»Når man siger, man kommer fra Rungsted, får folk straks et andet blik i øjnene«

Er alle rige i Rungsted Kyst? Er sejlerne i Rungsted Havn snobbede? Tag med til de store formuers og de helt almindelige menneskers fortøjningsplads.

Der er forskel på de promenerende og på sejlerfolket, siger man i Rungsted Havn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

For enden af Bådebro 7 står en mand i blå sejler-T-shirt med en gul vandslange og spuler edderkoppespind af hækken på en lystyacht. Solen får havet til at glimte, mens motorlyden fra speedbådene summer i baggrunden. Det passer med alt, hvad en udefrakommende har hørt om Rungsted Havn: At det her gælder om at have den største båd og om at holde den så skinnende, at de promenerende gæster på marinaen sender anerkendende blikke og nik. At det her på havnen ved det glitrende Øresund gælder om at blive lagt mærke til.

Eller som den kvindelige revisor i den tre millioner dyre motorbåd ved siden af Berlingskes lånebåd udtrykker det: »Man skal nok være lidt ekshibitionist for at være sejler. Man skal i hvert fald kunne lide at blive set.«

Men alt det går 68-årige Henri Eisenhardt, der har travlt med vandslangen i hånden, nu ikke så meget op i det. Han er ikke engang her fra 2960 Rungsted Kyst, men oprindeligt fra Frederikshavn. Og båden, han renskurer, er blot en, han har hjulpet avisen med at låne. I sommerhalvåret bor Henri Eisenhardt selv i en lille lejlighed med katten Missar. I vinterhalvåret spiller han bridge med de tusindvis af andre udlandsskandinaver på Costa del Sol.

Han er bare en almindelig pensionist, som han siger. Ja, sådan er de fleste i Rungsted faktisk, siger han. Men efter at have sejlet og kommet i en af landets mest mondæne lystbådehavne i mere end 37 år har Henri Eisenhardt alligevel lagt mærke til noget:

»Alle er venlige her, men det er, som om folk ikke hilser helt lige så meget på hinanden som i de andre havne.«

Det er alligevel noget særligt over Rungsted Kyst.

Eller er der? Det er spørgsmålet, Berlingske har sat sig for at finde et svar på den næste uges tid. Fra dækket af 17-årige og 38 fod lange »Marie-Louise« følger vi livet i den mytologiske strandvejsby ved Øresund, der ligger som et udråbstegn i et af landets mest eksklusive postnumre.

Fritz og Poul på yachten

Her kender alle satireprogrammet »Rytteriet«s mest populære figurer, snobberne Fritz og Poul, der i strålende humør fra kanten af en luksusyacht svinger deres rødvinsglas, mens de kommenterer de fattige, der »sgu er så kedelige og nærige«, den offentlige transport, »nej fy for den, det er ulækkert at sidde så tæt« og botox-indsprøjtninger, som man »bliver så dejlig stram i kinderne af«.

Alle »kender typen« – men ingen kender dem i virkeligheden.

Fritz og Poul er først og fremmest komiske, ikke fordi de er betegnende for Rungsted-overklassen, men fordi de er en uddøende race. Og selv om de lokale griner med ad satiren, er de hurtige til at protestere over tesen bag komikken, nemlig den, at alle her er rige, eller værre endnu: At velhavende mennesker ikke kan være sympatiske.

I Rungsted er det derfor typisk at sige, at man er en undtagelse. Det kan godt være nogle er snobbede. Men de selv er altså bare helt almindelige:

»Når man siger, man kommer fra Rungsted, klinger det af whiskeybælte, og folk får straks et andet blik i øjnene. De tror, man er så fin på den og har røven fuld af penge. Og de er her selvfølgelig også, de karikerede typer i deres cabrioleter og pelse, det er bare ikke nogen, vi kender eller identificerer os med,« siger Jens Lindhardt.

Han er selv født og opvokset i Rungsted og har netop været ude at sejle med sin datter i sin gamle »Jensen 29« – en nostalgisk lille 60er-sejlbåd belagt med masser af træ.

