Når man er god til at samarbejde, bliver alt meget sjovere

Til spejder lærer man ikke kun at være en god ven og respektere hinanden, man er også sammen på en anden måde end i hverdagen, siger 11-årige Olivia Dich Hermann.

Olivia Dich Hermann og Ask Mølgaard Ellebjerg henter vand til spejdertruppens frokost. Foto: Uffe Weng Fold sammen
Læs mere

Den velkendte duft af bål hænger tungt i luften over Spejdercenter Næsby i Glumsø. Så langt øjet rækker, farer børn i blå spejderjakker rundt mellem træer og teltduge. Flere end 450 spejdere fra hele landet er samlet til sommerlejr. En af de grupper, der deltager i sommerlejren, er Skovgruppen, der normalt holder til i Albertslund. Gruppen er med sine over 200 medlemmer en af landets største.

På en træstub ved Skovgruppens lejrbål sidder 11-årige Olivia Dich Hermann og spiser sin frokost.

»Man laver mange sjove ting sammen med sine venner til spejder. På turene får man lov til at komme væk fra sine forældre og prøve at klare sig selv i naturen. Det er klart det bedste,« siger Olivia.

Hun har været spejder i tre år, efter hun blev hevet med af en klassekammerat. Mens veninden hurtigt sprang fra spejderfællesskabet, blev Olivia.

»Jeg synes, det er rigtig sjovt. Til spejder kan man bare være sig selv, og alle respekterer hinanden. Der er ikke nogen krav til, hvordan man skal være. I skolen er der nogen, der tænker, at man skal være på en særlig måde, og at piger skal kunne lide specielle ting for at andre kan lide dem. Sådan er det ikke her.«

Portrætserie af det danske foreningsdanmark. Til Magasinet d. 17 juli. Foto af spejdere. Fold sammen
Læs mere

Ved siden af hende sidder jævnaldrende Ask Mølgaard Ellebjerg. Han har været tilknyttet gruppen i seks år.

»Spejder giver en anden oplevelse, end hvis man eksempelvis spiller computer med sine venner. Så ser man dem jo ikke rigtigt, og man kender dem ikke rigtigt. I skolen er man meget sammen med nogle bestemte, hvor alle er sammen med hinanden til spejder,« forklarer han.

»Ja,« nikker Olivia, »her arbejder man sammen, hvis man eksempelvis skal have et mærke, og man kan lide de samme ting. Man har meget mere til fælles end med dem, man går i klasse med. Når man er god til at samarbejde, bliver alt meget sjovere.«

Dagen forinden byggede Ask og Olivia sammen med de andre fra Skovgruppen et lille bord med en tilhørende stol til etårige Jonas, der også er med på lejren.

»Så kunne han også være med. Det er sjovest, hvis alle kan være en del af det,« forklarer Olivia.

På et langbord midt i lejren er frokosten linet op. Rugbrød, makrel i tomat, trestjernet salami, tunsalat i en tupperwareskål og leverpostej. Børnene får ikke maden serveret, og ingen rydder op efter dem. Det foregår i fællesskab.

»Børnene får ansvar og selvstændighed, mens de lærer at samarbejde. Hvis de skal ud og sove i en shelter, spørger vi, om de vil have en voksen med, eller om de vil gøre det selv. De bliver ikke pakket ind i vat,« siger spejderleder Henning Bang Jensen.

Portrætserie af det danske foreningsdanmark. Til Magasinet d. 17 juli. Foto af spejdere. Fold sammen
Læs mere

Han har været tilknyttet Skovgruppen, siden han selv var ti år, og kan med sine 44 år altså kalde sig »blå spejder« på 34. år.

»Vi er en del voksne, der har en historie sammen. Det, man selv har fået som børn, kan man give videre, og som leder føler man, at man gør en forskel. Jeg fortsætter, til de slæber mig ud herfra,« griner Henning Bang Jensen. Hans børn og kone er også aktive i spejderfællesskabet.

»Man taler nogle gange om, at det kan være svært at tiltrække folk til foreningslivet, men det oplever vi ikke,« siger han.

Ifølge ham skyldes den store tilslutning til spejdersporten i høj grad, at den forbinder generationer, og at voksne og børn omgås på kryds og tværs.

Det er Olivia Dich Hermann enig i:

»Vi er opdelt i forskellige aldersgrupper, men vi mødes tit og holder møder alle sammen. Man kan tage meget mere drilleri her end i skolen, for man kender hinanden og stoler på hinanden.«

Ask Mølgaard Ellebjerg bryder grinende ind:

»Vi driller hinanden meget. Henning vækker os altid med grydelåg om morgenen, så sidste gang, vi var på tur, smurte vi hans sovepose ind i tandpasta. Til gengæld hang han så vores op i flagstangen.«

Olivia Dich Hermann og Ask Mølgaard Ellebjerg henter vand til spejdertruppens frokost. Foto: Uffe Weng Fold sammen
Læs mere

Over frokost er det blevet tid til dagens næste aktivitet: »sneboldkamp«. Garderet med strømper fyldt op med mel begynder kampen. Børn og voksne løber rundt blandt hinanden og glemmer et øjeblik alt om respekt for de ældre og lov og orden.

»Alle mand mod Henning,« griner en af drengene, inden de overmander lederen, der forsøger at vride sig fri. På sidelinjen kommer en af de andre ledere med opmuntrende ord til de mange melbollekastere:

»Skynd jer, hvis I kaster vand på Henning nu, bliver han til dej,« ler han:

»Til trods for sin position som leder, er Henning alligevel den største junior, vi har i troppen.«