Muslimske kvinder kontrollerer hinanden

Mange muslimske kvinder under uddannelse oplever social kontrol og nogle også religiøs mobning, viser ny undersøgelse om at være muslimsk kvinde i Danmark.

Den religiøse mobning og den indbyrdes sociale kontrol blandt unge muslimske kvinder på danske uddannelsessteder synes udbredt.

De muslimske drenge er også særdeles aktive i kontrollen, fremgår det af en ny såkaldt kvalitativ undersøgelse, lavet for Velfærdsministeriet, om at være muslimsk kvinde i Danmark.

- Den sociale kontrol er et rædselsfuldt problem. Det er så dominerende, at man tror det er løgn, den sladder og den snak, den kontrol med de her unge mennesker, som ikke kan tillade sig noget, siger en folkeskolelærer i undersøgelsen.

Ligestillingsafdelingen under Velfærdsministeriet har fået ph.d. Tina Magaard fra Teologisk Institut ved Aarhus Universitet til at lave grundige interview af 34 muslimske piger og kvinder samt 11 ikke-muslimske, kvindelige uddannelsesvejledere på uddannelsessteder med muslimske studerende.

Formålet har været at kortlægge, hvordan muslimske kvinder selv oplever problemer om ligestilling mellem kønnene, både når det gælder uddannelse, indgåelse af ægteskab, leveregler, straf m.v.

Tina Magaard understreger, at undersøgelse på 220 sider ikke giver noget fuldt dækkende billede af virkeligheden, og hun advarer derfor politikerne mod at bruge kvindernes og lærernes udsagn som skyts til politiske skærmydsler og en unuanceret debat.

- I rapporten kan begge fløje sikkert finde noget, de kan slå hinanden i hovedet med. Jeg har fokuseret på at lade kvinderne og vejlederne selv komme til orde, og uden at jeg kommer med løsningsforslag, siger Tina Magaard.

DF kræver handling
Rapporten viser, at traditioner, normer og en konservativ familiestruktur sammen med Islam er kontrollerende faktorer i de udspurgte kvinders tilværelse.

For nogle af dem er det et pres og en belastning, som hæmmer deres udfoldelse; for andre er det et system og et ansvar, der giver dem et trygt og regelret liv.

- Med rapporten her har vi nu fået et rigtig godt indblik i, hvordan et udsnit af unge muslimske kvinder opfatter deres egen situation. Den kan forhåbentlig være til hjælp for de muslimske kvinder, der gerne vil have større del i de tilbud, som det danske samfund giver dem. Og jeg mener også, den er meget nyttig for dem, der har til opgave netop at støtte og vejlede denne gruppe af kvinder, siger ligestillingsminister Karen Jespersen i en pressemeddelelse.

Dansk Folkepartis uddannelsesordfører og medlem af integrationsudvalget Martin Henriksen er rystet over rapportens eksempler på religiøs mobning og undertrykkelse, og ønsker et forbud mod muslimske bedesteder og et forbud med tørklæder på uddannelsessteder.

- Kulturelle og religiøse særhensyn fremmer parallelsamfundene og belønner de forkerte på bekostning af dem, der gerne vil integreres. Vi må erkende, at over for meget rettroende muslimer og fundamentalister kommer vi ikke langt med dialog – men hvis vi forbyder muslimske bederum og tørklædet, så fjerner vi helt automatisk en væsentlig del af de redskaber, som bliver brugt som sociale kontrolredskaber, siger Martin Henriksen og tilføjer, at der også bør være bedre støttemuligheder for de muslimske piger, der mobbes.

- Jeg efterlyser nu et reelt løsningsforslag fra både regeringen og oppositionen på dette problem. Hvis de ikke vil støtte Dansk Folkepartis gentagne forslag om et håndfast opgør med religiøs mobning i skolerne, så må de selv komme med noget bedre. Som vi kan se af rapporten fra Aarhus Universitet, så haster det, siger Martin Henriksen.

/ritzau/

Uddrag fra rapporten
En pige, der ikke bærer tørklæde siger:

”Det er jo, som om der er spioner. Der er jo ikke noget, der hedder privatliv. Det hele skal dikteres. ’Hvor skal du hen? Og hvornår er du hjemme? 10 min over eller 10 min i?’ Der er mange, der tror, at jeg er sådan en meget åben og frisindet pige, men ligegyldigt hvor frisindet man er, så er der altid noget, der trækker en tilbage.”

En pige med tørklæde siger:

”Vi er vokset op med religionen, så man tænker ikke så meget over det, om det er mig selv eller religionen, mine forældre eller religionen, der spiller en rolle nu. Det er bare en del af mig, og så opfører jeg mig efter det. Men vi har stadig religionen i tankerne, når vi træffer valg; for eksempel det med at være alene med en mand på en arbejdsplads – det synes jeg man tænker over, ikke kun på arbejde, også hvis man besøger nogen; dér undgår man at være alene med en mand i et rum”.

En anden pige uden tørklæde siger:

”De meget religiøse kvinder og nogle af mine veninder fra tidligere, de prøver at give et skræmmebillede af Gud. Men de prøver også på at indprente sådan noget skam ind i mig. ’Skam dig!’. Jeg skal skamme mig, fordi jeg ikke går med et tørklæde, jeg skal skamme mig, fordi jeg ikke er så religiøs, jeg skal skamme mig fordi jeg går med bukser, hvor man kan se hele min figur som den er, der skal jeg skamme mig igen.”.