Myndighederne må opgive at få fat i hver sjette coronasmittede: »Man skal ud i virkeligheden og ringe på dørklokken«

Ansvaret for smitteopsporingen af borgere med covid-19 herhjemme ligger hos Styrelsen for Patientsikkerhed. En ny opgørelse viser imidlertid, at styrelsen må opgive at få fat i knap hver sjette smittede og dermed tusindvis af nære kontakter, der kan bære smitten.

En ny opgørelse fra Styrelsen fra Patientsikkerhed viser, at myndighederne må opgive at få fat i hver sjette covid-19-smittede herhjemme, og dermed tusindvis af nære kontakter, der kan bære smitten. Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

»Dut … dut … dut.«  Eller: »Det ønskede nummer er ikke i brug.«

Det er den respons, som Styrelsen for Patientsikkerhed får i en lang række tilfælde, når man forsøger at få fat i de borgere herhjemme, der er blevet testet positive for covid-19.

Således viser en ny opgørelse, som Styrelsen for Patientsikkerhed har udarbejdet, at man i mange tilfælde må opgive at komme i kontakt med borgerne, og dermed de nære kontakter, som de potentielt kan have smittet.

Opgørelsen følger styrelsens arbejde med smitteopsporing fra 14. maj til 6. september, og i den periode har man behandlet og lukket 6.387 sager, men i 947 tilfælde er sagerne »lukket uden kontakt«.

Det svarer til, at man i cirka 15 procent eller næsten hver sjette tilfælde ikke har fået fat i den person, der er smittet med covid-19.

Christian Wejse, som er speciallæge i infektionssygdomme ved Aarhus Universitetshospital, mener, at det er både ærgerligt og problematisk i forhold til at få bekæmpet stigningen i antallet af smittede, der er lige nu.

»Det er 5.000 kontakter, du ikke får testet. Et slag på tasken ville være, at det er ti procent af kontakterne, der er smittet, så er det omkring 500 smittede, der ikke bliver fanget der, hvis de kun har fem kontakter. Jeg vil dog tro, at det nærmere er ti kontakter, og så er det jo 1.000, du ikke får fat på,« siger han.

Tre telefonopkald, en SMS og en e-mail i e-Boks

Styrelsen for Patientsikkerhed har tidligere oplyst, at opsporingsenheden Coronaopsporing forsøger at få kontakt til den covid-19-smittede, når man får kontaktinformationer på vedkommende. Hvis der ikke er hul igennem i første forsøg, sendes en SMS med opfordring om at ringe tilbage til enhedens hotline.

Herefter forsøger man at få fat i den smittede en gang til på telefon. Hvis der heller ikke opnås kontakt denne gang, sender man besked til borgerens e-Boks. Dagen efter at den er sendt, forsøger enheden på telefon tredje og sidste gang. Sagen står så åben i 14 dage herfra, hvorefter den lukkes, hvis den smittede ikke er vendt tilbage.

Herudover er der også en række smittede, som Styrelsen for Patientsikkerhed ikke kan få kontakt til, da der ikke kan findes korrekte telefonnumre på dem i de registre, som Coronaopsporing har adgang til. »Det er klart, at det er vigtigt at få opsporet smittede og deres kontakter, ellers ville man slet ikke lave opsporingsarbejdet,« siger tidligere administrerende direktør for Statens Serum Institut Nils Strandberg Pedersen.

Derfor ville det også være bedst, hvis man kunne få fat i alle, fastslår han. Men når myndighederne forsøger med kontakt så mange gange uden held, så kan det også være udtryk for, at der er en række borgere, der ikke ønsker at komme i kontakt med myndighederne af den ene eller anden grund, vurderer han.

»Så jeg er i og for sig meget godt tilfreds med, at man får fat i cirka fem ud af seks,« siger Nils Strandberg Pedersen.

Ud at stemme dørklokker

Christian Wejse synes ikke, det hører nogen steder hjemme, hvis de smittede ikke ønsker at deltage i smitteopsporing. Derfor kunne der godt komme en opfordring til, at danskerne hanker op i sig selv. Han mener dog, at hovedproblemet ligger hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

»Jeg tror, det handler om, at man skal ud i virkeligheden og ringe på dørklokken. Det har en tilpas grad af vigtighed til, at det er relevant at gøre. Nu har man sat 300 politifolk til at hjælpe med opgaven, og det synes jeg jo er en kæmpe fordel. De er gode til at finde folk,« siger Christian Wejse.

Når det derimod drejer sig om at få fat i de nære kontakter til borgere smittet med covid-19, er der langt flere, der tager telefonen, når Coronaopsporingen ringer.

Her viser opgørelsen, at Styrelsen for Patientsikkerhed i samme periode har lagt snor ud til 9.326 nære kontakter til smittede. Og her er kun 641 sager blevet »lukket uden kontakt«. Og det er »meget positivt«, vurderer Nils Strandberg Pedersen.

Herudover viser opgørelsen også, at det kun er i samlet set seks af sagerne, at en borger smittet med covid-19 ikke har ønsket at samarbejde med myndighederne om at finde frem til yderligere nære kontakter.