»Når jeg arbejder føler jeg at jeg lever"

Efter otte år på kontanthjælp er 28-årige Zeinab Khamis godt på vej til en uddannelse som social- og sundhedshjælper. Ved siden af skolegangen har hun job som handicaphjælper.

Zeinab Khamis har været glad for den meget alsidige undervisning på Sosu-kurset, der spænder fra grundlæggende anatomi til Grundloven. Foto: Claus Bjørn Larsen. Fold sammen
Læs mere

28-årige Zeinab Khamis har været på kontanthjælp i alle de otte år, hun har boet i Danmark. Men nu er det snart slut - og det er hun glad for:

»Når jeg arbejder, føler jeg, at jeg lever,« siger hun.

Siden december har hun arbejdet som handicaphjælper samtidig med, at hun har gået på Københavns Kommunes Sosu-kursus, der er et afklarings- og opkvalificerings-forløb med henblik på at få uddannelse og arbejde inden for social- og sundhedsområdet.

»Jeg elsker at arbejde med ældre og især med handicappede. Måske er de lidt bange for mig i begyndelsen, fordi jeg er indvandrer og muslim. Men når vi lærer hinanden at kende, og jeg hjælper dem med mange ting, så bliver de glade for, at jeg kommer og arbejder hos dem,« forklarer hun.

Zeinab Khamis kom til Danmark fra Libanon for at bo sammen med sin mand, som hun har været gift med i 11 år. Han har boet i Danmark i 22 år og har en dansk ingeniøruddannelse, men arbejder nu som lærer. Parret har en datter på syv og en søn på fem år. Udover børnefødslerne har årene i Danmark også være præget af, at Zeinab har været syg i længere perioder samt af flere dødsfald i hendes familie. Det har, forklarer hun, været medvirkende til, at hun ikke tidligere har søgt ud på arbejdsmarkedet. Jobbet som handicaphjælper fik hun først, da hun ellers risikerede at droppe ud af kontanthjælpssystemet.

»Men jeg har meget lyst til at arbejde. I Libanon arbejdede jeg to år som sekretær, men det kan jeg jo ikke her,« siger hun.

Store ambitioner

I stedet har hun valgt social- og sundhedshjælperuddannelsen. Næste mandag, den 22. januar, påbegynder hun Sosu-skolens særlige grundforløb for voksne som optakt til den egentlige Sosu-uddannelse. Og hendes ambitioner går endnu videre:

»Mit mål er, at når jeg bliver 35 år, er jeg uddannet sygeplejerske. Så har jeg 25 år til at arbejde i bagefter,« siger Zeinab og ler selv over de højtflyvende planer. Gå hjemme hele dagen som de kvinder, der har fem-seks børn, har hun i hvert fald ikke lyst til:

»To børn er nok. Jeg skal ikke have flere - selv om min mand siger, han gerne vil have fire,« siger hun.

»Nu vil jeg lære dansk og arbejde. Nå jeg går derhjemme og laver det samme hele tiden, er der alt for meget tid til at tænke på familien, især på min søster og min bror, som er døde. Når jeg går på arbejde, bliver jeg glad, så føler jeg, at jeg har et liv.«

Arbejdet og Sosu-kurset har også hjulpet Zeinab Khamis over den voldsomme generthed, hun har døjet med i mange år. I starten af kurset åbnede hun dårligt munden af frygt for at blive til grin på grund af sit ikke ganske perfekte dansk. Men nu tør hun godt være aktiv i timerne og sige sin mening, fortæller Liisa Bassett, som underviser på kurset.

»Det er, når man snakker med andre, man lærer dansk,« siger Zeinab Khamis selv: »Min mand taler godt dansk, så jeg har sagt til ham, at han kan tale arabisk med børnene, men jeg skal snakke dansk med dem. Når man har børn, er det især vigtigt at lære at tale dansk.«