Godmorgen! Kina øjner »historisk beslutning« under Trump-besøg. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Tophistorier 

  1. DI-topchef advarer politikerne mod at begå en stor ai-synd mod Danmark.

  2. På demokratiets topmøde i København blæste Anders Fogh til kamp for en ny alliance, der tilsyneladende bliver mindre år for år.

  3. Presset på Keir Starmer vokser – Storbritannien er blevet helt umuligt at regere, skriver udenrigskorrespondent Poul Høi i en analyse.

  4. Markant forslag: Politiagenter skal sættes ind mod pushere, der sælger opioider til unge.

  5. Prisboom på københavnske lejligheder bremser ned: »Der er simpelthen grænser«.

Dagens vigtige: Xi Jinpings drøm

Donald Trump taler med pressen forud for sin rejse til Kina.
Donald Trump taler med pressen forud for sin rejse til Kina. Foto: Kent Nishimura/AFP/Ritzau Scanpix

Når Donald Trump onsdag sætter kursen mod Kina for at mødes med Xi Jinping, kommer de to præsidenter til at tale om temaer som told og krig i Mellemøsten.

For den kinesiske præsident har et andet emne dog enorm betydning, og under besøget vil Xi Jinping derfor forsøge at få Trump til at »træffe en historisk beslutning«.

»Han vil have en indrømmelse fra præsidenten,« som Berlingskes Asien-korrespondent, Alexander Sjöberg, skriver i en stor optakt til besøget.

Indrømmelsen handler om den kinesiske drøm om en »genforening« med Taiwan.

Øen er en »uadskillelig« del af Kina, mener Kinas Kommunistiske Parti, men USA har hidtil stået i vejen.

Det skyldes blandt andet Taiwans strategiske position i opgøret om Stillehavet.

30 procent af verdens skibstransport foregår omkring øen, og USA og verden er dybt afhængige af øens produktion af mikrochip.

»Men,« skriver Alexander Sjöberg, »USA er forandret, måske for altid. Nu ser Xi sit snit til at sætte ind«.

Som William Yang, Nordøstasien-ekspert hos tænketanken International Crisis Group, siger til Berlingske, vil Xi Jinping helt konkret have USA til at erklære sin »modstand« mod Taiwans uafhængighed:

»Med USA i kamp for at afslutte konflikten med Iran vil Xi også prøve på at udnytte Trumps ønske om at undgå en direkte konflikt med Kina og presse præsidenten.«

Ifølge Alexander Sjöberg er det ikke så lidt på spil:

»Et opgør om øen kan udvikle sig til global katastrofe, måske Tredje Verdenskrig,« skriver han.

Besøget, der finder sted fra 13. til 15. maj, er det første fra en amerikansk præsident i næsten et årti.

Dagens Pilestræde

Har Troels Lund Poulsen reelt en mulighed for at få dannet en regering, eller er han blot en pauseklovn?

Allerede nu er der i hvert fald snak om, hvor ansvaret skal placeres, hvis det ikke lykkes.

Der er med andre ord et klassisk politisk »abespil« i gang.

I dagens Pilestræde diskuteres det, om Lars Løkke skiftet hest – fra den røde til den blå? Eller er Troels Lund bare en brik i en udspekuleret slagplan?

Dagens gæster er Bent Winther, Berlingskes politiske kommentator, og Chris Kjær Jessen, Berlingskes politiske redaktør.

Lyt med her.

Pilestræde

Har Troels Lund Poulsen reelt en mulighed for at få dannet en regering, eller er han blot en pauseklovn? Allerede nu er der i hvert fald snak om, hvor ansvaret skal placeres, hvis det ikke lykkes. Der er med andre ord et klassisk politisk »abespil« i gang. Så hvor efterlader det regeringsforhandlingerne? Gæster: Bent Winther, Berlingskes politiske kommentator og Chris Kjær Jessen, Berlingskes politiske redaktør Vært: Jacob Rosenkrands

Fik du læst?

God dag!