaden viser, at tusinder af børn havner på hospitalet uden grund og med banale symptomer. Forældrene er ikke længere i stand til at vurdere deres egne børn, siger eksperter.

Viggo Frederik Olsen på ti uger sammen med sundhedsplejerske Lisbet Franklin. I Køge er sundhedsplejerskerne blevet uddannet i en ny systematisk metode til at opspore dårlig trivsel hos småbørn; Alarm Distress Baby Scale. Babyerne får en score, alt efter hvordan de reagerer på sundhedsplejersken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Mange forældre er i dag ikke i stand til at vurdere selv banale symptomer på sygdom hos deres børn og slet ikke, om de er så syge, at de har brug for behandling eller ej. Det siger en række eksperter i sundhedssektoren i kølvandet på en ny rapport fra Region Hovedstaden, som viser, at små 9000 børn mellem nul og fire år på et år unødigt har været i kontakt med Region Hovedstadens hospitaler fire gange eller flere.

»Mange forældre vælger at bruge hospitalerne, når de har et barn med feber, fordi de er usikre på, om deres barn er alvorligt syg. Det er en generation af forældre, der er mere usikre og ofte googler sig frem til, hvad man skal gøre, når barnet har feber. De har ikke nogen mavefornemmelse af, hvordan barnet har det, og hvordan et normalt barn reagerer i forhold til et meget sygt barn,« siger Susanne Rank Lücke, formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker under Dansk Sygeplejeråd.

Tallene i rapporten fra Region Hovedstaden stammer fra 2013, men den uheldige udvikling er tilsyneladende fortsat. På Hvidovre Hospitals børneafdelingen har man de seneste tre-fire år oplevet en stigning på 20-30 procent i antallet af børn, der unødigt er kommet på hospitalet. Det er børn med eksempelvis forkølelse, feber eller en maveinfektion. Problemer, som normalt kan håndteres af forældrene selv.

Susanne Rank Lücke peger på, at moderne forældre ikke har de samme erfaringer med børn eller et netværk omkring sig, som har eller har haft erfaringer med egne børn. Bedsteforældrene bor ikke længere i nærheden eller har travlt med deres eget liv og arbejde.

»Dertil kommer, at forældre i dag ofte ikke haft job som barnepige, da de var yngre, og man har heller ikke søskende med børn i nærheden. Det betyder, at de ikke har noget at sammenligne med,« siger Susanne Rank Lücke.

Ifølge rapporten fra Region Hovedstaden er det oftest yngre, lavtuddannede forældre, der kommer på hospitalet med deres børn, selv om der reelt ikke er behov. Og kommunerne på Københavns Vestegn er stærkt overrepræsenteret.

Samtidig er der en stærk sammenhæng, der viser, at forældre, som selv har været »overforbrugere« af sundhedsvæsenet giver det videre til deres børn. Og det kan ifølge analysen ikke tilskrives kroniske sygdomme eller andet, som går i arv. De mange unødige henvendelser fra forældre koster Region Hovedstaden mindst en halv milliard kroner om året.

»Det tyder mere på, at der er tale om et adfærdsmønster med mange akutte kontakter uden, at det kan tilskrives en ophobning af sygdom i socialt dårligt stillede familier,« hedder det i rapporten.

Ledende overlæge på Hvidovre Hospital Klaus Børch siger til Kristeligt Dagblad:

»Vi ser en tendens til, at forældrene bruger deres netværk mindre og har en øget forventning om, at tager man på hospitalet, så går barnets sygdom væk.«

Overlægen beskriver de unødvendige henvendelser fra bekymrede forældre som en stor belastning for børneafdelingen på Hvidovre Hospital.

»Det største problem er, at en stor gruppe børn med småsygdomme kommer til at skygge for de svært syge børn,« siger overlægen.

Rapporten fra Region Hovedstaden omfatter 355.525 børn under 18 år, som i 2013 var i kontakt med sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden.

De samlede omkostninger til deres sundhedsforbrug var på 2,3 milliarder kroner og omfattede 57.000 indlæggelser, 294.000 ambulante besøg og 1,2 millioner, som var fysiske i kontakt med praksissektoren. De dyreste to procent af børnene modtog ydelser svarende til 46 procent af de samlede udgifter.

Karin Zimmer, som er formand for Praktiserende Lægers Organisation i Hovedstaden, genkender tendensen, men siger, at den har stået på over et par årtier.

»Der er flere børn, der banker på døren med deres bekymrede forældre. Det at få et febersygt barn, som heldigvis for det meste er ret banalt, er ikke accepteret på samme måde som tidligere og forældrene har ofte svært ved at skelne mellem, hvad der er alvorligt og mindre alvorligt. De har ikke det samme netværk, som kan støtte op med rådgivning og aflastning,« siger Karin Zimmer.

Hun peger blandt andet på, at der ofte er en forventning om, at der må kunne gøres noget ved barnets sygdom ret hurtigt, og at der generelt er en øget bekymring for alvorlig sygdom blandt patienterne.

»Det, at være hjemme med et febersygt barn i en uge, har en kæmpe påvirkning af familiens organisering og dagligdag, hvem skal tage barnets første sygedag og så videre. Nogle forhold, som vi som praktiserende læger ikke gøre så meget ved,« siger Karin Zimmer.