Når ekstremisme bliver en del af opdragelsen

En københavnsk og en aarhusiansk familie har været i søgelyset, fordi familiernes fædre var mistænkt for at være i færd med at radikalisere deres børn. Det er en del af international tendens, siger ekspert.

At forældre i ekstreme tilfælde radikaliserer deres børn, er et internationalt fænomen, og i visse kredse kan det endda give anseelse at have ofret sine børn for sin religion eller fået dem til at tilslutte sig eksempelvis Islamisk Stat. Det vil blandt andre Københavns integrationsborgmester nu slå ned på. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det begyndte med et simpelt butikstyveri. Den ene af de to brødre var bare 14 år og den anden næsten myndig. Men tyveriet mislykkedes, og da betjente sammen med Københavns Kommune i november 2013 opsøgte drengenes forældre for at drøfte sagen, var især faderens reaktion usædvanlig: Det danske samfund ville ikke hans sønner noget godt. Al hjælp var uvelkommen.

Faderen bekendte sig til en forbenet, ekstremistisk tolkning af islam og sympatiserede med militante grupper som eksempelvis Islamisk Stat eller al-Qaeda, fremgår det af dokumenter om familien, som Berlingske er kommet i besiddelse af. Familien levede stort set isoleret, og ingen i hjemmet sørgede for, at drengene på henholdsvis 14 år og 17 år passede deres skole. Folkeskolen, hvor den 14-årige dreng havde sin skolegang, var også bekymret. Fraværet var for højt, og når drengen endelig viste sig på skolen, skilte han sig ud socialt. Over for jævnaldrene var han missionerende og belærte dem om korrekt religiøs praksis.

Over for kommunen begrundede faderen det store fravær med, at den 14-årige var utryg i skolen, og at der blev undervist i »forbudte vestlige værdier«.

Med sagen om de to brødre fra København er det anden gang, at en dansk kommune har forholdt sig til ny form for omsorgssvigt. At forældre kan være så forblændet og overbeviste i deres tro, at de vurderes til at radikalisere deres egne børn.

Også Aarhus Kommune har håndteret en sag, hvor man frygtede, at en far var i færd med at sende sin 15-årige søn til Syrien som hellig kriger. Også i dette tilfælde var det skolevæsnet og politiet, der varslede kommunen. I følge Jyllands-Posten, der i foråret beskrev sagen, kom drengen med ytringer om, at »man må gerne slå jøder ihjel«, og »selvmordsbomber er ok, hvis det er for at ramme de vantro«. Kommunen endte med at tvangsfjerne drengen.

Opsigtsvækkende fortilfælde i udlandet

Også i Norge og Frankrig kender man eksempler på radikalisering i hjemmet, og i England satte en opsigtsvækkende sag for nylig fokus på fænomenet. Avisen The Evening Standard afslørede, at et treårigt barn fra London-bydelen Borough of Tower Hamlets var blevet fjernet fra sin familie og nu indgik i regeringens antiradikaliseringsprogram, der er målrettet »potentielle ekstremister«. Barnet er medlem af en større familie, der havde opført sig »alarmerende«.

At forældre i ekstreme tilfælde radikaliserer deres børn, er et internationalt fænomen, siger professor emeritus Mehdi Mozaffari, der er tidligere leder af Center for Forskning i Islamisme og Radikalisering ved Aarhus Universitet.

»Det er oftest fædrene, der radikaliserer. For dem kommer børnene ikke først, det gør religionen. Børnene bliver et instrument, en slags gave til hans tro. For faderen kan det i visse kredse endda give anseelse, at han har ofret sine børn for sin religion,« fortæller Mehdi Mozaffari.

Selv om det er de færreste forældre, der drømmer om at gøre deres børn til hellige krigere, er det ekstremt vigtigt, at kommunerne har øje på familierne, påpeger Mozafarri:

»Det er umuligt at sige noget om, hvad der virker i forhold til de her familier. Men man skal prøve med alle midler. Problemet er ikke, hvor mange familier, der har den slags problemer. Problemet er den skade, én enkelt person kan forvolde, hvis personen ikke bliver opdaget.«

Mohammed Hee er projektleder i Københavns Kommunes antiradikaliseringsprogram VINK. Han ønsker ikke at kommentere den konkrete københavnske sag men fortæller, at langt de fleste forældre samarbejder med kommunen. Når kommunen banker på hos familier, hvor børn eller unge har ændret adfærd, er reaktionen ofte først chok fra forældrenes side.

»Selvfølgelig bliver de overraskede. Hvorfor kommer du her? Når man får sat sig ned og forklarer, at deres barn hænger ud med mennesker, som kan være en trussel for barnet, så er reaktionen oftest: Hvor er jeg glad for, at I fortæller mig det. I ni ud af ti tilfælde er der kun forståelse,« fortæller Mohammed Hee.

Forældrenes behov

Når forældrene omvendt ikke ønsker at samarbejde med kommunen, handler det ofte om fordomme.

»De har indlejret sig i et verdenssyn, som går stik imod muslimer såvel som ikke-muslimers verdenssyn. De tror, at hvis barnet går i dansk skole, så vil barnet blive fordansket og måske begynde at se film med nøgne kvinder. De frygter, at børnene udvikler en uheldig livsstil. Det bliver forældrenes behov, at et barn ikke går i vestlig skole, eller ikke har vestlige kammerater,« forklarer Mohammad Hee.

VINK og Københavns Kommunes socialrådgivere vil i den slags tilfælde først prøve med dialog. Tale om børnenes fremtid og gøre det begribeligt, hvorfor uddannelse og skole er gavnligt for en ung eller et barn. Hvis de aftaler, man laver med familien, systematisk bliver brudt, kan kommunen tage hårdere midler som forældrepålæg i brug eller i yderste konsekvens tvangsfjerne barnet.

»Vi trækker forældrepålæg frem, når vi ikke kan nå længere via dialogens vej. Når forældrene ikke samarbejder eller bryder aftaler, og når vi ser os nødsaget til at trække en streg i sandet. Når vi sætter hårdere ind i den slags sager, er det vores forventning, at familien så makker ret,« uddyber Mohammad Hee.

I Københavns Kommune har alene truslen om forældrepålæg vist sig at have en positiv effekt på nogle forældres samarbejdsvilje. Og står det til integrations- og beskæftigelseborgmester Anna Mee Allerslev (R), skal socialrådgiverne skrue mere op for brugen af forældrepålæg, også selv om der findes forældre, der er så forblændede af deres ideologi, at de ikke kan nås.

Det sidste var tilfældet med den københavnske familie. Da kommunen fandt ud af, at den ældste bror var udrejst, skar man familien i børnebidrag. I november 2014 forlod også den 14-årige dreng og forældrene Danmark. Det vides ikke, hvor familien er i dag.