Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
København. Det var en pakke indleveret til lufttransport, der tirsdag morgen påkaldte sig mistanke og førte til delvis lukning og evakuering af Københavns Lufthavn.
Det oplyser politiinspektør Jens Jespersen, Københavns Politi, tirsdag på et pressemøde på Københavns politigård.
Terminal 2 var lukket i op mod to en halv time, og flere hundrede passagerer måtte vente andre steder i lufthavnen på at komme afsted.
Lufthavnen slog alarm til politiet om pakken tirsdag morgen omkring klokken 7.30.
- På grund af den terrortrussel, der er imod Danmark, rykker vi rutinemæssigt ud i den situation, siger Jens Jespersen.
Politiet rykkede talstærkt ud og også Forsvarets ammunitionseksperter var i aktion for at undersøge, om pakken indeholdt noget farligt.
Politiet oplyser ikke, hvad pakken viste sig at indeholde.
- Vi kunne konstatere, at den ikke indeholdt effekter, der var mistænkelige, siger Jens Jespersen.
Derfor har politiet efter ophævet afspærringen i lufthavnen.
/ritzau/