Muslimske friskoler som forbillede

Hvert fjerde tosprogede barn i København går i muslimsk friskole, hvor eleverne – deres sociale baggrund taget i betragtning – opnår pæne faglige resultater. Nu skal kommunens folkeskoler lære af friskolerne.

4. klasse på Sjællands Privatskole på Nattergalervej i København har matematik. De har i timen før øvet sig på at beregne arealet på en reknkel, uden af bruge regnemaskine. Nu laver de nogle øvelser for at se om alle har forstået det. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ditte Valente

Københavns Kommune vil nu tage ved lære af de ellers så udskældte muslimske friskoler. Det sker i erkendelse af, at friskolerne opnår bedre karakterer end de københavnske folkeskoler med mange tosprogede børn.

»Vi vil tage kontakt til friskolerne for at blive klogere på, hvad de kan, og hvad de gør. Jeg har ført tilsyn med en del af de muslimske skoler og har blandt andet konstateret, at der øjensynligt stilles meget høje forventninger til elevernes faglige indsats og opførsel,« siger Søren Hegnby, der leder kontoret for integration og mangfoldighed i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.

En opgørelse fra kommunen over de 16 skoler i byen med flest tosprogede elever viser, at de ti muslimske friskolers karaktergennemsnit i 2002-2006 ligger mellem 7,39 og 8,36, mens de seks folkeskoler i opgørelsen har et snit på mellem 7,18 og 7,29. Søren Hegnby mener, at friskolerne får succes med en – i danske øjne – lidt gammeldags pædagogik.

»Jeg tror, at vi bliver nødt til at overveje, om den mest progressive pædagogik i folkeskolen overhovedet passer til børn fra de etniske minoriteter og til den danske arbejderklasses børn. Noget moderne pædagogik passer derimod rigtig godt til det danske »Café Latte Segment«, fordi den tager udgangspunkt i middelklassens verdensbillede,« siger Søren Hegnby.

Forskningsadjunkt Annette Ihle fra Københavns Universitet, der gennem et år har undersøgt muslimske friskoler, påpeger, at eleverne mødes af meget høje krav på skolerne: »Lærerne på de muslimske friskoler har meget høje forventninger til deres elever. De forventer virkelig, at eleverne kan noget, og at de siger noget i timerne.«

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) har både godt og skidt at sige om de muslimske friskoler.

»Nogle af de muslimske friskoler scorer ganske højt i de boglige fag. Til gengæld er der andre, som ikke gør det, ligesom nogle skoler har måttet lukke, så det er et meget sammensat billede,« siger han.

Han har blandt andet noteret, at flere skole­ledere på københavnske folkeskoler har klaget over, at de elever, de modtager fra muslimske friskoler, er så dårlige rent fagligt, at de må rykkes et klassetrin ned.

I København er det hvert fjerde tosprogede barn med ikke-vestlig baggrund, der går i muslimsk friskole. Søgningen til skolerne er stigende, og flere melder om lange vente­lister.

På den tyrkiske Sjællands Privatskole fortæller skoleleder Durmus Bilge, at skolen balancerer mellem danske og tyrkiske skoletraditioner. Nogle af metoderne er bestemt ikke gængs praksis i den danske folkeskole. Blandt andet får eleverne pengepræmier og diplomer for at klare sig godt fagligt og socialt.