»Folk tror, det er et rigmandsreservat for snobber, men her bor jo alle mulige slags mennesker, og jeg gider ikke, at folk skal opfatte mig som sådan en. Så når vi færdes uden for området her, siger vi hellere, at vi kommer fra Hørsholm,« fortæller Jens Lindhardt.

Ingen sutter

Det er ikke forkert, men den fuldstændige fortælling er det nu heller ikke. For selv om Rungsted er en del af Hørsholm, skilte den sig allerede for 100 år siden sig ud fra resten af kommunen.

Mens de andre bysamfund var beboet af en homogen skare af middelklasseindustriarbejdere og handlende, var Rungsted langt mere ulige: I den ene ende var de fattige fiskere og arbejdere, der var tilknyttet Kystbanen. I den anden ende lå de store husholdninger med chauffører, gartnere, tjenestepiger, og alt hvad dertil hører.

»Rungsted har altid været præget af mere upstairs-downstairs end de andre bysamfund i området. Det har altid været de store formuers holdeplads,« siger Hans Jørgen W. Jensen, der er arkivleder og museumsinspektør på Hørsholm Egnsmuseum – men ikke selv har råd til at bo i kommunen. Så han er blevet i København.

Når indbyggerne holder fast i, at her lever alle slags mennesker, er det en selvfortælling, som nok er stærk og måske rigtig på det individuelle plan, men ikke finder megen genklang i statistikkerne. For nok er folk »almindelige« og »nede på jorden«. Men de er langtfra gennemsnitlige.

Der er f.eks. grupper, som slet ikke findes i Rungsted: De fordrukne særlinge, der råber og skriger. Dem, med en anden hudfarve, og dem, der samler flasker i skraldespandene. Dem uden penge overhovedet.

Blandt de 25-64-årige Hørsholm-borgere, hvoraf Rungsted udgør eliten, har 44,7 pct. en videregående uddannelse. For Danmark som helhed er tallet 27 pct. Beskatningsgrundlaget pr. Hørsholm-indbygger er 308.944 kr. For resten af Danmark er tallet 172.266 kr. Til det seneste folketingsvalg stemte 83 pct. af Rungsted-borgerne på de fire borgerlige partier, Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. I Danmark som helhed endte de fire partier som bekendt i opposition.

Tidligere på sommeren måtte kommunen efter massivt pres fra borgerne undlade at sikre området fra oversvømmelser og forurening af vandet, fordi beboerne ikke ville betale for at få lavet dyre separate kloakeringer. I stedet for en tvungen ordning, som ville sikre området mod oversvømmelser, bliver det nu frivilligt om borgerne vil separere regnvand fra spildevand på deres egen grund.

»Kloakeringseksemplet lyder måske teknisk og kedeligt,« siger Hans Jørgen W. Jensen fra Hørsholm Egnsmuseum.

»Men er i virkeligheden meget sigende for borgerne i Rungsted Kyst: De er ressourcestærke, mange er økonomer og jurister, og de er gode til at få deres vilje.«

Krisen kradser

Men tiderne har også ændret sig her. På den dyreste og bredeste bådebro ligger der ikke så mange luksusyachter som tidligere. Væk er de kæmpemæssige motorbåde. Der er stadig ventelister til bådpladserne, men sjældent i tocifrede årstal som tidligere. Den gennemsnitlige bådejer bliver ældre. Mange fartøjer bliver ikke længere luftet, og på de fineste pladser ligger de både, som er til salg.

Mens der tidligere var prestige i at ligge så tæt på promenaden som muligt, hvor cafeerne er fyldt op – særligt i de yderste rækker, hvor man nemmest kan se og blive set – vil mange egentlig helst ligge tilbagetrukket lidt længere væk. Der er de promenerende gæster, og så er der sejlerfolket, siger man.

»Det er nok forskellen på Rungsted og Saint Tropez,« som en kvindelig jurist udtrykker det. »I Danmark vil dem, der har råd, også gerne have flotte dyre både. Men vi har en jantelov, der betyder, at de ikke helt så godt kan vise dem frem.«