Når andre bestemmer over kærligheden

Arrangerede ægteskaber er en stor ulykke for tusinder af unge indvandrere og bør forbydes, som tvangsægteskaberne allerede er det. Det er budskabet i en ny bog af dansk-pakistaneren Mohammed Rafiq.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»I kan få min yngste datter.«

Det var Sibels mors besked til sin morbror i landsbyen hjemme i Tyrkiet.

Dengang var Sibel kun otte år.

Efter et længerevarende pres på Sibels tyrkiske forældre i Danmark, gav de efter for familien og lovede deres datter væk til en fætter. Sibels bror var allerede blevet giftet væk til én fra faderens familie, og nu krævede moderens slægt også sin del. For det handlede per tradition i ægteskabssager om penge, ikke om kærlighed.

I ti år var Sibel lovet væk. Så blev brylluppet arrangeret. Men Sibel ville ikke og fik derfor denne besked fra sin mor: »Gift dig med ham og sørg for, at han får en opholdstilladelse. Du behøver ikke at bo sammen med ham.«

Men Sibel strittede stadig imod. Sibels storebror gik til sidst på jagt efter en anden kvinde, der ville, så familien dermed ikke tabte ansigt over for slægten hjemme i Tyrkiet. Han fandt en 35-årig sygeplejerske, som godt ville gifte sig med den tyrkiske fætter - for en pris af 2.000 kroner om måneden i tre år.

Men da brylluppet var indgået, opdagede familien, at kvinden kun ville have pengene og intet samliv med manden. Til sidst fandt myndighederne ud af sammenhængen, og fætteren blev sendt ud af Danmark igen.

Historien om Sibel endte med, at hun fik sagt fra, men det er langt fra typisk. Mohammed Rafiqs bog »Kærlighed kan ikke arrangeres« rummer flere skæbner - unge piger og mænd, der bliver tvunget til giftermål, som de ikke kan komme ud af. Den beskriver de komplicerede følelser, som opstår. Loyaliteten over for familien er ofte så stærk, at det i realiteten ikke er til at skelne mellem, om de unge er tvangsgift eller presset ind i et arrangeret ægteskab, mener Rafiq. Derfor er han også en ivrig fortaler for, at arrangerede ægteskaber skal forbydes, som tvangsægteskaberne allerede er det. Det samme mener han i øvrigt, man bør gøre med fætter-kusineægteskaberne.

Den 37-årige Mohammed Rafiq er født i Pakistan, men kom hertil som syvårig. Rafiqs far fik arbejde i Danmark i 1972, og et par år efter kom familien hertil.

I dag arbejder Rafiq i Københavns Kommune som jobkonsulent, og sideløbende er han forfatter. I øvrigt er han socialdemokrat og har fået sit partis formand, Mogens Lykketoft, til at skrive forord til bogen.

Igennem mange år har han talt med og hjulpet andre unge indvandrere, der har personlige problemer. Det er - sammen med hans eget forliste arrangerede ægteskab - brændstoffet i bogen.

»24-årsreglen er fin, men det er bare ikke nok. Danskerne er imod tvangsægteskaber, men der er alt for mange danskere, der er så naive, at de ikke vil blande sig i de arrangerede ægteskaber. Det får desværre konsekvenser for utroligt mange unge,« siger Mohammed Rafiq.

Efter års pres fra familien kom turen en dag til Mohammed Rafiq. Han havde tidligere på besøg hjemme i landsbyen i Pakistan været præsenteret for piger, men hver gang sagt nej, hvilket havde bragt skam over hans familie.

En dag blev han i Danmark præsenteret for en iransk pige og fandt efterhånden ud af, at det var hende, forældrene havde valgt til ham. Mohammed gav efter, og de to unge blev forlovet. Efterhånden fandt han ud af, at hun havde været gift før. Ikke at det i sig selv gjorde noget, men hendes familie havde løjet over for Mohammed og hans familie, hvilket slog skår i forholdet lige fra begyndelsen.

Skam over slægten
Problemerne voksede, alligevel fik de to sønner. Til sidst endte det med skilsmisse. Men dermed stoppede det ikke. Konens brødre forfulgte både Mohammed og hans egen familie og brugte flere gange vold, fordi Mohammed havde bragt skam over sin tidligere kone og hendes slægt, mente de. I dag har Mohammed delt forældremyndighed over sin ældste søn Arbaas, mens ekskonen har myndigheden over deres yngste søn, Sohail.

Til samtale hos imamen
Mohammed Rafiq har en række forslag til lovgivning, som skal dæmme op for de arrangerede ægteskaber. Ét af dem går ud på, at imamerne skal tvinges til at gennemføre samtaler med de unge par for at finde ud af, om kærligheden er ægte. Og i tilfælde af, at det alligevel ender som et arrangeret forhold, bør imamerne kunne straffes, mener han. Desuden skal der være obligatorisk undervisning i skolerne.

Er det ikke dig, der er naiv, når de muslimer, der er sat til at vogte islam og shariaens rette tolkning her i landet, nu skal gå imod arrangerede ægteskaber?

»Nej, arrangerede ægteskaber er ikke en del af Koranen, men jeg mener, at der skal være en offentlig bedømmelse af, hvilke imamer der er egnede. Det skal for eksempel ikke være imamer fra Minhaj ul-Quran, som er en fundamentalistisk organisation. Heller ikke fra Hizb ut-Tahrir.«

Hvem skal forestå den bedømmelse af, hvem der er de rette? Danskere?

»Jeg kan ikke svare i detaljer, men på længere sigt må vi have uddannet tilstrækkeligt mange imamer, som er inde i dansk skik og kultur, så de kan gøre det.«

Desværre forsvinder problemet ikke, blot fordi indvandrere ikke længere kan hente deres ægtefæller i Pakistan eller Tyrkiet, påpeger Rafiq. Allerede nu bliver det stadig mere populært at hente en ægtefælle fra indvandrermiljøer i Sverige, Storbritannien eller et andet europæisk land.

»I dag må hver enkelt ung indvandrer selv tage kampen op. Meget få har styrke til det. Det er på tide, at indvandrermiljøet selv ændrer mentalitet. Eller bliver tvunget til det,« lyder det fra Rafiq.

Bogen udkommer den 23. september. Pris: 249 kroner.