Når batterier ikke batter

Menneskeheden har særdeles svært ved at finde ud af, hvordan man skal lagre den energi, man kan få ud af eksempelvis sol-, vand- og vindkraft.

Elbilselskabet Tesla præsenterede i sidste uge sin Powerwall, der er det seneste forsøg på at lagre energi produceret af eksempelvis solceller, bølgekraft eller vindkraft. Teslas batteri er dog ikke uden udfordringer. Foto: Patrick T. Fallon/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er altid skønt, når visionære iværksættere vil redde verden – eller i hvert fald gøre den til et bedre og mere behageligt sted for menneskeheden.

Som da Thomas Edison opfandt den velfungerende glødepære og mere eller mindre satte lys og strøm til New York. Eller som da biologen Norman Borlaug i 1960erne reddede måske en milliard mennesker fra sultedøden med højtydende kornsorter i udviklingslande.

I nutidens væsentligt mere komplekse højteknologiske samfund er der længere mellem de fremsynede enere med de nødvendige økonomiske muskler.

Men Elon Musk, manden bag rumfartsvirksomheden SpaceX og verdens eneste virkelig succesrige elbilvirksomhed, Tesla Motors, er en af de få, der både har pengene og viljen til at realisere sine vildeste drømme. Og flytte verden et andet og bedre sted hen.

Spørgsmålet er bare, om den 43-årige rigmands seneste og voldsomt opreklamerede produkt for alvor vil forandre verden. Den umiddelbare begejstring, da han forleden præsenterede sin Tesla Powerwall, et større genopladeligt batteri, der i boliger og virksomheder kan lagre strømmen fra vedvarende energikilder, var dog ikke til at tage fejl af.

En del modtog nyheden, som om Elon Musk med sit lækkert designede batteri var i færd med at redde menneskeheden – eller i hvert fald klima- og energikrisen. Og foreløbig har omkring to millioner mennesker set hans dynamiske, nærmest Steve Jobs-agtige præsentation på YouTube, hvilket må siges at være mange for at kigge på noget så usexet som et forvokset lithium-ion-batteri.

Siden har begejstringen da også lagt sig en smule. Batteriet er ret dyrt. Det største til private boliger, ti kWh-versionen, ventes i USA at komme til at koste 3.500 dollar, godt 23.000 danske kroner. Dertil kommer en mindst lige så høj pris for at installere batteriet i sit hjem og koble det til elnettet.

Rundt regnet 50.000 kroner bør man altså regne med at skulle investere for at kunne lagre vind- eller solenergi nok til at holde en almindelig dansk familie gående med køleskab, komfur, smart-TV, computere, lys og mobiler til opladning i knap og nap et døgn. Derefter skal solen begynde at skinne igen, eller vinden oppe sig, for ellers må man begynde at tappe helt eller delvist fossilt produceret strøm fra det almindelige elnet.

Det er imidlertid indlysende rigtigt, at energiopbevaring (samt et væsentligt mere udbygget smartgrid til energitransport over store afstande) er den vedvarende energis største akilleshæl og dermed hindring for at tage springet fuldt ud til det fossilfrie samfund.

Vi kan skrue op og ned for kul-, olie- og gasafbrændingen til energiproduktion. Men vi kan ikke skrue op og ned for vinden og solen. Med det resultat, at når det blæser meget, må danske energiselskaber sende strømmen ud af landet til spotpris. Ja, i ekstraordinære tilfælde, for eksempel når det blæser meget, og Norge samtidig vælter sig i vandkraft fra fossende elve, må de og dermed forbrugerne ligefrem betale for at slippe af med strømmen.

Og omvendt må man importere og betale for strøm fra bl.a. tyske kulkraftværker, når der er vindstille.

Af samme årsag er det afgørende, at vi kan opbevare massive mængder energi fra vedvarende energikilder på en effektiv måde. Elon Musks Powerwall er et dyrt led i en decentral løsning. Det er imidlertid først og fremmest centrale løsninger, altså meget store energilagre, der er brug for.

På det område er batterier i deres nuværende form næppe den bedste løsning. Europas største batteri har kostet op mod 100 mio. kroner og står i den lille landsby Feldheim nær Berlin. Det lagrer strøm fra områdets 43 vindmøller, men kan »kun« sikre strøm til byens 128 indbyggere i maksimalt to vindstille dage.

Den aktuelt bedste, billigste og mest anvendte måde at lagre vedvarende energi på er at bruge kraften på at pumpe vand op ad en stor bakke eller et bjerg til et vandreservoir ved et vandkraftværk. På den måde kan man fylde reservoiret med vand, indtil behovet for energi vokser nede hos forbrugerne, hvorefter man lader vand falde ned i kraftværkets turbiner. Hvilket genproducerer strømmen ved hjælp af tyngdekraften, dog med et vist energitab.

I flade Danmark er det imidlertid næppe nogen god løsning, medmindre man lader dieselslugende bulldozere bygge et mindre bjerg med plads til en større sø på toppen.

En anden løsning er komprimeret luft. Man kan således bruge overskudsstrømmen fra vedvarende energi til at skabe trykluft, som man pumper ned i store underjordiske lagre. Når behovet for energi stiger, lader man luften sive ud, hvorved den bliver varmere og udvider sig, hvilket kan drive turbiner på et elkraftværk. Men også her er der et ganske stort energitab.

Der er andre teknologier. Man kan anvende strømmen til at spalte vand til ilt og brint, hvorefter man kan lagre brinten til brug i brændselsceller. Man kan lagre energien i særlige svinghjul eller gemme den i form af varme i store beholdere med smeltet salt.

Elon Musks batteripakke redder desværre ikke verden. Der skal meget mere forskning og udvikling til, også i Danmark, hvor vi heldigvis er ganske godt med i forskningsfeltet.

Set fra en investeringssynsvinkel har Tesla-milliardæren imidlertid set rigtigt. Om mindre end ti år ventes det globale marked for energilagring ifølge Bloomberg at være langt større end 100 mia. kroner årligt. Så det er bare med at komme i gang.

Bølgeenergi. Foto: Henning Bagger Fold sammen
Læs mere

Danmarks største solfangeranlæg på en mark ved Dronninglund i Vendsyssel. Foto: Henning Bagger Fold sammen
Læs mere

Vindenergi. Foto: Henning Bagger Fold sammen
Læs mere